Beskæftigelsesministeriet

4 ud af 10 unge uden job eller uddannelse har et handicap

Del

Personer med handicap er stærkt overrepræsenteret i gruppen af unge, der hverken er i job eller i gang med en uddannelse. Det viser en ny rapport fra VIVE.

Der ligger et uforløst potentiale for at give personer med handicap mere indhold i livet og samtidig skaffe arbejdskraft til virksomheder og velfærden. Det kan man læse i rapporten ’Handicap og beskæftigelse 2022’, som VIVE netop har udgivet.

Tusindvis af unge med et selvvurderet handicap er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse. Faktisk udgør de 42 pct. af gruppen af unge mellem 16-29 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Rapporten viser samtidig, at mere end hver fjerde person med personaleledelse er betænkelig i nogen eller høj grad ved at ansætte en person med handicap, selv om vedkommende er i stand til at varetage jobbet på almindelige vilkår.

Tidligere studier viser, at hvis man hører til gruppen af unge, som hverken er i job eller uddannelse, så stiger risikoen for, at man heller ikke senere i livet får en hverdag med kolleger eller studiekammerater.

Unge med handicap er temaet på Handicappolitisk topmøde, som afholdes i dag på Christiansborg. Her skal blandt andet repræsentanter fra regeringen, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, arbejdsmarkedets parter og handicaporganisationer drøfte, hvordan vi som samfund kan give unge med handicap bedre muligheder for at få en uddannelse og et arbejde.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Det ærgrer mig, at vi som samfund ikke er bedre til at hjælpe unge mennesker med handicap i arbejde eller uddannelse. Mange af dem både vil og kan. Det skal vi kunne gøre bedre, og derfor samles en række aktører i dag på Christiansborg for at drøfte, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe flere unge med handicap ind på arbejdsmarkedet.

Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

- Alt for mange unge med handicap løber ind i udfordringer og fordomme, når de skal i job eller uddannelse. Det er spild af potentiale, både for den unge selv og for samfundet. Regeringen vil lave en handlingsplan, der skal skabe bedre muligheder for, at også mennesker med handicap kan forfølge deres drømme og komme i uddannelse og job. Jeg ser frem til at møde de unge til topmødet og høre deres egne bud på, hvordan vi kan få løftet denne vigtige dagsorden.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet
Pressetelefon: 51232830

Social- Bolig- og Ældreministeriet
Presse- og kommunikationschef Kristine Amalie Linnet: 41851360

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse

Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye