Bonus til plejepersonale på medicinske afdelinger
10.10.2023 09:00:06 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Plejepersonale på de medicinske sengeafsnit på Region Sjællands sygehuse kan se frem til at få en fastholdelsesbonus med december-lønnen.
Regionsrådet besluttede i budgetaftalen for 2023 at afsætte i alt 20 millioner kroner til fastholdelses- og rekrutterings initiativer, herunder ni millioner kroner ekstra til løn. Der er nu indgået en aftale med fagforbundene FOA og Dansk Sygeplejeråd om fordeling af de ni millioner kroner i form af en fastholdelsesbonus.
- Alle vores 20.000 medarbejder yder hver dag en stor indsats, men vi har her truffet et valg om at prioritere disse ekstra penge på de medicinske afdelinger, der er særligt ramt af problemer med at fastholde og tiltrække social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker til at tage sig af patienterne. Der hvor udfordringen er størst, gives størst bonus, og jeg er meget glad for, at vi nu har lavet en aftale med de faglige organisationer, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Region Sjælland har ønsket, at de sygehuse, hvor der opleves de største fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer, prioriteres. Derfor bliver der tale om en fastholdelsesbonus, der differentieres mellem sygehusene.
Det betyder konkret, at der udbetales en bonus på 10.000 kroner til social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus og Nykøbing F. Sygehus. På Sjællands Universitetshospital og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse udbetales en bonus på 8000 kroner.
Det skønnes, at cirka 1000 medarbejdere vil få fastholdelsesbonus.
For at modtage en bonus skal medarbejderen være fastansat på månedsløn, tiltrådt senest pr. 1. juni 2023 og fortsat være ansat på samme afsnit pr. 1. december 2023. Ledende personale er ikke omfattet af aftalen.
De 11 ud af de 20 millioner kroner går til sygehuse, psykiatri og socialområdet til arbejdet med konkrete løsninger på rekrutteringsudfordringer, blandt andet øget bemanding, mentorordninger og faglige netværk. Tanken er, at dette arbejde spredes til alle sygehusene, hvis de har den forventede effekt.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Holbæk-modellen får international anerkendelse29.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning offentliggjort i anerkendt tidsskrift: Holbæk-modellen reducerer graden af inflammation hos børn og unge med overvægt - og dermed risikoen for at udvikle følgesygdomme som diabetes, hjerte-karsygdom og kræft.
Nyt personalehotel skal gøre sygehuset i Nykøbing Falster endnu mere attraktivt22.1.2026 14:05:55 CET | Pressemeddelelse
Overnatningsmulighederne for pendlere til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. bliver nu endnu bedre med 24 nye værelser i det nye personalehotel CAMPUS II.
100 millioner til flere læger og sundhedspersonale14.1.2026 13:32:37 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager nye økonomiske midler i brug for at sikre lighed i sundhed i alle dele af regionen. Med over 100 millioner kroner vil regionspolitikerne ansætte 162 nye læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Fokus er særligt på de sygehuse og specialer, der oplever den største mangel.
Presseinvitation: Dronningen markerer udbredelse af voldsscreening i Region Sjælland12.1.2026 12:57:30 CET | Pressemeddelelse
Invitation til pressen fra Mary Fonden og Region Sjælland
PsykInfo er klar med forårets arrangementer om psykisk lidelse, recovery og psykiatri12.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du brug for mere viden om psykiske lidelser? Om at være pårørende? Eller om veje til at komme sig? Så er PsykInfo – Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland klar med forårets arrangementsrække, hvor du får personlig og faglig viden om netop det. Alle kan deltage og få viden om forskellige emner inden for psykiatri og recovery. Første arrangement foregår den 20. januar på Holbæk Bibliotek. Her sætter PsykInfo fokus på at være pårørende til et menneske med demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum