Landsdele: Her er huset billigst og her stiger det mest
11.10.2023 06:21:39 CEST | home a/s | Pressemeddelelse
HUSPRISER: Du får mest for pengene, hvis du søger hus i vest. Meget mere hus. Husene i øst stiger mest i pris, viser opgørelse fra Home og Boligsiden

Husene i alle landsdele er billigere end for et år siden, men det er husene i Vestjylland, der er billigst af alle i landet.
Det viser tal for huspriserne fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Home har sammenlignet.
Prisen for 140 kvm i Vestjylland er lige over 1,3 mio. kr. Det er knap 80.000 kr. mindre.
I København* skal du gange prisen med cirka 5 for at få et hus i samme størrelse. Næsten 6,3 mio. kr. hedder ’hammerslaget’ for september i år.
Forskellen mellem billig og dyr i Danmark er vokset den seneste måned (se tabel for alle landsdele), hvor huspriserne i snit steg på landsplan.
For mens priserne steg i København, faldt de i gennemsnit i det vestjyske. Men det er ikke kun i forhold til Vestjylland, at de københavnske huse er steget i pris.
Huse i København, Østsjælland og Nordsjælland mest frem
Faktisk går huspriserne i København mere frem end noget andet sted i landet med et plus på 3,1 % i september. Det svarer til næsten 190.000 kr.
”Husene er steget mest i København, men priserne i nabolandsdelene til København følger godt med. I Østsjælland er huspriserne steget med 2,3 % og i Nordsjælland med 1,7 %. Boligkøberne er vendt stærkt tilbage i løbet af året efter en periode med meget få handler, så der er mange steder et opsparet behov for at flytte og en anden optimisme hos køberne nu - blandt andet, fordi mange er i job, vores løn stiger og inflationen er faldet meget,” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.
De fleste husejere får lavere boligskat
Den nye boligskat fremskynder også bolighandler – særligt på de dyreste huse i de dyreste områder. Hvis boligskatten står til at stige, kan sælger inden nytår give køber en skatterabat med sig. Om der venter det ene eller andet, kan Homes skatteberegner give svar på.
De fleste husejere i landet - selv i København - kan dog alt i alt forvente lavere boligskatter fra nytår, mens de fleste lejlighedsejere står til stigning i boligskatten, fremhæver Home.
”Det er faktisk et positivt rygstød til hussalget og -priserne, men det står nok lidt i skyggen af snakken om skæve foreløbige ejendomsvurderinger og højere skatter på lejlighederne,” siger Michael Dalsager.
*Landsdelen København By tæller kommunerne København, Frederiksberg, Kastrup og Dragør.
Så meget koster et hus på 140 kvm i din landsdel
| Landsdel | Pris sept. 2022 | Seneste måned i % | Seneste måned i kr. | Pris sept. 2023 |
| Vestjylland | 1.385.020 | -1,9% | -25760 | 1.306.200 |
| Bornholm | 1.548.820 | -0,3% | -3780 | 1.405.040 |
| Nordjylland | 1.510.040 | 1,3% | 19180 | 1.471.120 |
| Vest- og Sydsjælland | 1.629.320 | 0,3% | 3920 | 1.511.860 |
| Sydjylland | 1.607.760 | -1,2% | -18200 | 1.555.400 |
| Fyn | 1.823.220 | -0,5% | -9800 | 1.807.960 |
| Østjylland | 2.495.360 | 0,9% | 20860 | 2.425.360 |
| Østsjælland | 3.788.960 | 2,3% | 79940 | 3.500.000 |
| Nordsjælland | 4.056.640 | 1,7% | 65520 | 3.976.140 |
| Københavns omegn | 5.258.400 | 0,0% | -2380 | 5.065.620 |
| Byen København | 6.489.140 | 3,1% | 186760 | 6.278.020 |
Kilde: Boligsiden (data) og Home (beregning)
Boligpriser på landsplan
| Boligtype | Salgspris sep. 2023 | Månedlig ændring | Årlig ændring |
| (kr. pr. kvm.) | |||
| Villaer/rækkehuse | 16.747 | 0,60% | -3,70% |
| Ejerlejligheder | 34.040 | 1,20% | -0,20% |
| Kilde: Boligsidens Markedsindeks | |||
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkLinks
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Første månedstal i 2026: Tempo ned, priserne op4.2.2026 08:06:46 CET | Pressemeddelelse
Boligbrief: Fremvisninger og handler gik tilbage i januar, mens priserne på villaer og sommerhuse steg - lejlighedspriserne faldt lidt
Nattelivet er nu danskernes værste nabo3.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Natåbne barer og diskoteker overhaler bandeklubhuse. Støj, uro og manglende nattero fylder mere end frygten for de klassiske skræknaboer - selv for unge og i alle regioner, viser undersøgelse fra YouGov og home
Flertal af boligejere overvejer grønt fradrag: Det kan du få tilskud til i 202629.1.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Forskelle i regioner: Forbedringer kan have stor betydning for boligsalget – flest siger ja eller overvejer i Jylland og på Fyn – færrest på Sjælland
Kendt branche bag stor beslutning: Ny uddannelse skal styrke unges start som mægler12.1.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Målet er større tiltrækning og mindre frafald i mæglerbranchen, når home lancerer et nyt 18 måneders obligatorisk traineeprogram i kæden - "afgørende" siger unge mæglere
Top 3-boligår: Tocifrede stigninger i handler og priser i 20258.1.2026 07:12:52 CET | Pressemeddelelse
BOLIGBRIEF: Det koster hus i din region :: høj aktivitet har presset udbuddet i bund – og det kan øge konkurrencen om boligerne i 2026, forventer mæglerkæden home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum