Danmarks Statistik

Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

Del

Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække.

De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer.

Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække.

”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet 10,1- 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen.

Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler.

Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct.


Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022

null

Kilde: Statistikbanken.dk/SHA1

Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner

45 mia. til praktiserende behandlere

Den næststørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022.

Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct.

Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct.  af udgifterne til de praktiserende behandlere.

Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022

null

Kilde: Statistikbanken.dk/SHA1

Borgerne betaler selv 13 pct.

Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer.

Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010.

Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022

null

Kilde: Statistikbanken.dk/SHA1
Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner

FAKTA:

I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien fra statistikbankstabellerne.

Det gælder:
Hjemmepleje, plejehjem og botilbud: Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificeret sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen referer til 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, mens plejehjem og botilbud referer til 2. Boligfaciliteter med langtidspleje.

Offentlig sygesikring: Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sygesikringskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen og hvortil der er fastlagt et særskilt budget, og for hvilket et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringsordninger i tabellen SHA1 i statistikbanken.

Sundhedsforsikringer: Dækker private sundhedsforsikringer som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til 2. Frivillige sundhedsforsikringer i SHA1.

Praktiserende behandlere: Den kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv.  De praktiserende behandlere referer alle til hovedkategori 3. Ambulante aktører og dække underkategorierne 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre.

Nøgleord

Kontakter

Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

40 år med vindkraft: Fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper2.5.2024 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: Hvor en mølle i 1983 gennemsnitligt kunne forsyne 25 husstande med strøm, var kapaciteten i 2023 vokset til ca. 800 husstande. I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye