43 millioner børn fordrevet af vejrrelaterede katastrofer de seneste seks år
6.10.2023 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Ifølge en ny rapport fra UNICEF har vejrrelaterede katastrofer de seneste seks år drevet 43 millioner børn på intern flugt i 44 lande. I løbet af de næste 30 år forventes alene oversvømmelser af floder at fordrive 96 millioner børn fra deres hjem.

UNICEF-rapporten ”Children Displaced in a Changing Climate” er den første globale analyse af antallet af børn, der er fordrevet fra deres hjem på grund af vejrrelaterede katastrofer som oversvømmelser, storme, tørke og naturbrande. Tallene baserer sig på perioden fra 2016 til 2021, men ser også på fremskrivninger for de næste 30 år.
Oversvømmelser og storme er skyld i godt 41 millioner - eller 95 procent - af de tilfælde, hvor børn er blevet drevet på flugt i deres land i den pågældende periode, mens tørke har resulteret i 1,3 millioner fordrevne børn med Somalia blandt de hårdest ramte lande. Skovbrande har i den seksårige periode medført, at 810.000 børn har måtte flygte fra deres hjem; de fleste i Canada, Israel og USA.
”Hver gang et barn er tvunget til at flygte fra sine trygge omgivelser på grund af den ene eller anden naturkatastrofe, er der stor risiko for at barnet bliver påvirket negativt på flere punkter. Situationen skaber ofte frygt for barnets og familiens akutte situation og bekymring for fremtiden, ligesom det påvirker negativt og kan give mistrivsel, når hverdagen forstyrres og skolegang ofte afbrydes i kortere eller længere tid,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Stort behov for handling
Efterhånden som klimaforandringerne eskalerer og verden oplever flere ekstreme vejrfænomener og rekorder, som vi har set det med temperaturerne denne sommer, så vil også antallet af børn, der er tvunget til at migrere, stige. Det anslås i den nye rapport, at oversvømmelser kan risikere at drive næsten 96 millioner børn på flugt i løbet af de næste 30 år, baseret på nuværende klimadata.
”Der er ingen tvivl om, at klimakrisen kommer til at sætte et afgørende aftryk på vores børns fremtiden. Den gode nyhed er, at vi har værktøjerne og den viden, der skal til for at vi kan reagere på den voksende udfordring. Den dårlige nyhed er, at vi handler alt for langsomt. Vi er både nødt til at styrke indsatsen for at bremse og mindske klimaforandringerne, hvor vi stadig kan. Men lige så vigtigt, så skal vi forberede udsatte lokalsamfund bedst muligt på at beskytte børn, når vejrrelaterede katastrofer rammer”, siger Susanne Dahl, generalsekretær for UNICEF Danmark.
Rapporten fastslår, at børn er mindre udsatte, når regeringer er i stand til at varsle om klimakatastrofer tidligt og dermed iværksætte en sikker evakuering inden katastrofen sætter ind. Derfor er regeringers evne til at respondere til klimakatastrofer essentiel for børns sikkerhed.
UNICEFs opfordring op til COP28
Mens verdens ledere forbereder sig på at mødes på COP28 i Dubai i november, opfordrer UNICEF derfor indtrængende regeringer, donorer, udviklingspartnere og den private sektor til at iværksætte følgende tiltag for at beskytte børn og unge, der er i risiko for at opleve migration pga. vejrrelaterede katastrofer:
• BESKYT børn og unge mod virkningerne af klimaforandringer, naturkatastrofer og fordrivelse ved at sikre, at uddannelse, sundhed, ernæring, social beskyttelse og børnebeskyttelse er bæredygtige, hårdføre og inkluderende, herunder for dem, der allerede er fordrevet fra deres hjem.
• FORBERED børn og unge til at leve i en klimaforandret verden ved at forbedre deres tilpasningsevne og modstandsdygtighed og muliggøre deres deltagelse i at finde inkluderende løsninger.
• PRIORITER børn og unge – også dem, der allerede er flyttet fra deres hjem – i katastrofe- og klimaindsats og finansiering, humanitær og udviklingspolitik og investeringer for at forberede en fremtid, der allerede sker.
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt23.2.2026 13:41:41 CET | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
Deepfake-overgreb er overgreb4.2.2026 15:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF slår alarm over en markant stigning i antallet af AI-genererede seksualiserede billeder, herunder tilfælde hvor billeder af børn manipuleres og seksualiseres ved hjælp af kunstig intelligens.
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
Efter to år: UNICEF får endelig adgang til Gaza med legetøj og skolematerialer til børn23.1.2026 15:05:23 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end to års ventetid har UNICEF nu fået tilladelse til at bringe fritids- og aktivitetsmaterialer ind til børn i Gazastriben. Materialerne indeholder blandt andet legetøj og læringsredskaber, der kan støtte små børns læring, trivsel og mulighed for at komme sig efter krise og konflikt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum