Enphase Energy og Viasol, en del af 1KOMMA5°, lancerer et nyt energisystem til de danske hjem
Det globale energiteknologiske selskab, Enphase Energy, der er en af verdens førende leverandører af mikroinverter-baserede sol- og batterisystemer, har i dag annonceret, at de træder ind på det danske solenergimarked. Dette sker gennem en udvidet aftale med den danske virksomhed Viasol, en del af 1KOMMA5°, om eksklusivt at tilbyde Enphases produkter, herunder deres IQ8™-mikroinvertere og IQ™-batterier.

Enphase annoncerede sidste år, at de havde indgået et strategisk samarbejde med den tyske klima-tech startup 1KOMMA5° om at udvide Enphases aftryk i Tyskland og det europæiske marked. Det betyder nu, at Enphases produkter er tilgængelige i bl.a. Danmark.
”Enphase har etableret sig som en af markedslederne inden for elektrificering af husstande i hele Europa, og vi er begejstrede for, at vores danske samarbejdspartnere eksklusivt kan tilbyde vores brancheførende mikroinvertere og -batterier”, siger Jannik Schall, der er Produktchef og medstifter af 1KOMMA5°.
Markedets længste garantier
IQ8-mikroinvertere håndterer en kontinuerlig DC-strøm på 14 ampere og er designet til at understøtte de nyeste solcellemoduler for at maksimere energiproduktionen. De tre nye mikroinvertere – IQ8MC™, IQ8AC™ og IQ8HC™ – har en peak output-effekt på henholdsvis 330VA, 366VA og 384VA, og er designet til, problemfrit, at kunne sammenkobles med en fuld række solcellemoduler op til 560W (DC). Alle IQ8-mikroinvertere kommer med 25 års garanti.
Enphase IQ-batteriet tilbyder konfiguration fra 3,5 kWh og helt op til 42 kWh og kan opgraderes gennem hele systemets levetid. Dertil indeholder det Lithium Iron Phosphate (LFP)-batterikemi, hvilket giver en lang levetid og smidig drift for batteriet gennem formidabel termisk stabilitet. Dertil er det fuldt integreret med 1KOMMA5°’s Heartbeat-system, så forbrugerne både har mulighed for at benytte Heartbeat- eller Enphase-appen til at følge med i produktionen og gå i dybden med optimeringsmuligheder.
Systemet opdateres løbende med den nyeste software. Der er altså tale om et fremtidssikret produkt, der, i forlængelse heraf, kommer med 15 års produktgaranti.
”Danmark har taget nogle enorme skridt på vejen mod at blive et grønnere land. Derfor er vi også spændte på at bringe vores revolutionerende mikroinverter- og batteri-teknologi til landet, så vi kan bygge videre på den grønne omstilling med robuste energisystemer”, siger Dave Ranhoff, der er Kommerciel Direktør hos Enphase Energy.
”Ambitionen med samarbejdet mellem Enphase og 1KOMMA5° er at give danskerne muligheden for at blive mere selvforsynende og spare flere penge. Med IQ8-mikroinverteren og -batteriet får husejere nu muligheden for en holdbar, pålidelig og sikker løsning, der er pakket ind i en omfattende garanti og med tilgængelig kundeservice i alle døgnets timer, alle ugens dage”, afslutter han.
For mere information om de nye Enphase-produkter kan man læse om dem her: https://www.viasol.dk/husbatterier/enphase-mikroinverter & https://www.viasol.dk/husbatterier/enphase-batteri
Kontakter
Mohammed AyoubKommunikations- & Presseansvarlig
Tlf:53863062moa@viasol.dkBilleder
Om Viasol
Om Viasol / 1KOMMA5° Danmark
Viasol A/S har siden 2011 været leverandør af solcelleløsninger med to primære strategiske fokusområder. Det ene udgør salg af solcelleløsninger til private. Det andet fokusområde er koncentreret omkring rådgivning og salg af større offentlige- og kommercielle solcelleanlæg og entrepriser - her hvor Viasol agerer som totalentreprenør.
Viasol A/S er lagerførende via et centrallager i Nordhavnen og Kvistgaard i Helsingør, hvor leverancer fra Tyskland, Kina, England og Danmark samles og pakkes til montering af solcelleløsninger.
Med samarbejdspartnere såsom tyske Sonnen og amerikanske SunPower har Viasol slået sig fast som en af de førende virksomheder i solcellebranchen. I 2021 opnåede Viasol en markedsandel på over 25% af installerede private hybrid-solcelleanlæg.
Viasol er i forsommeren 2023 blevet opkøbt af den tyske GreenTech-gigant 1KOMMA5° og er i gang med en overgang til at blive 1KOMMA5° Danmark.
Kontaktoplysninger
Viasol A/S & 1KOMMA5° Danmark
moa@viasol.dk
Om Enphase Energy
Enphase Energy er et globalt energiteknologisk selskab med hovedsæde i Fremont, Californien.
Virksomheden er verdens førende leverandør af mikroinverter-baserede sol- og batterisystemer, der giver private mulighed for at “høste” sol, så man kan bruge, gemme og sælge sin egen strøm.
Virksomheden har revolutioneret solcelleindustrien med deres mikroinverter-teknologi, der bygger på alt-i-én sol-, batteri- og software-løsninger. Enphase har leveret ca. 68 millioner mikroinvertere, og mere end 3,5 mio. Enphase-baserede systemer er blevet implementeret i 145 lande.
For mere information omkring Enphase Energy kan man besøge https://www.enphase.com/ og på deres sociale medier: Facebook, LinkedIn og X (tidl. Twitter).
Enphase Energy
press@enphaseenergy.com
Følg pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark
Rekordmåned for 1KOMMA5°: Over 100 millioner euro i nye ordrer6.11.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordmåned globalt med over 100 millioner euro i ordrer Væksten drives af nye store B2B-ordrer og en stigende efterspørgsel på intelligent energistyring i hjemmet – med Heartbeat AI som nøglen på tværs af alle markeder. Med Heartbeat AI bliver husstande en del af 1KOMMA5°’s virtuelle kraftværk og kan reducere deres eludgifter med mere end 50 procent.
For andet år i træk: 1KOMMA5° anerkendt blandt Europas førende installatører af EUPD Research26.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1KOMMA5° er blevet kåret som en af Europas førende installatører af solceller til private hjem af EUPD Research – på baggrund af virksomhedens størrelse, evne til sektorkobling, digitale platforme og strategiske positionering. Som en one-stop-shop installerer virksomheden komplette energisystemer, der inkluderer solcelleanlæg, batterier, varmepumper og ladestandere. Solceller er fortsat et centralt element i 1KOMMA5°’s integrerede løsning til elektrificering af hjemmet. Trods et udfordrende marked i 2024 fortsætter 1KOMMA5° sin vækst og styrer i dag 300.000 kontrollerbare energisystemer – Europas største virtuelle kraftværk (VPP) baseret på private husstande. Kunderne drager fordel af intelligent strømproduktion og optimeret elforbrug, hvilket resulterer i højere indtjening fra den producerede solenergi.
Et år efter den nye danske solcellestrategi: Danmark står til at misse målet24.7.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2024 lancerede regeringen en ambitiøs solcellestrategi om at tidoble kapaciteten af solceller til ca. 20 GW inden 2030. Nu er der gået et år – her er status på målet, som Danmark i øjeblikket står til at misse.
Fleksibilitet er løsningen på lavere elpriser og øget netstabilitet: 1KOMMA5° kobler 500 MW til Europas største virtuelle kraftværk27.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blot tre år efter lanceringen af Heartbeat AI kontrollerer 1KOMMA5° nu mere end 500 megawatt fleksibilitets kapacitet – og har dermed skabt Europas største virtuelle kraftværk til private husstande. Det svarer til at kunne dække basisforbruget for over én million husstande, og sætter spørgsmål ved behovet for atomkraft, som lige nu italesættes politisk. På tværs af fire markeder forbinder 1KOMMA5° cirka 50.000 decentraliserede energisystemer såsom solcelleanlæg, batterier og varmepumper, hvilket har medført strømbesparelser på samlet set 273 millioner kroner for de tilkoblede husstande. 1KOMMA5° åbner nu Heartbeat AI op for samtlige af de 150.000 danske husstande med solceller, og dermed muligheden for næsten 2 GW øget fleksibilitet i det danske elnet. Heartbeat AI opkøber overskydende strøm fra vind og sol, når priserne er lave eller negative, og styrer på intelligent vis de tilkoblede systemer. Kombineret med egenproduktion fra solceller, kan husstanden reducere deres elpris til 50 ø
Blandt de bedste i seks markeder: 1KOMMA5° hædret af EUPD research i Europa14.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1KOMMA5° er blevet tildelt prisen “Top Brand PV Installer” af EUPD Research – og er dermed anerkendt som en af de førende leverandører af solcelleanlæg i Europa. Som en one-stop-shop installerer virksomheden komplette energisystemer, herunder solceller, batterier, varmepumper og ladestandere. Solceller er fortsat en central del af 1KOMMA5°’s integrerede løsning til elektrificering af hjemmet. Kunderne får glæde af intelligent strømproduktion og optimeret forbrug, hvilket fører til øgede indtægter fra den producerede solenergi. Prisen er baseret på en af branchens mest omfattende markedsanalyser og tildeles den bedste 1 procent af mere end 18.000 installatører på 13 europæiske markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

