Ungdomsringen

400 klubpædagoger til kamp for børn og unges fritid!

Del

På fredag mødes pædagogiske praktikere, forskere og konsulenter fra hele landet til det årlige Folkemøde for Klubområdet. I en tid med stigende mistrivsel og kommunale besparelser på børn og unges fritid, er der nok at snakke om.

Klubpædagoger ankommer til VIA University College i Viborg og står i kø for at tjekke ind
400 klubpædagoger har tilmeldt sig Folkemødet på fredag. På billedet ses deltagere fra 2022 Ungdomsringen

De fleste ved det godt. Klubberne gør et kæmpe arbejde i lokalområdet med at skabe fællesskaber, trivsel, udvikling og dannelse for børn og unge. Selv politikerne er også ved at få øjnene op for klubområdets potentialer. Børne- og uddannelsesministeren har flere gange været ude og pege på klubberne og fritidslivet som afgørende for børn og unges samlede gode liv.

Men virkeligheden ude i kommunerne er ofte en anden. Flere har oplevet, hvordan kommunerne hvæsser sparekniven i de netop afsluttede budgetforhandlinger med færre fritidsmuligheder for børn og unge til følge. Det betyder også færre muligheder for de unge der i forvejen er ensomme og ikke trivedes i deres ungdomsliv.

”Jeg oplever hver dag hvordan kommunale klubber gør en forskel for alle unge, altså både dem der trivedes og dem der ikke gør. Alligevel er der mange kommuner, der ikke forløser fritidsområdets fulde potentiale, derfor vil vi gerne sætte så meget fokus på området, som vi kan.” siger Rene Hedegaard Nielsen, Klubleder i Viborg Kommune og medarrangør

Derfor samles pædagoger fra hele landet på fredag til Folkemødet for klubområdet. Det er et klassisk folkemøde med aktuelle oplæg, debatter og workshops samt en lang række boder med inspiration og vidensudveksling.

På dagen vil der være mulighed for at høre blandt andet Svend Brinkmann (Aalborg Universitet), Lea Ringskou (VIA), Jonas Ravn (Center for Digital Pædagogik), Maria Sander (Red Barnet), samt en lang række spændende workshops med alt fra den nyeste forskning, til praksisfortællinger fra hverdagen.

Folkemødet for klubområdet er et samarbejde imellem Ungdomsringen, BUPL, Via University College i Viborg og klubberne i Viborg. Det blev afholdt første gang i 2022. 

Arrangementet er udsolgt. Pressen er velkommen.

Fakta
Program kan downloades her
27. oktober 2023 kl. 9-20.
VIA, Campus Viborg
Prinsens Allé 2, 8800 Viborg

Kontakter

Repræsentant fra styregruppen
René Hedegaard Nielsen
M. renie@viborg.dk

Links

Om Ungdomsringen

En interesseorganisation for fritids-, ungdomsklubber og ungdomsskoler, der arbejder for, at alle unge har mulighed for at tage aktivt del i organiserede fritidsfællesskaber. Fordi fritid skaber fremtid!

Følg pressemeddelelser fra Ungdomsringen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ungdomsringen

Unge i fokus: Ny politisk agenda for fritidsområdet sætter kurs mod inklusion og trivsel12.4.2024 06:55:37 CEST | Pressemeddelelse

Unge skal inddrages i alle beslutninger der vedrører dem selv, alle unge i Danmark skal have adgang til fritids- og ungdomstilbud, og fritids- og ungdomsområdet skal have en selvstændig formålsparagraf. Sådan lyder de tre anbefalinger, som både folketingspolitikere, kommunalpolitikere, forskere og pædagogisk personale blev enige om på Ungdomsringens konference på Christiansborg den 11. april.

150 bands og 3000+ unge på musikfestival – helt uden alkohol!17.1.2024 10:58:10 CET | Pressemeddelelse

Ungdomsringens Musikfestival afholdes i januar for 32. gang, og selvom verden har forandret sig siden starten af 80erne, er festivalens dna stadigvæk det samme - et stort livemusik-arrangement med fokus på fællesskabet. Men i en tid, hvor unges festkultur debatteres heftigt, vækker festivalens evne til at afholde et alkoholfrit arrangement opsigt. »Vi har brug for oplevelser af høj kvalitet som et alternativ til festkulturen«, siger talsperson for festivalen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye