Flere insekter på forruden ved E45
Transportminister Thomas Danielsen sætter nu gang i en samlet insektkorridor langs udbygningen af E45 på to strækninger: Vejle-Skanderborg og Aarhus S-Aarhus N. Erfaringerne skal bruges i andre projekter.
Bilisterne på E45 mellem Vejle og Aarhus skal have flere insekter på foruden. Det er målet med en ny sammenhængende insektkorridor, som bliver lavet sammen med udbygningen af E45.
- Vi har næsten 8000 kilometer vejkanter langs statsvejene, og de skal bruges til få mere biodiversitet og dermed insekter. Med udbygningen af E45 fra Vejle mod Aarhus laver vi for første gang en decideret insektmotorvej. Det giver flere insekter og en masse viden, der skal bruges i andre projekter, siger transportminister Thomas Danielsen.
Insektkorridoren er det første projekt af sin art og strækker sig over 46 kilometer. Kravet er, at det skal være en sammenhængende korridor for insekter – nogle steder smal, men ingen steder brudt. Det betyder rydning af træer, buske, krat og førnelag (den tykke ”måtte” af vissent græs, der tager lys og plads fra de blomstrende urter), placering af udgåede træer langs vejene (insekthoteller) og plads til den vegetation, hvor insekterne trives bedst.
Korridoren vil også blive vedligeholdt. Den største trussel er invasive plantearter, der overtager arealerne, så der opstår en monokultur. Derfor er der iværksat en screening af, hvor de invasive planter har bredt sig, så der kan komme særligt fokus på at få dem udryddet.
- Vi bruger milliarder på nye veje og vejudvidelser, og når vi alligevel er i gang, koster det meget lidt at skabe bedre levesteder for vores insekter. Vi har et ansvar for at passe på naturen. Her kan vejene være med til at binde landet sammen - også for insekter. Det er mit mål, at hver gang der bliver sat en skovl i jorden langs vores veje, så bliver der tænkt på, hvordan man kan få flere insekter, siger Thomas Danielsen.
Fakta:
Vejdirektoratet udbygger motorvejen mellem Vejle og Skanderborg S og Mellem Aarhus S og Aarhus N fra fire til seks spor på en strækning på henholdsvis 38 og 16 kilometer.
Projektet har en skønnet anlægsudgift på henholdsvis 3.505 millioner kroner og 2.112 millioner kroner.
På de to udvidelsesprojekter af E45; Vejle N – Skanderborg og Aarhus S – Aarhus N bliver der lavet en samlet insektkorridor, som strækker sig i hele længden mellem Vejle og Aarhus. Ved at gøre det i sammenhæng med udvidelsen kan det gøres inden for de miljøtilladelser, der er for projektet, og der vil ikke være væsentlige merudgifter.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Stor stigning i 17-årige, der ønsker at få kørekort21.11.2025 07:01:09 CET | Pressemeddelelse
Siden den 1. juli i år har 17-årige kunnet køre i dagtimerne uden ledsager. Hen over sommeren er der sket en stigning på 45 procent i kørekortforløb for 17-årige sammenlignet med sidste år.
Puljemidler får 920 ellastbiler på vejene20.11.2025 12:00:47 CET | Pressemeddelelse
Omstillingen af den tunge vejtransport får et stort skub fremad med udmøntning af 287 millioner fra puljen til grøn omstilling af vejtransport. 311 projekter får støtte til i alt 920 ellastbiler og 114 projekter med ladeinfrastruktur til lastbiler.
Ny aftale skal udnytte den europæiske jernbaneinfrastruktur bedre19.11.2025 11:26:05 CET | Pressemeddelelse
Der er netop landet en foreløbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en optimering og effektivisering af forvaltningen af jernbanerne i EU. De nye regler vil forventeligt hjælpe med at gøre togforbindelserne mere pålidelige og muliggøre en bedre udnyttelse af jernbanekapaciteten på tværs af landegrænser i EU.
Regeringen garanterer fuld motorvejsløsning mellem Næstved og Rønnede17.11.2025 14:31:15 CET | Pressemeddelelse
Motorvejsprojektet mellem Sydmotorvejen og Vester Egede får tilført 70 millioner kroner, som regeringen sikrer, hvilket betyder, at den fulde motorvejsløsning med to spor plus nødspor hele vejen kan realiseres.
Regeringen garanterer fuld motorvejsløsning for Hillerødmotorvejens forlængelse17.11.2025 12:02:21 CET | Pressemeddelelse
En fuldt udbygget Hillerødmotorvej kræver ekstra 381 millioner kroner, hvilket regeringen nu sikrer. På den måde kan også den sidste etape af en fuldt udbygget motorvej mellem Allerød og Hillerød realiseres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum