Organisationer: EU-forslag om chatkontrol er totalovervågning

Den danske regering må opgive sin støtte til det kontroversielle EU-forslag om chatkontrol, som vil give adgang til at overvåge alle former for elektronisk kommunikation i jagten på ulovligt indhold på nettet.

Sådan lyder det i et brev til justitsminister Peter Hummelgaard (S) fra en bred alliance af danske organisationer, der betragter den såkaldte CSA-forordning som et ekstremt vidtgående forslag, der i praksis resulterer i en totalovervågning af alle europæiske borgere. Overvågningen omfatter ikke kun sociale medier som Messenger, WhatsApp og Snapchat, men også indholdet af sms, e-mails og telefonsamtaler samt krav om at indføre bagdøre i end-to-end krypterede kommunikationstjenester.

I forvejen har forslaget medført massiv kritik i Europa, ligesom EU's egen juridiske tjeneste fremhæver en alvorlig risiko for, at forslaget de facto medfører en permanent overvågning af indholdet af al privat elektronisk kommunikation i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Denne kritik og bekymring deler initiativtagerne til ministerbrevet.

Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien, understreger, at alle organisationer bakker om at forhindre seksuel udnyttelse af børn, men at forslaget har så omfattende negative konsekvenser for almindelige menneskers mulighed for privat kommunikation, at det bør skrottes.

”Et påbud til teleselskaberne ville betyde, at de skulle aflytte samtlige telefonsamtaler mellem helt almindele danskere. Formålet skulle være at identificere og indberette samtaler mellem børn og voksne, som man mistænkte kunne føre til seksuelle overgreb. Der er totalovervågning, som er helt ude af proportioner i et retssamfund”, siger Jakob Willer.

Grit Munk, der er chefkonsulent i IDA, hæfter sig ved, enhver, der kommunikerer digitalt, vil blive omfattet af overvågningen, og at krypterede kommunikationskanaler er en vital mulighed for at kunne kommunikere fortrolige informationer.

”Den nye forordning er et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, fordi man vil give adgang til at gå dybt ind i borgernes kommunikation. Det er afgørende, at der er fuld tillid til, at man trygt kan bruge digitale kommunikationskanaler uden frygt for, at staten eller andre snager i indholdet”, siger hun.

Jesper Lund, der er formand for It-Politisk Forening, anerkender behovet for at kunne opspore ulovligt indhold på nettet, men er dybt bekymret over det foreliggende forslag:

”Vi kan jo se, at Europol allerede har luftet idéen om, at overvågningen kan udvides til at omfatte andre kriminalitetsformer. Dermed er vi inde på den berømte glidebane, og det vil være meget vanskeligt at sige nej til politiet, når vi næste gang står i en alvorlig krise. Hvis der først åbnes for adgang til krypterede tjenester ved hjælp af bagdøre til systemerne, så kan vi aldrig vende tilbage”, siger Jesper Lund.

Henvendelsen til justitsministeren er underskrevet af Ingeniørforeningen IDA, Teleindustrien, It-Politisk Forening, Dansk Erhverv, IT-Branchen, Justitia, DI Digital, PROSA, Rådet for Digital Sikkerhed, Amnesty International, DataEthics, Dansk IT samt professorerne Jens Myrup Pedersen (AAU), Ivan Damgård (AU), Thomas Hildebrandt (DIKU), lektor Christian D. Jensen (DTU) og journalist og debattør Anders Kjærulff.