Verdens bedste tegneserier med Jakob Stegelmann
5.10.2023 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. oktober kl. 19.00-20.30 kan du høre Jakob Stegelmann fortælle om verdens bedste tegneserier på Næstved Bibliotek.

Ved denne aftens arrangement i rækken ”Vi nørder” vil Jakob Stegelmann fortælle om verdens bedste tegneserier - eller måske snarere: Verdens bedste ukendte tegneserier. Stegelmann dykker nemlig ned i nogle af sine yndlingstegneserier blandt dem, der i dag er glemte.
Der er sket meget i tegneserieverdenen siden de første avisstriber i 1800-tallet. Jakob Stegelmann vil tage os på en rejse gennem tiden med udgangspunkt i glemte perler og mere generelt kunstartens udvikling fra populært massemedie til de moderne, og måske mere elitære ”grafiske romaner”.
Hvis du er en stor tegneserielæser eller bare godt kunne tænke dig at lære mere om denne fantastiske kunstform, så glæd dig til halvanden times fascinerende foredrag og spørgsmål med kongen af tegneserieformidling og alskens andre nørderier.
Jakob Stegelmann
Jakob Stegelmann er forfatter, foredragsholder, redaktør, filmanmelder og tv-vært. Han er især kendt for tv-programmet Troldspejlet på Danmarks Radio, som han har været vært på siden begyndelsen i 1989.
Om Vi Nørder
”Vi Nørder” er overskriften på en række arrangementer og en podcast fra Næstved Bibliotek. Idéen er, at vi hver gang kaster os over et emne, som vi ”nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel. Podcasten kan høres på Spotify og lignende platforme. Du finder den ved at søge på ”Vi Nørder”.
Arrangementet finder sted onsdag den 25. oktober kl. 19.00-20.30 på Næstved Bibliotek. Billetter koster 50 kr. og købes via www.naesbib.dk
Kontakter
Sigurd Dam JensenKulturformidler
Tlf:55884147sdajen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek inviterer til pubquiz på Underhuset16.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu mulighed for at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre tirsdage i foråret.
Kastanjemanden og virkelighedens kriminelle12.2.2026 08:51:15 CET | Pressemeddelelse
Mød bestsellerforfatterne og ægteparret Kristina Antivakis og Søren Sveistrup til dette fælles foredrag om deres passion for krimi og true crime. Det foregår på Næstved Bibliotek torsdag den 5. marts kl. 19.00-21.00.
Kriseparat - lær at klare dig selv i tre døgn11.2.2026 10:58:14 CET | Pressemeddelelse
Beredskabsstyrelsen anbefaler borgerne at være forberedt på kriser og opbygge et hjemmeberedskab. Lær mere om hvordan, når der er kursus på Næstved Bibliotek tirsdag den 3. marts kl. 18.15-20.15.
Litterær gåtur: Mod det uendelige univers6.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur mod det uendelige univers. Det foregår onsdag den 24. februar kl. 15.30-17.00.
Tid til noveller6.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu starter forårets oplæsning af noveller for voksne. Første møde i sæsonen bliver fredag den 13. februar kl. 14.00-14.45 på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum