Grindsted er endeligt udvalgt som fri bymidte
6.10.2023 15:25:14 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune har fået svar på ansøgningen til forsøgsordningen “Frie Bymidter” under Plan- og Landdistriktsstyrelsen: Grindsted er med!

Som en ud af i alt 14 byer i Danmark er Grindsted bymidte nu endeligt udvalgt til forsøgsordningen ”Frie Bymidter”, som de kommende fem år fra 2024-2029 skal arbejde med indsatser, der kan skabe mere liv og aktivitet i Grindsted bymidte.
Med forsøgsordningen “Frie Bymidter” følger penge og mulighed for at blive fritaget af lovgivning for dermed at teste, hvilke løsninger og funktioner, der kan understøtte bymidten i at gentænke sig selv og finde nye veje til en mere aktiv og attraktiv bymidte.
I Grindsted handler det hele om GrindSTEDET, som er et område i den centrale del af Grindsted bymidte. GrindSTEDET består både af banken, hotellet, Birkecentret, Kulturhuset Kino, men også af de to torve - Birketorvet og Torvet - samt forbindelser herimellem.
Projektet har fokus på at forene kommunale velfærdsfunktioner, private initiativer og borgerrettede tilbud i dette centrale område af bymidten.
Hovedformålet er, at GrindSTEDET – altså hele området – skal være omdrejningspunkt for bylivet i Grindsted og bidrage til en aktiv og levende bymidte. Det er i tråd med kommunalbestyrelsens målsætning om at sikre stærke byer.
Det er hensigten at skabe et åbent borger- og aktivitetshus i kombination med bærende velfærdsfunktion, og private initiativer vil være til glæde for alle Grindsteds borgere og opland.
"Vi er glade for at vi nu har et endeligt go til projektet samt en garanti for, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen finder vores projekt inspirerende. Vi ser frem til at dykke ned i projektet og sammen med borgere og samarbejdspartnere arbejde videre med indsatserne," siger Simon Nicolajsen Jørgensen, Formand for Teknik-, Plan og Kulturudvalget i Billund Kommune
Siden Billund Kommune sendte den første interessetilkendegivelse i april 2022, har Kommunen - i samarbejde med byens borgere, virksomheder, organisationer og politikere - arbejdet med at kvalificere og identificere de indsatser, der skal arbejdes videre med i 2024. De mange ideer og inputs er blevet kogt ned til syv indsatser, som tilsammen skal bidrage til at skabe fornyet liv og mere aktivitet i Grindsted bymidte.
De 7 indsatser er:
- Eksperimentarium/formidlingscenter for forurening og grøn omstilling
- Mødested for byens borgere
- Kreative åbne værksteder
- Bykontor
- Skoletandpleje
- Omdannelse af torvene
- Pulje til bygningsfornyelse
Billund kommune forpligter sig til at samarbejde med lokale aktører om at udvikle de syv indsatser i bymidten, og dermed understøtte bylivet og styrke den nære velfærd.
I mange bymidter er der også brug for et fysisk løft i form af forskønnelse af bygninger og bymiljøer.
Læs mere om projektet "Frie Bymidter" på vores hjemmeside.
Læs mere på ministeriets hjemmeside.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum