Halvdelen af danskerne glemmer sikkerheden på feriedestinationen
Når danskerne drager på ferie, overser halvdelen fuldstændigt planerne for evakuering på hotellet, og især de unge glemmer at orientere sig. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
For mange handler ferie om afslapning og nul bekymringer, men måske er der alligevel god grund til at have et vågent øje på sikkerheden, når man tjekker ind på feriehotellet. For i en ny undersøgelse svarer hver anden dansker, at de ikke undersøger evakueringsplanerne på deres overnatningssted.
Undersøgelsen er lavet af Kantar Public for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
Selvom evakueringsplanen nok ikke er helt så interessant læsning som drinkskortet eller oversigten over underholdnings-kanaler, så giver den nyttig viden om, hvad man skal gøre i tilfælde af brand, terror eller naturkatastrofer, og hvor brandtrapperne er placeret i bygningen.
Derfor er der faktisk god grund til at sætte sig ind i, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude, understreger chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen. Hvis der rent faktisk opstår en brand, kan værelser og gange blive så mørke og indhyllede i tæt røg, at det bliver svært at se nødudgangene.
“Det gælder også på det her område, at forebyggelse betaler sig. Når først uheldet er ude, kan det være for sent. Det er heldigvis utroligt sjældent, at der opstår brand eller sker en ulykke på et hotel, men det er en god vane lige at orientere sig, når man ankommer til et nyt sted, så man ved, hvor nødudgangene er”, siger Louise Hertzum Andersen.
Især de unge er ubekymrede
Undersøgelsen viser også, at det især er de yngre aldersgrupper, som går mindst op i den information, som evakuerings- og flugtvejsplanerne indeholder. Det gælder især for de 18-29-årige, hvor to ud af tre svarer, at de ikke undersøger planerne.
Det tal bekymrer Louise Hertzum Andersen, der understreger, at gode rutiner og viden om sikkerhed er vejen frem, når det handler om at forebygge, at ulykker og farlige situationer opstår på ferierejsen.
“I den aldersgruppe er der mange, som stadig ikke har så stor rejseerfaring, og det er vigtigt at få skabt nogle gode vaner om sikkerhed på rejser allerede i de unge år. Det gælder uanset om det handler om nødudgange på hoteller, ferielejligheder eller vandrehjem. Derfor er det måske en idé at forældre, når de rejser med børn, gør det til en vane at gennemgå sikkerhedsplanerne,” siger Louise Hertzum Andersen.
Undersøgelsen viser desuden, at kun fem procent tjekker, hvad de skal gøre i tilfælde af terror, mens kun seks procent undersøger, hvad de skal gøre i tilfælde af naturkatastrofer.
Gode råd:
-
Læs evakueringstavlerne på hotellet og bed om dem, hvis de ikke hænger et synligt sted.
-
Vær bevidst om, hvor nødudgange er placeret.
-
Sørg for, at døren til dit værelse ikke er spærret af bagage om natten.
-
Hav dine vigtigste telefonnumre indkodet på din telefon.
-
Kom så langt væk som muligt, hvis der opstår en farlig situationen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i august og september 2023.
Undersøger du evakueringsplanerne på dit overnatningssted, når du er på ferie? |
|
Ja, jeg undersøger, hvad jeg skal gøre i tilfælde af brand |
40 % |
Ja, jeg undersøger, hvad jeg skal gøre i tilfælde af terror |
5 % |
Ja, jeg undersøger, hvad jeg skal gøre i tilfælde af naturkatastrofer |
6 % |
Nej, jeg undersøger ikke mit overnatningssteds evakueringsplaner |
51 % |
Ved ikke |
11 % |
Antal respondenter, som svarer: “Nej, jeg undersøger ikke mit overnatningssteds evakueringsplaner”, fordelt på alder: |
|
18-29 år |
66 % |
30-39 år |
58 % |
40-49 år |
49 % |
50-59 år |
54 % |
60 år og ældre |
40 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mere fællesskab med naboerne står højt på ønskelisten hos boligsøgende - især hos de ældre12.9.2024 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde dansker er tiltrukket af tanken om en bolig, hvor der er mulighed for mere fællesskab med naboerne. Især blandt folk over 50 år er ønsket stort, viser en ny undersøgelse.
Studiestart: Mange unge overser vigtig detalje10.9.2024 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er rigeligt at holde styr på for danske unge, når de skal have pengene til at række. Desværre følger alt for få et fast budget, og det kan betyde, at pengene ikke rækker til de ting, der er vigtigst, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Sådan sikrer du dig mod det, de fleste boligkøbere frygter6.9.2024 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Et boligkøb er ofte en af livets største investeringer, så det er vigtigt at sikre sig bedst muligt, før der bliver skrevet under. Især fem ting kan få kommende boligkøbere til at droppe en bolig, viser en ny undersøgelse.
Mange unge fravælger regning og garanti fra håndværkeren29.8.2024 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge danskere er villige til at løbe en stor risiko, når de betaler kontant og siger nej til både regning og garanti, når håndværkeren har været på besøg. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
Boligsælgere overser denne mulighed for at forbedre tilstandsrapporten22.8.2024 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilstandsrapporten kan være afgørende for et vellykket salg. Alligevel kender syv ud af 10 boligsælgere ikke muligheden for at få lavet en såkaldt førsynsrapport, hvor man kan nå at fikse småfejl, før den endelige rapport bliver lavet. Det viser en ny undersøgelse fra EDC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum