Blå Kors Danmark

Familienetværket Fredericia uddeler gratis mad til økonomisk trængte børnefamilier

Del

Mange familier er alvorligt presset på økonomien. I Fredericia får 75 inflationsramte familier en hjælpende hånd fra Familienetværket Fredericia, som drives af Kirkeibyen i partnerskab med Blå Kors Danmark.

I Familienetværket kan familierne hente kasser med mad og husholdningsartikler.
I Familienetværket kan familierne hente kasser med mad og husholdningsartikler. Foto: Jakob Jensen.

Aftensmaden springes over, og madpakken i skolen er sparsom. Det er den hverdag, som flere børn i familier med en presset økonomi oplever. 

Derfor har regeringen og en række partier i Folketinget bevilliget inflationshjælp til civilsamfundsorganisationer med det formål at afhjælpe de sociale og økonomiske konsekvenser af den høje inflation og de høje energipriser for udsatte børn.

En af organisationerne er Blå Kors Danmark, som blandt andet uddeler gratis mad til mere end 2.000 trængte børnefamilier. Maden uddeles blandt andet gennem 40 familienetværk på landsplan, som Blå Kors driver i partnerskab med lokale kirker. 

Uddelingen sker blandt andet via Familienetværket Fredericia, der drives sammen med Kirkeibyen. Her har de kontakt til 75 familier i lokalområdet, som henter mad og husholdningsartikler fra Føtex, der kan være med til at skabe luft og overskud i hverdagen.

"Vi glæder os over at kunne bringe et lille lysglimt til en masse familier i Fredericia midt i en tid præget af inflation og usikkerhed foruden de udfordringer mange familier i forvejen kæmper med. Vi oplever at det gør en forskel og kan mærkes for 75 familier i Fredericia Kommune. Behovet er stort, så vi er bare glade for at kunne bidrage med vores lille del", siger Amy Tind, som er projektleder for Familienetværket Fredericia.

Samarbejder om at hjælpe pressede familier

Uddelingen foregår i samarbejde med Føtex City, som både pakker og leverer varerne ud til Kirkeibyen Fredericia, hvor uddelingen foregår. Både Familienetværket og Føtex City har været del af Strategi for Udsathed under Fredericia Kommune.

”Vi er taknemmelige for at kunne stå sammen om vores by bl.a. i dette samarbejde med Føtex City , der letter byrden for vores frivillige, så vi kan hjælpe familier fra hele byen på bedst mulig vis. Det er vigtigt for os med partnerskaber, for hvis vi alle gør hver vores del, kan vi sammen gøre meget for mange", siger Amy Tind.

En undersøgelse gennemført i efteråret 2022 blandt næsten 600 familier i Blå Kors' familienetværk, der samarbejder med lokale kirker, viser, at inflationen har en betydelig indvirkning på familiernes dagligdag.

Hele 78 procent af familierne oplever, at inflationen påvirker deres hverdag meget, mens yderligere 17 procent oplever en mindre indvirkning. Undersøgelsen afslørede også, at mere end hver femte familie er nødt til at springe måltider over, og 16 procent må af og til undlade at give deres børn madpakker med i børnehave eller skole som følge af økonomiske udfordringer.

Maduddelingerne er ét blandt flere initiativer. Blå Kors Danmark har samlet set modtaget 30,9 mio. kroner, hvoraf knap 25 mio. kroner går til børn i udsatte familier og resten er til udsatte voksne, som får hjælp via væresteder. 

Kontakter

Billeder

I Familienetværket kan familierne hente kasser med mad og husholdningsartikler.
I Familienetværket kan familierne hente kasser med mad og husholdningsartikler.
Foto: Jakob Jensen.
Download

Om Blå Kors Danmark

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye