Danske patienter på Wegovy har mindre trang til sukker, alkohol og rygning
FIT for LIVET, som er specialiseret i vægttab med medicin, har undersøgt 507 patienters trang til nydelsesmidler, mens de har været i behandling med Wegovy. Wegovy er tiltænkt som vægttabsmiddel, men udenlandske studier har tidligere indikeret, at medicinen har en række sidegevinster relateret til afhængighed.
“Flere af vores patienter siger, at deres trang til kaffe, alkohol, søde sager, sodavand, cigaretter m.m. stort set er forsvundet.” siger Jesper Nygart, stifter og speciallæge hos FIT for LIVET.
På den baggrund har klinikken i et afgrænset omfang foretaget en anonym kvantitativ spørgeundersøgelse med 507 besvarelser. 80,3% af de adspurgte var kvinder og 19,7% mænd i alderen 19 til 82 år.
Mindsket trang til især sukker og junkfood
I FIT for LIVETs nye undersøgelse oplever mange en nedsat trang til nydelsesmidler, mens de tager Wegovy:
-
89,4%, som spiste søde sager (fx slik, sodavand/søde drikkevarer, kiks, kager, snackbarer mv.), har mindsket trang til søde sager
-
95,2%, som spiste junkfood (fx burger, chips, pizza, hotdogs, pomfritter mv.), har mindsket trang til junkfood
-
82,5%, som drak alkohol, har mindsket trang til alkohol
-
36,1% af rygerne har mindsket trang til rygning
Fordeling ved mindsket trang:
Søde sager: heraf 27,8% lidt mindsket trang, 55,5% meget mindsket trang og 6,1% helt forsvundet trang |
Junkfood: heraf 18,9% lidt mindsket trang, 60,6% meget mindsket trang og 15,7% helt forsvundet trang |
Alkohol: heraf 21,6% lidt mindsket trang, 46,7% meget mindsket trang og 14,2% helt forsvundet trang |
Rygning: heraf 21,9% lidt mindsket trang, 11,4% meget mindsket trang og 2,8% helt forsvundet trang |
Øvrig mindsket trang
Patienterne havde mulighed for at angive, hvis de oplevede mindsket trang til andre ting.
36 af de adspurgte rapporterede en mindsket trang til kaffe, mens 10 bemærkede en reduceret lyst til kød.
Yderligere angav 6 (1%), heraf 4 mænd og 2 kvinder, en mindsket trang til sex, mens enkelte registrerede en mindsket trang til snus, rusmidler og shopping. Dog oplevede nogle af patienterne, at trangen vendte tilbage for fuld styrke, når de tog en pause fra medicinen eller senere i behandlingsforløbet.
Variationer i trangen
Effekten på afhængighed synes at variere fra person til person. Jesper Nygart har taget Wegovy siden august 2022:
”Jeg har været ryger, fra jeg var 12 år gammel, og har haft utallige rygestopforsøg med hypnose, akupunktur, nikotinerstatninger, rygestopmedicin, you name it, i de efterfølgende 55 år uden held. Ved hvert rygestopforsøg tog jeg nogle kilo på, men røg stadigvæk.
Nu, i en alder af 67 år, har jeg mit første succesfulde rygestop og uden at være irritabel. Det er kæmpestort for mig, og dertil kommer nedsat indtagelse af vin, 18 kilos vægttab og normalisering af mine kolesteroltal.
Vores undersøgelse er ikke videnskabelig, men undersøgelsen tyder på, at Wegovy er meget mere end blot vægttabsmedicin, hvilket måske giver mening, hvis man forestiller sig, at hjernens belønningssystemer hænger sammen og styrer alle typer belønninger som fx mad, junkfood, sukker, sex, rygning, snus, kaffe og alkohol.
Jeg ærgrer mig samtidigt over, at vi i vores undersøgelse ikke spurgte vores medlemmer om Wegovys evt. indvirkning på mulig afhængighed af stoffer, spil, shopping og sex.”
Læs mere om undersøgelsen på FIT for LIVETs hjemmeside: https://fitforlivet.dk/wegovy-og-nydelsesmidler/
For yderligere oplysninger:
FIT for LIVET: telefon: 61 39 20 05 eller mail: info@fitforlivet.dk
Billeder
Om FIT for LIVET
FIT for LIVET er en af landets største online medicinske vægttabsklinikker, som siden januar 2023 har opstartet over 3.200 medicinske vægttabsforløb.
Klinikken blev stiftet af speciallæge Jesper Nygart, som stod bag Nygart Privathospital fra 1998-2016, og som selv har tabt sig ved hjælp af vægttabsmedicin.
Følg pressemeddelelser fra FIT for LIVET
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FIT for LIVET
Kan Wegovy afhælpe PCOS?14.11.2024 14:42:01 CET | Aktuelt
Kvinder med metabolistiske symptomer fra PCOS kan have gavn af GLP-1-medicin. Nogle kvinder på medicinen oplever forbedringer af symptomer som nedsat vægtøgning, lavere insulinproduktion samt forbedret blodtryk og kolesterolniveauer. Flere med symptomerne mærker, at blodsukkeret bliver stabiliseret og trætheden reduceret. Symptomer på PCOS varierer fra patient til patient, og ikke alle har metabolistiske symptomer.
Mounjaro anbefales ved moderat og alvorlig fedme28.10.2024 10:00:41 CET | Nyhed
Mounjaro fra amerikanske Eli Lilly fås nu i Danmark og er ifølge kliniske studier nu den mest effektive vægttabsmedicin. Patienter kan selv vælge mellem Wegovy eller Mounjaro. FIT for LIVET anbefaler Mounjaro til patienter med et BMI over 35.
Wegovy med grænser22.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er det for nemt at få Wegovy for fx anorektikere? Det er en påstand, som løbende synes at søges bekræftet af TV og andre medier. Et forebyggende tiltag er videokonsultation, som allerede er indført. En TV-journalist fra DRs program Kontant har for nylig testet screeningen i en skjult telefonoptagelse. På baggrund af de afgivne oplysninger var journalisten svært overvægtig, men ellers sund og rask og egnet til behandlingen.
FIT for LIVET vil indføre videokonsultation for at få Wegovy8.8.2024 14:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Det sker på baggrund af TV2 Echos test, hvor journalisten er lykkedes med at få udskrevet Wegovy, men på baggrund af urigtige oplysninger, selvom hun ikke var overvægtig. FIT for LIVET vil nu mindske risikoen for lignende fejl ved at indføre screening af patienterne over video.
Wegovy og synstab2.8.2024 13:02:45 CEST | Aktuelt
Et mindre amerikansk studie har for nylig vist en mulig sammenhæng mellem Semaglutid - det aktive stof i Wegovy og Ozempic, og synsnervesygdommen, NAION. Sygdommen er forårsaget af nedsat blodforsyning til synsnerven. Symptomerne på NAION er pludseligt synstab og kan i værste fald medføre blindhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum