Nyt samarbejde skal løfte gæstetilfredsheden i Billund Lufthavn
16.10.2023 07:00:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn har haft et udbud sendt ud om en ny leverandør til rengøringen i terminalen og kontorfaciliteterne. Billund Lufthavn lytter til gæsterne, og tilfredsheden kan løftes yderligere ved endnu bedre rengøring.

Rekruttering af rengøringspersonale, der både skulle stå for rengøring af bygningerne og flyene, har været svært under og efter COVID-19. Derfor er det til stor glæde, at Billund Lufthavn nu kan annoncere, at det fremadrettet er ISS, der skal stå for rengøringen af bygningerne i Billund Lufthavn. Ground Handling Billund Airport rengør fortsat flyene.
– Med et nyt rengøringssamarbejde til bygningerne kan vi fastholde det eksisterende rengøringspersonale i vores ground handling til at stå for rengøringen i flyene. Og så skal ISS sikre et højt serviceniveau i alle bygningerne, og det skal kunne mærkes af både gæster og personale i lufthavnen, siger Claus Juul Christiansen, kommerciel direktør i Billund Lufthavn.
Gæstetilfredsheden har været afgørende i udbudsmaterialet
I 2019 blev Ditte Bank Thorsager ansat som Head of Passenger Experience, hvor hendes opgave var og fortsat er at sikre en gæsteoplevelse i verdensklasse for gæsterne, når de besøger Billund Lufthavn. Hun har fået etableret et team, der får stor ros af gæsterne for sikre en god oplevelse fra bilsæde til flysæde.
Efter Covid-19 pandemien har Billund Lufthavn haft svært ved at finde rengøringspersonale til terminalen, hvilket har fået ris af gæsterne, og det skal partnerskabet med ISS gøre op med. Derfor har kravet om gæstetilfredshed også fyldt meget i udbuddet til rengøringsselskaberne.
– Vi tager gæsternes henvendelser meget seriøst, og rengøringen har været et kritikpunkt flere gange. Vi har også selv været opmærksomme på, at vi ikke har kunnet opfylde vores egne krav heller. Det skal der nu laves om på, siger Ditte Bank Thorsager og fortsætter:
– Rengøringen skal løses på et meget højt niveau, og det skal kunne aflæses på vores gæstetilfredshedsundersøgelser. Udbuddet har derfor ikke udelukkende handlet om økonomi, men også om, at rengøringen skal være i verdensklasse. Og det er jeg sikker på, at ISS kommer til at løse flot.
Erfaring fra 100 lufthavne
ISS har stor ekspertise med lufthavnsrengøring. De har erfaring fra mere end 100 lufthavne over hele verden og kan bruge de vigtigste erfaringer herfra til at kvalitetssikre serviceleverancen i Billund Lufthavn:
– Med vores erfaringer fra ind- og udland har vi et solidt fundament til fra dag et af til at levere en stabil, effektiv og svanemærket serviceleverance med innovative løsninger, der også vil understøtte Billund Lufthavns vision om at være en af de førende lufthavne, når det gælder mere klimavenlige løsninger. Med vores dedikerede og kompetente medarbejdere sikrer vi en høj kvalitet, og på denne måde bidrager vi til at gøre passageroplevelsen endnu bedre i lufthavnen, afslutter Thomas Vilsbøll, kommerciel direktør i ISS Danmark.
Faktaboks: Opstart på samarbejde
ISS har vundet udbuddet til rengøring i bygningerne i Billund Lufthavn. Den nye aftale træder i kraft i starten af januar 2024. Der vil være ca. 25 medarbejdere fra ISS, der kommer til at udføre opgaven med at gøre rent i Billund Lufthavn.
Pressekontakt ISS:
Ebbe Jung Josefsson, Senior Communications Advisor, ISS
+45 5352 0281
Kontakter
Dan PrangsgaardKommunikationschef
Tlf:29239210dpr@bll.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Væksten har bidt sig fast i Billund Lufthavn2.11.2026 11:21:51 CET | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn går vinteren i møde med fremgang i både passagertrafik og luftfragt. Mere end 2,5 millioner passagerer har rejst gennem lufthavnen i årets første ni måneder, mens luftfragten endnu engang sætter rekord.
Norwegian åbner ny direkte rute fra Billund til Manchester21.10.2026 09:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2027 bliver det muligt at flyve direkte fra Billund til Manchester. Ruten giver vestdanske rejsende lettere adgang til Nordengland og skaber samtidig nye muligheder for britiske besøgende i Vestdanmark.
Fem feriedage sender i tusindvis gennem Billund Lufthavn8.10.2026 10:59:24 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien samler rejselysten på én weekend, når mange vestdanskere bruger fem feriedage til at få en hel ferieoplevelse.
Luftfragt sætter historisk rekord i Billund Lufthavn1.10.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er godt i gang i Billund Lufthavn, hvor både ferie- og erhvervsrejsende er med til at holde aktiviteten høj. Samtidig sætter luftfragten ny rekord med det højeste tonnagetal på en enkelt måned i Billund Lufthavns historie.
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
