Stærk trafiktendens fra sommermånederne fortsætter på Øresundsbron
5.10.2023 11:30:18 CEST | Øresundsbron | Pressemeddelelse
Den rekordhøje fritidstrafik over Øresundsbron fra sommermånederne fortsætter ind i efteråret.

Trafikken over Øresundsbron slog flere rekorder i sommeren 2023, og juli blev den travleste måned i Øresundsbrons historie.
- Flere faktorer kan være årsag til den rekordstore fritids- og ferietrafik over Øresundsbron i sommeren 2023, men kronekursen og en øget interesse for ferier i nærområdet er blandt de nærliggende forklaringer, siger Berit Vestergaard, der er salgs- og marketingdirektør på Øresundsbron.
Fortsat høj fritidstrafik
- Vi kan dog også se på trafiktallene for tredje kvartal, at det ikke kun er i feriemånederne, hvor der er markant større appetit efter at køre over Øresundsbron. Fritidstrafikken med rabataftale i september 2023 ligger også 14% højere end samme måned året før, siger Berit Vestergaard.
Samlet ligger fritidstrafikken med ØresundGO aftale i 3. kvartal 2023 ca. 11% højere end i 2022, og det er primært danske fritidskunder, der holder fritidstrafikken på det høje niveau.
Den danske fritidstrafik over Øresundsbron ligger i perioden 25% højere end året før, mens man ser et lille fald på 2% i den svenske fritidstrafik i tredje kvartal 2023.
Tung trafik viser tegn på afmatning
Tredje kvartals rekordhøje fritidstrafik over Øresundsbron modsvares af et fald i lastbiltrafikken over broen, som begyndte i andet kvartal 2023.
I tredje kvartal 2023 faldt antallet af lastbiler således med ca. 5% i forhold til samme periode året før.
- Faldet som vi ser nu, sker efter en længere periode, hvor trafikken med lastbiler på Øresundsbron har ligget på et relativt højt niveau, til trods for, at både Covid-19 krisen og energikrisen har udfordret markedet, siger Berit Vestergaard.
Pendlertrafikken holder niveauet
Øresundsbrons pendlere har kørt en smule mere til og fra arbejde i juli, august og september måned 2023, end de gjorde året før. Ca. 2% flere kørte over broen med en ØresundPENDLER aftale i tredje kvartal 2023.
Udvikling af vejtrafikken i 3. kvartal 2023
|
Trafik per dag 2023 |
Trafik per dag 2022 |
Udvikling trafik (%) |
Udvikling trafik (antal) |
|
|
ØresundGO |
8.789 |
7.936 |
10,7 % |
853 |
|
ØresundPENDLER |
4.624 |
4.517 |
2,4 % |
107 |
|
Lastbiler > 9 m |
1.540 |
1.627 |
-5,3 % |
-87 |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 3. kvartal 2022 og 2023.
ØresundGO og ØresundPENDLER inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
Øresundsbrons samlede Q3 rapport publeceres ultimo oktober. Øresundsbrons presseafdeling kan kontaktes for yderligere informationer.
Kontakter
Jan ThanePresseansvarlig
Tlf:+4520610170jth@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Øresundsindex: Rekord for person- og pendlerrejser over Øresund3.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejserne over Øresund fortsatte med at stige i første halvår af 2026 og nåede nye rekordniveauer for både person- og pendlerrejser, viser Øresundsindex/Trafikstatistik for første halvår. Togrejserne over broen udviklede sig særligt stærkt og voksede med 7,1 procent
Øresundsbron udskifter to ekspansionsfuger26.8.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To af Øresundsbrons største ekspansionsfuger udskiftes samtidig – en løsning, der forkorter den samlede projekttid med et helt år. Arbejdet er planlagt, så vejtrafikken påvirkes mindst muligt, men i cirka otte uger vil fremkommeligheden over broen være begrænset.
Åsa Melvanius bliver ny CDO på Øresundsbron20.8.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron har udnævnt Åsa Melvanius til ny Chief Digital Officer (CDO) og tager dermed nye skridt i arbejdet med digitalisering og AI. Hun tiltræder som chef for enheden Digitalisering og IT den 1. september og bliver en del af selskabets direktion.
Højeste halvårstrafik nogensinde på Øresundsbron13.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Fritidsrejser, pendlertrafik og godstransport fortsætter med at stige over Øresundsbron. I årets første halvår steg vejtrafikken med 1,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Øresundsbro Konsortiet kan samtidig præsentere et resultat på 859 mio. DKK før værdiregulering.
Tre nye trafikrekorder på Øresundsbron28.7.2026 08:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron har sat nye trafikrekorder for døgn, weekend og uge – blot ét år efter de seneste topnoteringer. Med 37.669 vejpassager blev der sat ny døgnrekord lørdag den 25. juli, hvilket er 882 flere passager end den tidligere døgnrekord fra 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum