Flere ladeudtag til Rødovre Centrum
Rødovre Centrum og E.ON Drive Infrastructure Denmark styrker det allerede eksisterende samarbejde med etableringen af yderligere 56 nye ladeudtag. Aftalen forstærker Rødovre Centrums position over for kunder med elbiler, og er i tråd med centrets strategi om at have kundens behov først.

Kunder i Rødovre Centrum kan nu drage fordel af flere muligheder for opladning af elbil. Butikscentret har nemlig indgået en aftale med E.ON Drive Infrastructure Denmark (EDRI DK) om opsætningen af 56 nye ladeudtag. Det bliver derfor endnu nemmere end før at lade sin bil op, imens man får klaret indkøbsturen.
”Vi har været meget tilfredse med det hidtige samarbejde med Rødovre Centrum, og vi glæder os over at kunne styrke samarbejdet yderligere. Siden vi opsatte de første ladeudtag, har vi kunne mærke en stærkt stigende efterspørgsel på opladning af elkøretøjer, som vi håber at kunne imødkomme med opsætningen af de nye ladeudtag, ”udtaler administrerende direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark, Anders Krag.
Rødovre Centrum har i forvejen to hurtigladere installeret. Af de nye ladestandere vil 50 ladeudtag blive 11/22 kW byladere, 4 lynladeudtag på hver 200 kW. Desuden vil de to hurtigladere bliver udskiftet til én ny type hurtiglader på i alt 50kW og én 150 kW lynlader. I alt vil der være 56 ladudtag fra EDRI DK i rød parkering niveau -1 og -2.
”Efter installationen af de nye ladeudtag vil man på nogle standere kunne oplade sit køretøj på mindre end 30 minutter. Vi håber derfor, at det vil være et incitament til dem som ønsker at kombinere en hurtig indkøbstur med opladning af et elkøretøj. Skulle man have behov for en længere tur i centret, vil der også være ladeudtag, som kan levere en fuld opladning på 3-4 timer. Man skal derfor i første omgang ikke frygte at spærre en ladeplads for andre, hvis restaurant- eller cafébesøget trækker ud,” siger Anders Krag.
Rødovre Centrum ser frem til at få flere ladestandere installeret for at møde et stigende behov. ”Vores kunder har i længere tid efterspurgt flere muligheder for opladning af elkøretøjer, og vi byder derfor installationen af de 56 nye ladeudtag velkommen. Med udvidelsen kan vi nu tilbyde normal-, hurtig- og lynopladning til kunderne, så vi kan servicere både kort- og langtidshandlende kunder,” udtaler Kasper Færk Jacobsen, som er teknisk direktør i Rødovre Centrum.
De nyeopsatte ladestandere forventes at kunne tages i brug fra november 2023.
Om Rødovre Centrum:
- Danmarks største butiksudvalg med 160 unikke butikker i alt
- Kåret til Danmarks bedste indkøbscenter i 2005, 2011, 2019, 2022
- Centret har plads til 3250 parkerede biler, og med installationen af de nye udtag vil der være mere end 130 opladningspladser til elkøretøjer
Om de nyligt installerede ladeudtag:
- Kan tilgås via RfiD ladebrik, kreditkort betalingssystem eller med E.Ons app til mobiltelefoner
- Adgang til E.ONs kundecenter 24/7
- Kan bruges af forskellige elkøretøjer, såsom elbiler eller elmotorcykler
Mere info
Anders Krag
Administrerende direktør E.ON Drive Infrastructure Denmark
M. +45 3143 6230
Nøgleord
Kontakter
Anders KragAdministrerende direktørE.ON Drive Infrastructure Denmark
Tlf:+45 3143 6230anders.krag@edri.comBilleder

Links
Om E.ON
E.ON Drive Infrastructure (EDRI) er en paneuropæisk markedsledende operatør af ladestationer, som ejes af E.ON-koncernen. EDRI bygger, ejer og driver offentlig ladeinfrastruktur til alle typer af elektriske køretøjer. Virksomhedens formål er at skabe en bæredygtig verden ved at tilbyde opladning til alle overalt. Teamet beskæftiger i øjeblikket 100 personer og driver mere end 4.000 offentlige ladepunkter i 10 europæiske lande: Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Storbritannien, Tjekkiet, Norge, Italien, Ungarn og Rumænien. Sammen med lokale partnere vil EDRI udvide sit netværk ved at installere 1.000 ekstra lynladere om året. Find mere information på www.edri.com
Følg pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.