Finans Danmark og Forsikring & Pension bliver arbejdsgiverforeninger
5.10.2023 14:00:08 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Finans Danmarks bestyrelse har ønsket at integrere sektorens rolle som arbejdsgiver i Finans Danmark. På den baggrund er Forsikring & Pension (F&P) og Finans Danmark blevet enige om, at de arbejdsgiverrelaterede aktiviteter i Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil blive overdraget til henholdsvis Finans Danmark og F&P.
Fremover vil begge de store brancheforeninger i den finansielle sektor – Finans Danmark og F&P - være både interesseorganisation – og arbejdsgiverforeninger. Det er resultatet af et ønske fra Finans Danmarks bestyrelse.
”Finanssektorens Arbejdsgiverforening har udført et flot arbejde på sektorens vegne gennem de seneste år. Men det har været et stærkt ønske fra Finans Danmarks bestyrelse at samle kræfterne ét sted for at sikre en styrket indsats fremadrettet, både når det kommer til den politiske interessevaretagelse og varetagelsen af sektorens arbejdsgiverinteresser. Det vil styrke sektorens stemme og synliggøre sektorens rolle i samfundet på et bredere fundament end i dag”, lyder det fra Finans Danmarks formand og CEO i Danske Bank, Carsten Egeriis.
Ønsket fra Finans Danmarks bestyrelse vil medføre, at aktiviteter som i dag varetages af Finanssektorens Arbejdsgiverforening overdrages til Finans Danmark, når det gælder bank, realkredit, datacentraler mv., og til F&P, når det gælder forsikrings- og pensionsområdet. F&P har taget imod ønsket fra Finans Danmarks bestyrelse, og arbejder nu på at finde den bedst mulige løsning for branchens fælles arbejdsgiveropgaver. Adm. direktør Kent Damsgaard understreger samtidig, at F&P og forsikrings- og pensionsselskaberne har sat stor pris på den indsats og det arbejde, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening har løftet.
”Vores kerneformål er at skabe værdi for forsikrings- og pensionsselskaberne gennem vores politiske arbejde, vores brancheløsninger og driften af branchens garantifonde. Nu får vi så muligheden for at bistå medlemmerne på et fjerde område, som har så stor betydning for vores selskaber – nemlig at understøtte dem i deres rolle som arbejdsgivere for deres mange dygtige medarbejdere. Jeg har i den grad respekt for, hvor vigtig en opgave det er, og vi glæder os til også på dette punkt at kunne bistå vores medlemmer”, siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil nu indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor foreningens bestyrelse indstiller, at aktiviteterne drives videre via Finans Danmark og F&P.
”For at imødekomme ønsket fra Finans Danmarks bestyrelse, er vi i gang med at få de formelle rammer på plads i forhold til medlemmer og medarbejdere i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Målet er, at de nuværende aktiviteter i Finanssektorens Arbejdsgiverforening fremadrettet drives videre i Finans Danmark og Forsikring & Pension. I den sammenhæng har vi et stærkt fokus på at sikre en god og ordentlig proces for alle. Som formand for bestyrelsen i FA er jeg godt tilfreds med at kunne levere en stærk og veldrevet arbejdsgiverforening til de to nye organisationer”, siger formand for Finanssektorens Arbejdsgiverforening og HR-direktør i Danske Bank, Karsten Breum.
Det er ønsket, at den endelige sammenlægning er på plads hurtigst muligt.
Kontakter
Per GecklerPA- og KommunikationsdirektørF&P
Tlf:2949 4434pgm@fogp.dkStine Luise GollPA- og kommunikationsdirektørFinansDanmark
Tlf:3016 1009slg@fida.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau23.5.2026 08:30:11 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes langvarige sygemeldinger eksploderede under COVID-nedlukningen, men tallet er aldrig faldet tilbage på samme lave niveau som før corona. Det viser nye beregninger fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Samtidig viser branchens egne tal, at stadig flere unge får erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Bekymrende udvikling, mener F&P.
Danmarks grønne omstilling er tilbage på sporet21.5.2026 09:56:57 CEST | Pressemeddelelse
Statens udbud på etablering af 1,8 GW havvind i Nordsøen og Kattegat er i dag udmøntet med indkomne bud. En god dag for Danmarks grønne omstilling, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
1 mio. kr. ryger fra danskernes pension i overset skat8.5.2026 09:35:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at en typisk dansker over et helt liv betaler omkring 1 million kroner i skat af sit pensionsafkast. Det svarer til næsten en fjerdedel af den samlede pensionsformue –en skat, som indbringer milliarder til statskassen uden at påkalde sig megen opmærksomhed. Der er behov for en politisk anerkendelse af skattens betydning for den enkelte danskers pensionsøkonomi.
F&P: Staten har ansvaret for at fremtidssikre arbejdsskadesystemet efter højesteretsdom28.4.2026 12:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte nedre grænse-sag. Dommen gør op med mere end 40 års fast administrativ praksis i arbejdsskadesystemet og skaber betydelig usikkerhed om både økonomien og rammerne for at forsikre arbejdsskader. Derfor har staten og myndighederne et klart ansvar for at håndtere konsekvenserne af dommen. Det udtaler F&P på vegne af forsikringsbranchen.
Pensionsopsparere tyvstarter den nationale klimahandledag21.4.2026 13:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag løber Danmarks Nationale Klimahandledag af stablen, og alle med pensionsopsparing i et dansk pensionsselskab er allerede godt i gang med at gøre noget godt for klimaet gennem selskabernes grønne investeringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum