Esbjerg er vært for stor UNESCO verdensarvskonference
Vadehavet er omdrejningspunktet for UNESCOs 5. maritime verdensarvskonference, der finder sted i Esbjerg fra i dag (5. oktober) og frem til den 9. oktober 2023. Her skal folk fra verdens marine verdensarvssteder udveksle erfaringer og løsninger om, hvordan de bedst beskytter nogle af verdens mest unikke havområder.

Det er et utrolig fint selskab Esbjerg melder sig ind i, når byen er vært for UNESCOs marine verdensarvskonference 2023. Ledere fra 50 marine verdensarvsområder er inviteret med for at udveksle erfaringer og drøfte løsninger for, hvordan de bedst muligt beskytter deres havområder, som alle er på UNESCOs marine verdensarvsliste. Ligesom Vadehavet kom det i 2009 for den tyske og hollandske del og i 2014 med den danske del.
”Vores udfordringer med klimaforandringer og – tilpasning er de samme kloden rundt, så det bliver spændende at mødes for at udveksle erfaringer og ikke mindst løsninger, så vi kan passe ekstra godt på vores Vadehav og de andre verdensarvsområder,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen og fortsætter:
”Jeg er utrolig stolt over, at vi i Esbjerg både kan være Danmarks førende EnergiMetropol og samtidig passe så godt på vores Vadehav, at UNESCO udpeger vores område til at være vært for deres 5. konference for de maritime verdensarvssteder.”
UNESCOS verdensarvskonference finder sted hvert 3. år og det er femte gang, at konferencen holdes. Tidligere har konferencen været holdt på blandt andet Hawaii og Galapagos Øerne.
Flere spændende ting på programmet
Udnævnelsen af Esbjerg som værtsby skal ses i en kombination af flere ting. Det trilaterale samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland om Vadehavet som verdensarvsområde er enestående, og det er en af de ting, som deltagerne på konferencen skal høre mere om.
De stærke partnerskaber mellem lokale kræfter og Nationalpark Vadehavet er en anden vigtig årsag, der skal kigges nærmere på under konferencen og sidst men ikke mindst nævnes også områdets hjælp til tidevandsområdet Getbol i Korea, som minder meget om Vadehavet, som et eksempel til efterlevelse.
”Selvom deltagerne på konferencen kommer fra hele verden, så står mange af vores unikke havområder overfor de samme udfordringer med bl.a. klimaforandringer, beskyttelse af de unikke naturværdier, turisme og opbygning af tætte, lokale partnerskaber. Vi er stolte af, at UNESCO har ønsket at holde konferencen i vadehavsområdet, og vi håber, at alle kan lære noget af de stærke partnerskaber, som vi har i det trilaterale vadehavssamarbejde – på tværs at landegrænser og forskellige myndigheder, og som vi bruger aktivt i forhold til beskyttelse af Vadehavet, for det er helt unikt,” fortæller Anne Marie Vægter Rasmussen, formand for Den Trilaterale Vadehavsbestyrelse, der glæder sig til at byde deltagerne fra hele verden velkommen sammen med Esbjerg Kommunes borgmester.
Det er et alsidigt program, der er planlagt for deltagerne. De skal blandt andet rundt og opleve Vadehavet på tæt hold. Det betyder både en tur ud på vaden med Klaus Melbye, leder af Vadehavscentret og en tur til Sønderho på Fanø, hvor de lokale partnerskaber, turismen og bevarelsen af naturen skal under lup.
FAKTA
UNESCOs verdensarvskonference
- UNESCOs marine verdensarvskonference har tidligere været holdt på Hawaii i USA (2010), Scandola Reserve i Frankrig (2013), Galapagos Øerne i Ecuador (2016) og Glacier Bay Nationalpark i USA (2019).
- Den 5. UNESCO verdensarvskonference holdes på Hotel Britiannia i Esbjerg fra den 5.-9. oktober 2023.
- Læs mere om konferencen her.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail: jesra@esbjerg.dk, mobil: 27 24 18 00
Anne Marie Vægter Rasmussen, formand for Den Trilaterale Vadehavsbestyrelse, mail:
anvra@mst.dk, mobil: 21 78 28 01
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Esbjerg Kommune styrker naturfagene i folkeskolen med nyt partnerskab8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan naturfagene gøres mere levende for skoleeleverne? Det bliver Esbjerg Kommunes folkeskoler snart klogere på i kraft af et nyt partnerskab med LIFE Fonden, der byder ind med nye måder at arbejde praktisk med naturfag tæt på virkeligheden.
26 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,3 mio. kroner i 20264.12.2025 14:07:07 CET | Pressemeddelelse
1.362.100 kr. bliver i 2026 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 26 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud efter nye principper, som især prioriterer børn- og ungeforeninger og rammer omkring aktiviteter.
Esbjerg gør rent bord: Rekordfald i affald3.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Årets analyse fra Hold Danmark Rent viser en markant udvikling. Affaldsmængderne i Esbjerg er faldet i et omfang, der skiller kommunen ud fra resten af landets største byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum