ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden: Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

Del

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil:

”Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.”

Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer:

”Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfordrede elever men også de fagligt stærke.”

”Løsningerne kræver et bredt blik på hele skolen. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats overfor de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer nogle børn står med. Og så handler det om elev- og lærersammensætning på skolerne – dette er en markant trussel mod et fælles grundlag og dannelsesideal i folkeskolen,” udtaler Rasmus Landersø.

For mere information kontakt forskningsprofessor Rasmus Landersø på 20 70 44 29 eller rl@rockwoolfonden.dk

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden: Danskerne er ikke utrygge i deres nabolag1.2.2024 13:52:57 CET | Pressemeddelelse

Regeringen har netop lanceret udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der indeholder i alt 11 tiltag, bl.a. mod cykeltyverier, indbrud, hæleri og butikstyveri. Formålet med udspillet er at skabe mere tryghed i hverdagen Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Set med forskningsbriller er det lidt svært at få øje på, hvilket behov for øget tryghed, tiltagene skal imødekomme. Op imod 90 procent af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Det viser Justitsministeriets egne undersøgelser. Og det tal har ikke ændret sig betydeligt, siden man begyndte at måle trygheden tilbage i 2013. Næsten lige så mange – 86 procent – har også tillid til, at politiet hjælper dem, hvis de skulle få brug for det. Det tal er faktisk steget en smule.” Et centralt element i udspillet er at styrke indsatsen mod indbrudstyveri og hæleri Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Udspillet betoner, at

ROCKWOOL Fonden: Ny politisk aftale om udenlandsk plejepersonale er fornuftig24.1.2024 12:16:24 CET | Pressemeddelelse

Regeringen har i dag landet en ny aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Blandt andet ønsker regeringen at undersøge, om afviste sygeplejersker fra udlandet kan få job som social- og sundhedsassistenter i Danmark. Hertil har Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, følgende kommentarer: Der kan være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen. ”De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år betydeligt, hvilket øger behovet for omsorgs- og plejepersonale. Finansministeriet har beregnet, at vi om godt 10 år vil mangle mindst 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere. Det er derfor ganske fornuftigt, hvis udenlandske sygeplejeruddannede, som ikke lever op til danske standarder, i stedet kan autoriseres som social- og sundhedsassistenter. På den baggrund kan der være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.” Arbejdskraftindvandring fører ofte til permanent indvandring ”Man skal dog være opmærksom på, at arbejdskraftindvandring of

ROCKWOOL Fonden: Jobbonus vil i værste fald ikke virke, i bedste fald er det meget dyrt14.12.2023 14:24:03 CET | Pressemeddelelse

Regeringen har torsdag eftermiddag fremlagt sit forslag til en skattereform. I ROCKWOOL Fonden hæfter forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt sig særligt ved et forslag, nemlig bonussen til unge uden uddannelse og beskæftigelse. Og han er ikke optimistisk. ”Vi ved fra tre tidligere danske jobpræmieordninger, at sådanne ordninger typisk ikke har nogen beskæftigelseseffekt for langtidsledige. Kun for dagpengemodtagere har man fundet positive effekter af en sådan jobpræmieordning” udtaler forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt og fortsætter: ”Generelt virker jobpræmier bedre for ledige tættere på arbejdsmarkedet, men der skal betydelige præmier til, for at det overhovedet virker. Jeg er derfor bekymret for, at det i værste fald ikke virker, og i bedste fald at det er en meget dyr ordning at skabe små beskæftigelseseffekter på” Jacob Nielsen Arendt kan kontaktes på: 61163373.

ROCKWOOL Fonden: Ny aftale om Familieretshuset indeholder flere gode elementer30.11.2023 12:35:43 CET | Pressemeddelelse

I dag præsenteres en ny aftale, der skal styrke barnets ret til begge forældre og mindske samarbejdschikane i forældreansvarssager. Aftalepartierne ønsker blandt andet at: 1) Øge brugen af sagkyndige erklæringer om forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder også forældrenes evne til at samarbejde med den anden forælder. 2) Sikre, at der udarbejdes en faglig guideline til Familieretshusets håndtering af sager om samarbejdschikane, for at højne fagligheden og for hurtigere at kunne afdække forældrenes modstand mod samarbejde. 3) Afdække, om der som supplement kan udvikles en mindre omfattende undersøgelsesform end den børnesagkyndige undersøgelse, der anvendes i dag. Aftalens initiativer om samarbejdschikane bør bredes ud til langt flere områder Forsker fra ROCKWOOL Fonden, Mette Bisgaard, vurderer at aftalen indeholder flere gode elementer, men at aftalens initiativer med fordel kunne bredes ud: ”Aftalen indeholder en række vigtige initiativer, fx sikrer aftalen mer

ROCKWOOL Fonden: Flere psykiske diagnoser er ikke nødvendigvis tegn på, at danskerne har fået det dårligere24.11.2023 10:40:41 CET | Pressemeddelelse

Regeringen lancerer i dag en psykiatriplan, der har til formål at sikre hurtigere behandling til børn og unge, bedre akuthjælp og større tryghed for medarbejder i psykiatrien. Særligt i forhold børn og ungeområdet ønsker regeringen: At reducere de lokale forskelle i børn og unges muligheder for at få den rette hjælp. At gribe ind langt tidligere, så mistrivsel ikke bliver til egentlige psykiske lidelser. Herudover er der afsat midler til mere forskning, som dels skal belyse årsagerne til psykisk sygdom og dels hvilke indsatser, der virker bedst. Forskningsprofessor: Statistikkerne fortæller kun halvdelen af historien Forskningsprofessor og chef for ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, Signe Hald Andersen, hilser aftalen velkommen, men peger på, at vi skal være forsigtige med at overtolke omfanget af det problem, regeringen har til hensigt at adressere: ”Der har i en årrække været en stor samfundsmæssig bekymring over det stigende antal diagnoser blandt vores børn og unge. Men statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye