FerieCamp: Street Art, fodbold eller perleplader: Efterårsferien er fuld af aktiviteter for børn og unge i København
12.10.2023 14:30:20 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Fællesskab gennem leg og bevægelse er omdrejningspunktet, når FerieCamp igen åbner dørene til masser af aktiviteter i skolernes efterårsferie. Det koster ikke noget at være med.

Er du mellem tre og 17 år, og har du lyst til at bruge noget af efterårsferien på at prøve kræfter med nye idrætsgrene og kreative aktiviteter som for eksempel kampsport, street art eller fodbold for piger, så er der masser af aktiviteter på programmet til efterårsferiens FerieCamps.
Det er Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne.
”På FerieCamp kan man opleve nogle af de mange ting, jeg ønsker, København skal have meget mere af hele året. For København skal være børnekulturhovedstad. Igennem FerieCamp-aktiviteter kan man opleve det helt særlige, som kulturen og foreningslivet kan bidrage med. Det giver nye venskaber, udfordrer børnene, gør dem mere nysgerrige, og vigtigst af alt øger det trivslen. Det skal vi have meget mere af”, siger Mia Nyegaard, der er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune (RV).
Samarbejdet med foreningslivet og dygtige instruktører er helt afgørende for at kunne tilbyde byens børn og unge et så godt og spændende program som muligt.
En af samarbejdspartnerne i efterårsferien er Fremad Valby, der sætter fokus på fodbold for piger:
”I Fremad Valby ønsker vi, at FerieCamp giver mulighed for at samle piger på tværs af alle aldre. Vi har et stort fokus på især pigefodbold og har bl.a. indgået partnerskaber med Københavns Kommune om at inkludere flere børn og unge fra udsatte boligområder. I Fremad Valby tror vi på, at fodbold er meget mere end blot en aktivitet,” siger Freja Nielsen, pigeansvarlig i Fremad Valby.
Der er 13 camps fordelt over store dele af byen i uge 42.
Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne og kræver ikke tilmelding at være med, medmindre andet fremgår af programmet. Se alle programmerne på feriecamp.dk
Om FerieCamp i efterårsferien:
- FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge. Der er FerieCamp i de fem store skoleferier.
- FerieCamp i efterårsferien foregår i uge 42 i bydelene Ydre Østerbro, Husum, Tingbjerg, Bispebjerg, Nørrebro, Amager, Valby og Sydhavnen
- I Sydhavnen er der FerieCamp kun for piger – dels en fodboldcamp hos Fremad Valby, og dels en camp hos GAME Street mekka, hvor man fx kan prøve kræfter med street art.
- Aktiviteterne på FerieCamp er for børn og unge mellem 3 og 17 år. Bemærk, at der kan være aldersbegrænsning på aktiviteterne, i så fald vil det fremgå af de enkelte programmer.
- Aktiviteterne kræver ikke tilmelding, medmindre andet står i programmet.
- Se alle programmerne på feriecamp.dk
Kontakter
FerieCamp
For reportage i efterårsferien
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Københavns kulturborgmester: Selvfølgelig skal kommunen købe ’lorte’kunst4.2.2026 14:31:57 CET | Pressemeddelelse
Kunstindkøb er en essentiel del af kommunens virke, understreger kulturborgmester Christopher Røhl (RV) forud for åbningen af en udstilling med kommunal indkøbt kunst fra de seneste fire år.
Mange københavnere overvejer at være frivillige i idrætten, viser ny undersøgelse28.1.2026 08:48:32 CET | Pressemeddelelse
En ny, omfattende undersøgelse af idrætsfrivilligheden i København viser, at rigtig mange københavnere gerne ville engagere sig frivilligt, særligt blandt de internationale borgere – men det kræver, at der sættes ind for at øge adgangen til mulighederne.
Lundehus Basketball er Årets Idrætsforening i København10.12.2025 21:34:16 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige, stærk medlemsvækst og et lokalt fællesskab i rivende udvikling sikrer Lundehus Basketball prisen som Årets Idrætsforening.
Københavns Kommune har sendt 2000 unge i teatret10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterbilletter til unge har åbnet dørene til kulturen for endnu flere som en del af satsningen København som børne- og ungekulturhovedstad
Her er de nyvalgte medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation20.11.2025 14:03:21 CET | Pressemeddelelse
De personlige stemmer ved kommunalvalget i København er talt op, og de 55 nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum