Danske Spil: ”Der er én klokkeklar favorit til at ryge ud i aften”
Danske Spils eksperter har studeret de 19 tidligere sæsoner af Vild med dans for at forudse, hvad der sker i aftenens udgave af TV2’s danseprogram, og konklusionen er klar: Det ser sort ud for Sebastian Bull og Asta Björk Ivarsdottir.

I sidste uge forudså Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert Mathias Reimer Larsen, hvem der blev stemt ud af programmet – og igen i aften er der et helt klart billede i oddssætterens krystalkugle:
”Sebastian Bull og Asta Björk Ivarsdottir er vores klokkeklare favorit til at ryge ud i aften. Det er simpelthen de iskolde, historiske facts: Hvis du overlevede at være i omdans sidste fredag, så har du alle odds imod dig fredagen efter,” siger Mathias Reimer Larsen.
Dog lader han en lille kattelem være åben for skuespilleren.
”Man skal huske på, at Sebastian Bull faktisk fik 18 point af dommerne i sidste uge, og det er da også tidligere sket, at et par er havnet i omdans, har klaret den, og så har undgået at komme i omdans ugen efter. Det hører til sjældenhederne, men det er skam sket,” medgiver Mathias Reimer Larsen.
På spørgsmålet om, hvem der så også skal i omdans i aften er der to danse-par, der skiller sig ud som favoritter.
”Vi tror på, at det enten bliver Andreas Bo eller Barbara Moleko, som skal med i omdans. Førstnævnte fik sidste uges laveste karakterer af dommerne, mens Barbara fik lidt flere point. Det kan blive afgørende, hvor mange seerstemmer, de to får, og det er jo der, vi igen må minde om, at Vild med dans i høj grad er en popularitetskonkurrence. Sebastian Bull fik i sidste uge flere dommerpoint end både Andreas Bo og Barbara Moleko, men endte alligevel i omdans - men hvem af de to sidstnævnte der så får flest stemmer, ja det bliver jo det store spørgsmål,” siger Danske Spils Vild med dans-ekspert og oddssætter, Mathias Reimer Larsen.
I den sjove ende af danse-feltet tegner der sig også et klart billede af, hvem der skiller sig ud:
”I toppen brager Mette Sommer og Soeren Le Schmidt frem som større og større favoritter. De høster kongepoint fra dommerne og får storrosende ord med på vejen. Özlem kom lidt ned på jorden efter den flotte premiere, men Fredrik Trudslev overhalede hende på favoritværdigheden, da han scorede aftenens højeste pointtal sidste fredag. Der er jo længe endnu, men det ligner mere og mere en finaletrio med Mette Sommer, Soeren Le Schmidt og Fredrik Trudslev, når vi rammer medio november,” siger oddssætter, Mathias Reimer Larsen.
Vild med dans sendes live på TV2 i aften kl. 20.00.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
Holmgren-triumf udløser 1,1 millioner kroner til Danske Spils Oddset-kunder5.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Oddset-kunder vandt stort, da August Holmgren torsdag spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon. Sejren udløser nemlig en samlet gevinst på hele 1,1 millioner kroner. Og vinder Holmgren igen, når han i dag møder verdens nummer 11, kan det blive dyrt for Danske Spil med en forventet udbetaling på op mod 4 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum