Circle K

Circle K sætter strøm til helt ny tankstation i Odense

Del

Benzin- og dieselpumperne er skubbet til siden, mens elladestandere er i fokus, når Circle K d. 13. oktober 2023 åbner en splinterny full-service tankstation i Odense SØ med fokus på el-kunderne.

Fremtidens privatbilisme er eldrevet, og derfor skal Circle K’s nye full-service tankstation ses som en del af fremtidens infrastruktur. Den nye tankstation er indrettet efter elbilerne, og derfor er benzin- og dieselpumperne, som normalt er centralt placeret på tankstationer, flyttet til siden på arealet, så de 12 lynladepladser er i fokus.

”Det første kunderne ser ved ankomst på den ny tankstation i Odense er elladestanderne. Det er er bevidst valg for at fremme en mere bæredygtig fremtid på transportområdet. Den nye tankstation skal, foruden at bidrage positivt til den grønne infrastruktur, ses som et symbol på det paradigmeskift i transportsektoren, som vi i Circle K ønsker at drive. Nemlig at fremme skiftet fra fossile til grønne brændstoffer fra vedvarende energikilder,” siger konstitueret adm. direktør for Circle K Danmark, Peter Rasmussen.

Åbningen af den nye tankstation i Odense er det seneste skud på stammen af Circle K’s massive investeringer i elladestandere og den grønne omstilling af transportsektoren. Den nye station bidrager således til Circle K’s ambitiøse mål om allerede i maj 2024 at have 450 ladepladser på 110 stationer i Danmark. Circle K’s langsigtede ambition er at have 1.300 lynladepladser udrullet i 2030, og der er hertil for nuværende planlagt investeringer for over 1 mia. kroner.

Circle K butik er tilpasset nye behov – fordelt på to etager

Åbningen i Odense SØ omfatter samtidigt en Circle K butik i to etager, hvilket er Danmarks første af sin slags. Førstesalen er indrettet med siddeområder, som giver kunderne mulighed for at sidde og arbejde, spise mad eller få en kop kaffe mens deres elbil oplader eller når familien skal have et stop på køreturen.

”Den grønne omstilling medfører en ændring i vores adfærd, da fremtidens bil – el-bilen – ikke ”tankes” lige så hurtigt, som vi kender det fra optankningen med fossile brændstoffer. Derfor tilbyder vi en bred vifte af frisklavet mad og drikkevarer, og vi har indrettet butikken således kunderne bekvemt kan opholde sig, mens de venter. Hver enten det så er for at arbejde eller bare slappe af. Vi glæder os til at byde kunderne velkommen til vores nye flotte butik,” udtaler Mathilde Westerholt, Direktør for Convenience & Market Development.  

Tankstationen har derudover fået montereret solceller på taget, vandrensningsanlæg i vaskehallen og fælles energiløsning i hele butikken med fokus på energioptimering og miljøet.

Med fokus på el-kunderne og placeringen i Odense ved det nye sygehus, erhvervsparken og lige ud til den fynske motorvej E20 – en trafikal hovedpulsåre – håber vi, at kunne gøre en positiv forskel for de mange tusinde bilister der kører forbi hver eneste dag,” siger Mathilde Westerholt.  

I forbindelse med åbningen af den nye full-service tankstation i Odense SØ d. 13. oktober byder Circle K alle interesserede velkommen til snoreklip kl. 11:00-12:00. Adressen er Drejebænken 15, 5250 Odense S.

Kontakter

Billeder

Om os

Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 14.000 butikker og stationer og ca. 122.000 ansatte i 24 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 434 lokationer landet over. Vi arbejder målrettet med en bæredygtig omstilling af vores forretning og investerer massivt i lynladestandere til elbiler på vores stationer samt Power-to-X i form af e-metanol.

Følg pressemeddelelser fra Circle K

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Circle K

INGO automatstationer fejrer 10 år med lave priser26.4.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

For 10 år siden blev varemærket INGO introduceret på det danske og svenske brændstofmarked. Nu fejrer kæden, som tidligere var kendt under navnet JET, 10 år med lave priser. Startskuddet for fejringen sker fredag den 26. april, kl. 15, når INGO inviterer til fødselsdag på alle sine stationer. Hele weekenden tilbyder INGO en prisnedsættelse på 1,10 kr. pr. liter til alle de kunder, som har INGO-appen samt bilvask for kun 10 kr. til alle kunder.

Circle K satser på elbilopladning til erhvervskunder – vil have 25 pct. af markedet26.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Circle K er i fuld gang med omstillingen til en fremtid med elbiler. Udover opbygningen af et milliarddyrt netværk af lynladestandere over hele landet sætter Circle K nu strøm til sin erhvervssatsning med et erklæret mål om at tage en fjerdedel af markedet for opladning af firmabiler. Med det nye tiltag forventer kæden allerede i år at etablere flere tusinde ladere hos virksomheder og hjemme hos medarbejderne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye