Glæde i Barnets Blå Hus Aalborg: Bevilling sikrer hjælp til udsatte børn
Børn og familier med alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet kan fortsat få hjælp i Barnets Blå Hus i Aalborg. Bevilling fra Social- og Boligstyrelsen sikrer arbejdet.

I Danmark vokser 109.000 børn op med en mor eller far, der drikker for meget.
Nogle af de børn får hvert år hjælp i Barnets Blå Hus i Aalborg, og det kan de også i fremtiden. Social- og Boligstyrelsen har nu forlænget bevillingen til Barnets Blå Hus frem til sommeren 2025, som betyder, at børnene og deres forældre fortsat kan få specialiseret terapi og sparring.
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og findes syv forskellige steder i landet.
Et af disse steder er i Aalborg, og her er leder Susan Lundgren Hansen glad for, at medarbejdere og frivillige kan fortsætte arbejdet med at hjælpe familierne.
”Det er et vilkår for vores arbejde, at vi er puljefinansierede, og det er en stor glæde for os, at vi nu har papir på forlængelsen. Samtidig er det vores klare forventning, at der også i det længere perspektiv vil være Barnets Blå Hus, og at tilbuddet endda vil udvides og vokse i de kommende år,” siger Susan Lundgren Hansen. Hun fortsætter:
"Vi ser et stort behov for behandling til udsatte børn. Vi vil derfor arbejde på, at endnu flere børn i Aalborg, men også i de omkringliggende kommuner, kan få lettere adgang til hjælp og behandling."
Bevillingen fra Socialstyrelsen kommer fra "Puljen for behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug" og er helt afgørende for Barnets Blå Hus' drift, da pengene dækker grundlæggende udgifter som husleje og dele af lønnen.
Behandling gør en forskel for børnene
At der er behandlingstilbud som Barnets Blå Hus, er afgørende for børnenes trivsel, viser en evaluering fra 2023, som psykolog og PhD Helle Lindgaard har foretaget blandt børn og forældre i en række Barnets Blå Hus - blandt andet i Aalborg.
Evalueringen, som bygger på omfattende data fra 413 børn i alderen 3-15 år og deres forældre, viser, at et forløb i Barnets Blå Hus med målrettet terapi, forældresparring og sociale aktiviteter har en positiv effekt.
Færre børn oplever psykosomatiske symptomer som hovedpine og mavesmerter og mindre rastløshed og fysisk uro efter endt terapiforløb. Samtidig viser evalueringen, at risikoen for depression og stressbelastning hos børnene bliver halveret.
”Vi oplever, at børnene har et stort behov for fællesskab med andre børn, som har de samme oplevelser med sig. Og for at møde voksne, som tør tale helt åbent og direkte om, hvordan det føles for barnet, når mor eller far drikker eller er påvirket. Børnene er vant til, at deres problemer er en familiehemmelighed, og det er en stor lettelse for dem, når de får et fællesskab, hvor de kan tale åbent," lyder det fra lederen af Barnets Blå Hus Aalborg, Susan Lundgren Hansen.
Udover gruppeterapi og musikterapi kan børnene og deres forældre også deltage i blandt andet fællesspisning, udflugter og andre sociale aktiviteter. Alle aktiviteter er gratis, og man kan melde sig til gennem daglig leder Susan Lundgren Hansen.
Barnets Blå Hus i Aars, Frederikshavn, Svendborg, Slagelse og på Bornholm har også fået forlænget deres bevilling.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkSusan Lundgren HansenLeder af Barnets Blå Hus Aalborg
Tlf:29 68 96 64sha@blaakors.dkBilleder
Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyt tilbud til unge i Odense15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny gruppe af Blå Kors Stjernestunder, der er et gratis tilbud til udsatte børn og unge, starter op i maj for 13 til 18-årige fra Odense og omegn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum