Energistyrelsens energirenoveringspulje åbner 11. oktober
Du kan få tilskud til isolering, udskiftning af vinduer, ventilationsanlæg og vandbåret rumvarme, og der er 101,2 millioner kroner i puljen.

Energistyrelsen åbner endnu engang for pengekassen, når du fra d. 11. oktober kl. 10 kan søge tilskud til energiforbedrende tiltag i din bolig. Tiltag, som kan skrue ned for dine regninger, højne komforten i dit hjem og skåne miljøet på samme tid.
Du kan søge tilskud fra Energirenoveringspuljen, hvis du ejer en helårsbolig – også selvom du ikke selv bor i den – og hvis huset har et gyldigt energimærke E, F eller G. Du må ikke være begyndt på eller have færdiggjort det energiforbedrende projekt, og du må heller ikke have fået tilskud til projektet tidligere. Projektet desuden udføres af en virksomhed med et gyldigt CVR-nummer.
Et projekt anses som påbegyndt, når du har accepteret et tilbud fra en virksomhed. Du må altså gerne have indhentet tilbuddet, når du søger, men vent med at acceptere det, til du har fået svar på din ansøgning.
Det kan du få tilskud til
Du kan få tilskud til fire typer energiforbedrende projekter, samt til et energimærke.
Først og fremmest kan du søge, hvis du vil isolere eller efterisolere. Der gives tilskud til udvendig isolering af ydervægge, både lette ydervægge og massive ydervægge. Der gives også penge til efterisolering af tag, loft eller terrændæk og til konvertering af krybekælder til et isoleret terrændæk.
Du kan også få tilskud til udskiftning af vinduer. Det gælder både ovenlysvinduer, forsatsrammer og facadevinduer. Vil du etablere forsatsrammer eller skifte til et vindue med en koblet ramme, kan du også få tilskud til det.
Derudover kan du få tilskud til at etablere et mekanisk ventilationsanlæg med varmevinding. Der skal i forvejen enten være etableret mekanisk udsugning uden varmegenvinding, eller også skal der ikke være et ventilationsanlæg. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding skaber udluftning i din bolig uden varmetabet, som følger med udluftning gennem døre og vinduer.
Hvis du har planer om at etableret et fordelingsanlæg med vandbåret rumvarme, kan du også få tilskud til det – men ikke hvis du gerne vil skifte et eksisterende fordelingsanlæg ud med et nyt. Hvis du på nuværende tidspunkt har el-radiatorer eller el-gulvvarme, har du størst chance for at få tilskuddet.
Til sidst kan du få tilskud til et eksisterende energimærke, hvis du også søger og får et tilskud et af de energiforbedrende tiltag. Du skal kunne dokumentere, at du selv har betalt for energimærkningen, det må ikke være ældre end 24 mdr. gammelt, når du søger om tilskuddet, og det skal være udarbejdet med en bygningsgennemgang. Dit samlede tilskud fra puljen skal være mellem 5.000 og 10.000 kr.
Sådan bliver du klar
Der er en række ting, du kan forberede, så du er helt klar til at søge tilskud, når puljen åbner.
- Skal vinduerne skiftes ud? Eller skal krybekælderen sløjfes? Gør det klart, hvilket projekt du vil søge tilskud til, og indhent eventuelt også et tilbud.
- Tjek BBR-oplysningerne på dit hus.
- Anskaf bevis på, at du er ejer af huset
- Undersøg om dit hus har et gyldigt E, F eller G energimærke.
Bliv klogere på tilskuddet her: Komplet guide til energitilskud i 2023.
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.
Elektrikerlærling Max Birk Sandvad modtager legat fra Sydbank Fonden4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad der var maskeret som et personalemøde på en almindelig torsdag eftermiddag viste sig at være en hyldest til VS Automatics elektrikerlærling Max Birk Sandvad. Den dygtige lærling modtog Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. for hans udmærkelse gennem hans læretid.
Private kan nu få fradrag for serviceeftersyn af varmepumper29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra d. 1. januar 2025 kan boligejere igen nyde godt af håndværkerfradraget, og nu står det klart, at fradraget også omfatter serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand-varmepumper.
VS Automatic er nomineret til Årets Læreplads 2025: ”Det er et gensidigt skulderklap.”15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den horsensianske elinstallatør VS Automatic er blandt kandidaterne til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen kommer fra virksomhedens første handelselev nogensinde, Lasse Wagner Christiansen, som fremhæver tillid, ansvar og trivsel som nøgleord i sit forløb.
Regeringen vil minimere elafgiften til 1 øre pr. kWh15.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at reducere elafgiften til EU’s minimumssats for private på 1 øre pr. kWh inkl. moms, ligegyldigt om husstanden bruger mere eller mindre end 4.000 kWh om året. Ændringen træder sandsynligvis i kraft, når kalenderen viser 1. januar 2026 og gælder til og med år 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum