Giv industripolitikken et comeback
6.10.2023 06:01:50 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Danmark er nødt til at føre mere aktiv industripolitik, hvis ikke mange års forspring inden for grøn energiteknologi skal tabes på gulvet. Green Power Denmark efterlyser en national strategi for at bevare en grøn energiindustri, der er truet af europæisk ordretørke, og som kæmper en ulige kamp i USA og Kina.
Danske politikere er nødt til at følge trop med blandt andet USA, Kina og Tyskland og føre en mere aktiv industripolitik. Det slår Green Power Denmark fast i et nyt udspil, der efterlyser en national strategi for at hjælpe en verdensførende værdikæde inden for grøn energiteknologi gennem nogle usædvanligt svære år.
Krisen, der allerede har ført til fabrikslukninger og tab af arbejdspladser, er blandt andet skabt af et tomrum i europæiske ordrer på komponenter til vindmøller m.m. på et tidspunkt hvor de politiske ambitioner og løfter aldrig har været større. Oven i har danske og europæiske virksomheder svært ved at konkurrere i USA og Kina, der favoriserer lokalt produceret teknologi og benytter sig af udbredt statsstøtte.
- Green Power Denmark er ikke tilhænger af statsstøtte, men vi er nødt til at følge trop og føre en aktiv industripolitik, hvis vores grønne industri skal komme helskindet ud på den anden side af den ordredal, vi ser lige nu og være i stand til at levere til de kommende års enorme efterspørgsel. Hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi at tabe vores teknologiske forspring på et tidspunkt, hvor hele verden tripper for at udfase fossil energi til fordel for vind, sol og nye Power-to-X-brændstoffer. Det vil være ubærligt, siger adm. direktør Kristian Jensen.
- Udover at miste vores næststørste eksportvare risikerer vi også, at vores afhængighed af olie og gas fra Mellemøsten og Rusland forvandles til en afhængighed af kinesisk teknologi på samme måde som det er sket med solceller. EU har en ambition om at være selvforsynende, og Danmark har både en forpligtigelse til og en interesse i at være med til at sikre, at det sker, så vi selv kan levere vindmøller og elektrolyseanlæg, når de massive udbygningsplaner skal omsættes til konkrete ordrer om få år, siger Kristian Jensen.
Fradrag og nyt testcenter
Som led i en ny strategi bør de nye midlertidige muligheder i EU for at yde statsstøtte til udvalgte teknologier vurderes nøje – lige som fx Tyskland allerede har gjort. Ellers peger Green Power Denmark på initiativer i familie med dem, der har været med til at udvikle danske styrkepositioner inden for life science og medicinalindustri.
- Noget af det vigtigste er at få skabt nogle finansieringsordninger, som kan matche de vilkår, virksomheder mødes med i andre lande. Det kan fx være et investeringsfradrag eller en pulje til at etablere nye produktionsfaciliteter. Det vil være et utrolig kraftfuldt middel til at skalere kapaciteten op på et tidspunkt, hvor mange virksomheder ikke har økonomien til at gøre det selv, siger Kristian Jensen.
En anden konkret anbefaling i Green Power Denmarks industriudspil handler om den udskudte beslutning om placeringen af et nyt testcenter, hvor fremtidens havmøller på op til 450 meters højde kan afprøves på dansk grund og være med til at fastholde vigtige test- og udviklingsmiljøer herhjemme.
- Både finansieringsordninger og helt konkrete beslutninger som et nyt testcenter, er eksempler på rammer, der er ekstremt vigtige for at bevare vores teknologiske forspring, så vi kan udnytte det kæmpestore erhvervspotentiale i den vækst, som alle er enige om kommer om ganske få år, siger Kristian Jensen.
For at understrege behovet for en industripolitik, foreslår Green Power Denmark, at Erhvervsministeriet får ansvar for den nye strategi og skifter navn til ’Industri- og Erhvervsministeriet’.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkLinks
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum