Drop denne hotelvane og undgå dyr bekæmpelse af væggelus

Del

Har du for vane at smide dit tøj på hotelsengen eller skubbe kufferten ind under sengen? Så pas på, hvis du skal afsted på efterårsferie.

Væggelus er blevet et stigende problem i hele verden, og får du dem med indenfor, kan det blive en dyr fornøjelse at slippe af med dem igen. Ifølge If Forsikring kan behandling af hjemmet for væggelus løbe op i mange tusinde kroner, men bekæmpelsen kan også være dækket af forsikringen, så tjek din hus- eller indboforsikring.
Væggelus er blevet et stigende problem i hele verden, og får du dem med indenfor, kan det blive en dyr fornøjelse at slippe af med dem igen. Ifølge If Forsikring kan behandling af hjemmet for væggelus løbe op i mange tusinde kroner, men bekæmpelsen kan også være dækket af forsikringen, så tjek din hus- eller indboforsikring.

Endnu en europæisk storby melder nu om problemer med de små blodsugende væggelus. Først var det Paris, hvorfra billeder og videoer af væggelus de seneste uger har cirkuleret på sociale medier, når de er blevet spottet i offentlig transport, biografer, hoteller og andre steder. Nu melder også London om stigende sager med væggelus.

Risikoen for at få væggelus med hjem er dog til stede alle vegne, også på de pæne hoteller, og også i Danmark. Udfordringen er, at det er os mennesker, der fragter dem rundt.

Stigningen skyldes især, at vi rejser meget mere og tager på flere kortvarige ophold. Så sker det, at væggelus kommer med hjem i kufferter eller tasker og måske endda videre til et nyt hotel i samme taske, forklarer Birgitte Ringbæk, kommunikationschef hos If Forsikring.

Fra tasker og kufferter spreder de sig ud i hjemmet og gemmer sig, hvor mennesker og dyr opholder sig. Så kommer de frem og suger blod, når de har brug for at spise.

Dertil er der sket en stigning i antallet af væggelus, fordi de i stigende grad bliver resistente mod biocider. Væggelusen er i virkeligheden en lille blodsugende tæge.

Behandling til mange tusinde kroner
Der findes ikke nemme løsninger til at slippe af med væggelus, og det kræver stort set altid professionel hjælp.

En af Danmarks største skadedyrsbekæmpere, Anticimex, melder også om en kraftig stigning i problemer med væggelus i Danmark. Alene fra maj til september i år har Anticimex løst 750 sager om væggelus herhjemme. Det er mere end dobbelt så mange i forhold til samme periode sidste år.

Forsikringsselskabet If samarbejder med Anticimex, når kunder har oplevet angreb af væggelus i boligen. En fuld behandling af hjemmet kan løbe op i mange tusinde kroner. Det kræver en udvidet dækning på hus- eller indboforsikringen, så det er værd at tjekke op på i tide.

- Er man en husstand, som rejser flere gange hen over året, kan der være god fornuft i, udover en rejseforsikring, at tjekke om hus- eller indboforsikringen dækker skadedyrsbekæmpelse af væggelus eller sørge for at opgradere forsikringen, siger Birgitte Ringbæk.

I de værste tilfælde, hvor væggelusene har spredt sig i en bolig, skal kunder fryse al indbo ned, så krybene bliver slået ihjel med kulde. I andre tilfælde skal møbler som sofaer og senge dampes med særlige maskiner, der udsætter væggelusene for høj varme. Tøj skal vaskes på 60 grader, og kan det ikke tåle det, skal det pakkes i plastiksække og fryses.

Sådan minimerer du risikoen for væggelus på ferien

  • Vælg en kuffert af metal eller hårdt plast. Det er mindre attraktivt for væggelusene at gemme sig i.
  • Stil kufferten et sikkert sted på dit hotelværelse, fx på en kuffertholder eller gerne i badekarret. De glatte overflader gør det svært for væggelusene at komme derop.
  • Hold bagagen langt væk fra sengen. Skub ikke kufferten ind under sengen på feriestedet. Lad ikke dit tøj og din kuffert ligge på sengen.
  • Undersøg sengen for væggelus. Tjek madrassen for rødbrune pletter, der kan være afføring fra væggelus. Finder du tegn på angreb, så kontakt personalet.
  • Når du kommer hjem, skal du sikre, at det tøj du har haft med, holdes for sig selv i kufferten i en lukket pose, indtil du får det vasket.
  • Ved mistanke om væggelus, bør kufferter og tasker fryses, varmebehandles eller smides ud. Er væggelusene først kommet ind i dit soveværelse, skal der hjælp til fra en skadedyrsbekæmper.

    Kilde: If Forsikring

Nøgleord

Kontakter

Om If Forsikring

If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

Stor milepæl: Nu er Topdanmark en del af If1.7.2025 07:46:35 CEST | Pressemeddelelse

1. juli markerer en vigtig milepæl: Topdanmark er nu officielt en del af If, Nordens største forsikringsselskab. Med integrationen samles to stærke selskaber i én fælles nordisk struktur. Integrationen betyder ikke noget for kunders forsikringer og dækninger – de vil fortsat have de samme gode dækninger og services. Med integrationen bliver If Danmarks næststørste forsikringsselskab med en markedsandel på cirka 21 procent og en ledende position i flere segmenter – for eksempel inden for sundhedsforsikringer til erhvervskunder. ”Det er en stor milepæl, at integrationen af Topdanmark nu er gennemført. Vi står med et stærkere fundament end nogensinde for at hjælpe vores kunder. Vi ønsker at være til stede, når det virkelig gælder, og tilbyde stabile og pålidelige forsikringer, der skaber reel værdi i hverdagen – for privatpersoner, virksomheder og samfundet som helhed,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i If. Forsikringskoncernen Sampo gennemførte i september 2024 et købstilbud på Topdan

Her er den vigtigste faktor, når danskerne vælger job – det er ikke lønposen30.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

En attraktiv lønpakke står højt på ønskelisten hos mange danskere, når de er på udkig efter et job. Flere faktorer er dog vigtigere end en høj løn, når danskerne skal pege på, hvad der gør en arbejdsgiver attraktiv, og højdespringeren er fleksibelt arbejde. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport udarbejdet af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. 58 procent af de 1.065 adspurgte danskere peger på fleksibelt arbejde som en faktor, der gør arbejdspladsen attraktiv. Kun 33 procent af de adspurgte danskere peger på ”høj løn”. ”Undersøgelsen understreger, at det ikke længere er nok at tilbyde høj løn og goder til sine ansatte. Som virksomhed skal man også være klar til at tilbyde fleksibilitet, hvis man vil tiltrække de dygtigste kandidater,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If. Kan give bagslag Fleksibelt arbejde kan blandt andet indebære, at medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme eller uden for almindelig arbejdstid. Denne arbejdsform

If og Topdanmark: Det dækker din rejseforsikring ved hedebølge eller skovbrand25.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere sydeuropæiske lande er ramt af en hedebølge, netop som mange danskere gør sig klar til sommerferie. Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvordan er man dækket som forsikringskunde, hvis feriedestinationen rammes af ekstrem varme eller skovbrand? De senere år har særligt Sydeuropa oplevet gentagne hedebølger og naturbrande, og det har fået kunder hos If og Topdanmark til at henvende sig med spørgsmål om rejseforsikringens dækning. "Vi forstår godt, at det kan føles utrygt at rejse til et område ramt af skovbrand. Som udgangspunkt dækker afbestillingsforsikringen ikke i sådanne tilfælde. Men hvis myndigheder fraråder indrejse eller anbefaler evakuering på grund af naturkatastrofe, kan der være mulighed for dækning – forudsat at kunden har de rette dækninger,” siger Lama Chehade, skadeschef i Ifs danske forretning. Hvornår dækker afbestillingsforsikringen? Især forældre med små børn og ældre borgere har henvendt sig med et ønske om at gøre brug af afbestillingsforsikringen på grund af

Mange danskere arbejder, selvom de er syge: Kan bidrage til usund kultur16.6.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse

Hver anden dansker fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport gennemført blandt 1.065 danskere af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. “Man bør ikke arbejde, når man er syg. Arbejde under sygdom kan både have konsekvenser for den enkelte og arbejdspladsen, og derfor er det et problem, at så mange danskere arbejder trods sygdom,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 51 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de arbejder, selvom de er syge. 24 procent tilkendegiver, at de møder fysisk op på arbejdspladsen under sygdom, mens 12 procent arbejder hjemmefra. 15 procent svarer, at det varierer, om de møder ind på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra under sygdom. Kun 39 procent vælger at lade arbejdet ligge, når de er syge, mens ti procent ikke svarer på, om de fortsætter med at arbejde under sygdom. "Man risikerer at smitte sine kolleger, hvis man tager på arbejde, når man

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye