Penge tilbage ved regn: TUI lancerer vejrgaranti
10.10.2023 08:58:38 CEST | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
Rejseselskabet TUI har lanceret en vejrgarantiforsikring mod dårligt vejr for deres svenske gæster. Planen er også at lancere initiativet i Danmark.

Mange ferierejsende rejser for varmen og solen. Desværre oplever enkelte, at 30 grader og fuld sol erstattes af vådt vejr i timer eller sågar dage på deres ferie. Men det kan der nu gøres noget ved.
Hos rejseselskabet TUI er de nemlig gået sammen med Sensible Weather om at lancere en vejrgaranti, der automatisk kompenserer selskabets gæster økonomisk, hvis det regner på deres ferie. Vejrgarantien er i første omgang lanceret i Sverige og forventes lanceret i Danmark senere.
”Vi kan ikke påvirke vejret på vores rejsemål, men med denne vejrgaranti kan vores gæster have en god ferie, selvom det regner. Erstatningen betales samme dag, hvilket giver vores gæster mulighed for at bruge tiden på aktiviteter, hvor regnen ikke er en hæmsko. Det kan for eksempel være museumsbesøg eller shoppingtur,” siger Tommy Serban, kommerciel direktør hos TUI.
Sådan fungerer det
Vejrgarantien kan tilkøbes som en forsikring inden afrejse. Prisen afhænger af vejrprognosen for hotellets beliggenhed. En prognose for regn på 1,5 mm. per time eller mere, i mindst to timer, aktiverer garantien automatisk og giver en udbetaling samme dag. Erstatningens størrelse er baseret på totalprisen for rejsen.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 33 47 90 75mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret på London Stock Exchange og det regulerede uofficielle marked i Tyskland. I regnskabsåret 2019 havde TUI-koncernen omkring 70.000 ansatte, 28 millioner kunder og en registreret omsætning på 19 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller, foruden online marketingplatforme på tværs af Europa, 400 TUI-ejede hoteller, 15 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. TUI-brandet har eksisteret i Danmark siden 2016 og hører under koncernens nordiske afdeling. TUI har sit danske kontor i København.
Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Undersøgelse: Her er den vigtigste faktor for valg af sommerferie15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejret, prisen eller noget helt tredje? Her er det mest afgørende for danskernes valg af sommerferie.
Dette irriterer danskernes mest på flyet9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på de unge og ældre, når det kommer til irriterende opførsel på flyet.
Verdens stærkeste bjørn fylder 60: TUI fejrer Bamse denne sommer1.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I hele jubilæumsåret fejrer TUI Bamses 60-års fødselsdag på feriedestinationer over hele verden.
TUI satser på Bodrum: Ny direkte rute til Tyrkiets riviera30.6.2026 08:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli 2026 kan danskerne flyve direkte fra København til Bodrum med TUI.
Danskernes rejselyst stiger op til sommeren16.6.2026 08:40:50 CEST | Pressemeddelelse
Ny nordisk undersøgelse: 55 procent af danskerne planlægger en ferie uden for Norden – flere end sidste år. Men mange venter med at booke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum