Ny asfalt skal give bedre passage på Øresundsbron
Vejbanerne gennem Øresundsbrons betalingsanlæg bliver endnu bedre. Fra uge 41-44 lægges ny asfalt i begge retninger gennem betalingsanlægget.

Arbejdet med asfalteringen vil påvirke trafikken så lidt som muligt og tager hensyn til pendlingstidspunkter.
- Den nye asfalt vil gøre det mere behageligt at passere betalingsanlægget. Vedligeholdelsesarbejdet udføres mellem kl. 09.00 og 15.00 for at undgå at påvirke kunderne på broen i myldretiden, siger Håkan Kiendl, chef for betalingsanlægget på Øresundsbron, og tilføjer, at arbejdet også udføres delvist i den danske efterårsferie for at påvirke pendlerne så lidt som muligt.
Betalingsanlægget åbent hele tiden
Som udgangspunkt vil fire ud af ni baner være åbne i retning mod Danmark fra kl. 09.00-18.00, og i retning mod Sverige vil antallet af åbne baner være reduceret fra kl. 06.00-15.00.
Pendler- og lastbilbaner forbliver altså åbne, men med færre tilgængelige baner. Den resterende tid er der normalt flow i betalingsanlægget, med undtagelse af nogle få døgn, hvor banerne for tung trafik hærdes.
Øresundsbron lægger altid stor vægt på sikkerhed og prioriterer derfor, at asfalteringen gennemføres inden vinteren. I alt vil der blive lagt 38.000 kvadratmeter asfalt, svarende til cirka syv fodboldbaner, i betalingsanlægget.
Asfaltarbejde fremskyndet
Vedligeholdelsesarbejdet var oprindeligt planlagt til 2026, men gennem en tæt dialog med kunderne er der konstateret et ønske om at forbedre vejen hurtigere. Det er blevet hørt og arbejdet er fremskyndet til efteråret 2023.
- Vi har for nylig inspiceret asfalten og konstaterer, at den er i dårligere stand end ønsket. Derfor fremskynder vi asfalteringen for at give vores kunder en fortsat sikker og problemfri passage, siger Håkan Kiendl.
Fakta: Asfaltering i betalingsanlægget
-
Ny asfalt lægges i hele Øresundsbrons område på Lernacken, der ligger på den svenske side. Dette omfatter betalingsanlægget, politi- og toldområdet, indkørselsveje, parkeringsområder og serviceveje.
-
Vedligeholdelsesprojektets arbejdstider er tilpasset for at påvirke trafikken så lidt som muligt, især i forhold til til vigtige pendlingstidspunkter. Arbejdet udføres uden for myldretiden, delvist i efterårsferien og inden vinteren.
-
Asfalteringsarbejdet finder sted i ugerne 41-44. Som udgangspunkt vil der være fire baner åbne i hver retning mens arbejder foregår.
-
Pendler- og lastbilbaner forbliver åbne, men med færre baner tilgængelige, mens vedligeholdelsesarbejdet udføres.
-
Godstrafikbanerne trafikeres af lastbiler og kræver en type asfalt, der hærder over længere tid. Derfor vil bane 6-9 i retning mod Danmark være lukkede den 18.-20. oktober. Bane 25-29 i retning mod Sverige vil være lukkede den 26.-28. oktober. I disse timer vil der være færre baner åbne i myldretiden.
Kontakter
Jan ThanePresseansvarlig
Tlf:+4520610170jth@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Øresundsbron satte ny årsrekord i 202410.2.2025 09:47:12 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbrons seneste årsrekord fra 2017 blev i 2024 slået med et gennemsnit på 20.692 vejpassager om dagen. Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdireguleringer 1.636 mio. DKK – en stigning på 155 mio. DKK i forhold til 2023.
Øresundsbron lyser op for ofrene i Örebro5.2.2025 13:58:18 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbron tænder en særlig sørgebelysning efter tirsdagens tragiske skoleskyderi i Örebro. Belysningen tændes for at ære ofrene for gerningen, deltage i sorgen og vise medfølelse med alle berørte og pårørende.
Øresundsbron lyser op under Copenhagen Light Festival28.1.2025 13:20:44 CET | Pressemeddelelse
"Lys Over Øresund" er Øresundsbrons bidrag til Copenhagen Light Festival fra den 31. januar til og med den 23. februar 2025. I anledning af Øresundsbrons 25-års jubilæum i 2025 bliver broens 203,5 meter høje pyloner oplyst i år til Copenhagen Light Festival, der er kendt for sine spektakulære lysinstallationer.
Trafikken sætter årsrekord på Øresundsbron30.12.2024 09:07:16 CET | Pressemeddelelse
Med over 7,5 millioner ture sætter Øresundsbron årsrekord i 2024. Den seneste rekord blev sat i 2017. Her ser Øresundsbron tilbage på trafikrekorder og yderligere fire tendenser for trafikken over broen i 2024.
Kraftig stigning i antallet af elbiler over Øresundsbron11.12.2024 10:49:51 CET | Nyhed
Andelen af elbiler, der kører over Øresundsbron, er steget fra 7 procent i januar 2023 til 15 procent i november 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum