Nyt studie peger på nye muligheder for at behandle lungekræft-patienter

I øjeblikket er flere forskere i verden ved at teste et lægemiddel mod overvægt og diabetes, og nu melder et dansk forskerhold, at det samme stof i museforsøg har haft gavnlig virkning på mus med eksperimentel lungekræft.

Stoffet er den kortkædede fedtsyre propionat, som bliver produceret naturligt af bakterier i vores tarmsystem. Herfra bliver det sendt videre rundt i kroppen, og nu viser ny forskning, at man ved at behandle mus med lungekræft med propionat kan nedsætte forekomsten af metastaser.

Propionat spiller også en rolle, der kan øge effektiviteten af Cisplatin, viser studiet. Cisplatin er et almindeligt brugt lægemiddel til patienter med lungekræft. Dette blev vist i laboratorieforsøg lavet på kræftceller fra patienter.

- Vores hovedbudskab er, at vi her har et stof, som ikke er farligt – vi producerer det allerede selv i kroppen via fordøjelsesprocessen i tarmsystemet. Det bør vi teste for metastase-forebyggelse, siger lektor Paolo Ceppi fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og hovedforfatter til det nye studie.

Studiets eksperimenter er udført af postdoc Vignesh Ramesh fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Med i arbejdet er også andre forskere fra SDU og samarbejdspartnere fra universitetet i Torino, Italien, og universitetet i Heidelberg, Tyskland. Studiet er publiceret i tidsskriftet EMBO Molecular Medicine her.

Forskerne er nu i gang med at søge støtte til næste skridt, der skal finde de patienter, der potentielt kan få nytte af behandling med propionat og derefter indlede kliniske forsøg; dvs. teste stoffet på lungekræftpatienter.

- Vi kan meget nøjagtigt og effektivt simulere svulster i mus, men de har en mindre kompleks genetik end den, vi ser hos patienterne. Derfor er det ekstremt vigtigt først at få identificeret de patienter, der kan få nytte af denne behandling, siger lektor Paolo Ceppi.

Grunden til, at kræft kan sprede sig til andre dele af kroppen er, at kræftceller fra en kræftknude kan blive ført med blodet eller lymferne rundt og danne nye kræftknuder, også kaldet metastaser.

Kræftcellerne kan metastasere til andre organer ved at kapre et system, der eksisterer i en normal fysiologi. Det hedder EMT (Epithel-mesynchymal transition), og det eksisterede allerede, mens vi var embryoer: Dets formål var at sikre, at nydannede celler kunne bevæge sig de rigtige steder hen og differenciere sig til forskellige organer.

Data fra næsten 1500 patienter

- Kræftceller opfinder sjældent noget nyt selv. De bruger det, der findes i naturen i forvejen, og her kaprer de altså det embryologiske EMT-programmet til at bevæge sig rundt med, forklarer Paolo Ceppi.

I deres nye studie har forskerne analyseret data fra lungepatienter og foretaget laboratorieforsøg på muse- og menneskeceller.

Data-sættet, som stammer fra næsten 1500 patienter, forsynede forskerne med metabolske og genetiske data. Her opdagede de en sammenhæng mellem genetiske tegn på cellulær propionat og effektiviteten af EMT-programmet: Aktivering af propionat-relaterede gener faldt sammen med en lav EMT-effektivitet.  Og omvendt: Et lavt niveau af propionat i kroppen sås samtidig med en høj EMT-effektivitet. Jo mere effektivt det er, jo bedre er det til at hjælpe kræftceller med at bevæge sig rundt i kroppen.

Den anden del af bevisførelsen i deres studie er resultaterne af museforsøg. De udførte bl.a. et forsøg med to grupper af mus, som de havde induceret med lungekræft. Den ene gruppe (gruppe A) fik propionat i deres drikkevand, den anden gruppe fik ikke (gruppe B).

Da de kræftsyge mus efter en måned eller to døde af sig selv, blev de undersøgt for metastaser. I gruppe A havde 20 pct. udviklet metastaser. I gruppe B havde 60 pct. metastaser.

- Der findes i øjeblikket ikke noget lægemiddel, der kan blokere EMT-programmet og dermed forhindre dannelsen af metastaser. Men propionat, som har vist gode resultater i vores forsøg, er allerede ved at blive testet i kliniske forsøg for at se, om det kan afhjælpe overvægt og diabetes. Det er nærliggende at begynde at teste det på lungekræftpatienter også, siger Paolo Ceppi.

Fakta om lungekræft i Danmark:

• Ses sjældent hos mennesker, der er yngre end 45 år.

• Hvert år får 2419 mænd og 2491 kvinder diagnosen (gennemsnitlige tal 2016-2021).

• 24 pct af mændene og 31 pct. af kvinderne er stadig i live fem år efter diagnosen.

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse