Dansk Fjernvarme

Regeringsudspil om energiparker skal sikre sammenspil i energisystemet

Del

Større fokus på at samtænke energisystemerne og øget behov for at gå sammen om den grønne omstilling. Det er blandt de forslag i Regeringens nye udspil, der møder opbakning fra Dansk Fjernvarme.

Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme
Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme Jesper Voldgaard

Dansk Fjernvarme, der repræsenterer alle landets 350 fjernvarmeselskaber og affaldsenergianlæg, hæfter sig ved at Regeringen fremhæver placeringen af de nye energiparker som værende vigtig. Det gælder blandt andet om at overveje placeringen sådan, at de lokale fjernvarmeselskaber kan udnytte elproduktionen og eventuel overskudsvarme.

- Fjernvarmens rolle i energisystemet er meget central, og det skal derfor være naturligt at tænke fjernvarmen ind, når energiparkernes placering fastlægges. Det vil sikre den bedste og grønneste udnyttelse af den vedvarende energi i Danmark, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

- Fjernvarmesektoren udvikler sig til at være en markant elforbruger med øget etablering af store varmepumper og elkedler. Derfor er det rigtig godt, at regeringen arbejder for, at det bliver nemmere for selskaber med produktionsanlæg og særlige energibehov kan placere sig ved eller i nærheden af energiparkerne. Det giver både god mening i fjernvarmeregi, fordi fjernvarmeselskaber både kan udnytte el fra parkerne og aftage overskudsvarme fra blandt andet Power-to-X-anlæg, som regeringen også lægger op til, siger Rune Moesgaard og slutter:

- Det er meget positivt, at Regeringen har blik for, at vi skal udnytte overskudsvarmen, sådan som et bredt flertal i Folketinget i flere politiske aftaler har bedt om. Der ligger et meget stort potentiale i overskudsvarmen fra både industri, datacentre og snart også de kommende Power-to-X anlæg og de kommende energiparker, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Kontakter

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye