Stor vækst i midtjysk fødevareeksport
Det ser lovende ud for fødevaresektoren, hvor især fødevareeksporten oplever en markant stigning. Det viser en ny rapport fra Erhvervshus Midtjylland.

Den midtjyske fødevaresektor har næsten 54.000 fuldtidsbeskæftigede og er det næststørste ressourceområde i Region Midtjylland - kun overgået af ressourceområdet for bygge/bolig, hvilket gør fødevaresektoren til en særdeles vigtig sektor for regionen som helhed. Alene i perioden 2016 til 2021 har fødevaresektoren skabt 2.000 nye fuldtidsjobs, og den samlede beskæftigelsesvækst er for perioden 3,9 procent, hvilket er over landsgennemsnittet.
En markant og særdeles positiv udvikling ses også i værdien af de midtjyske virksomheders fødevareeksport over de seneste år. I perioden 2016 til 2021 har den midtjyske fødevaresektor nemlig haft kraftigt vokseværk. Faktisk er fødevareeksporten vokset med hele 18 pct., hvilket er dobbelt så meget som på landsplan.
Nordic Gluten Free Bakery har fået eksport-skub
En af de fødevarevirksomheder, der har bevæget sig ud over landets grænser med sine produkter, er Nordic Gluten Free Bakery, hvor brød, boller og kager uden gluten, hvede og laktose går som varmt brød herhjemme.
Siden direktør Laila Finding sammen med sin mand startede virksomheden i 2018, har de solgt tusindvis af morgenbrød og boller til detailhandlen, hoteller og sygehuse.
Bageriet i Ølholm, som de selv har bygget, er vokset til 19 medarbejdere. Og nu vil de to bagere med 75 års erfaring også afsætte deres produkter syd for grænsen:
”Erhvervshus Midtjylland har hjulpet os med at komme i gang med eksport til Tyskland. Jeg tror ikke, vi havde fået så gode kontakter og kendskab til det tyske marked uden den hjælp”, siger direktør Laila Finding.
De er meget spændte på, hvordan det kommer til at gå med at eksportere til forbrugere syd for grænsen.
Deres vision var fra starten bedre brød på markedet til niecen Tilde og andre som hende, som ikke kan tåle almindeligt brød. Derfor udviklede de en serie af brød og boller uden gluten, hvede og laktose, som er opkaldt efter niecen.
”Vi er fulde af optimisme i forhold til, at tyskerne også kommer til at tage godt imod vores produkter, som vi mener, er af bedre kvalitet end dem, der findes på det tyske marked”, siger Laila Finding.
Nordic Gluten Free Bakery blev kontaktet af virksomhedskonsulent Jesper O.H. Sørensen, og han har været en god sparringspartner siden, påpeger hun.
”Vi har allerede lært meget af dialogen med dygtige folk, der spørger ind til, om vi har tænkt på det og det. Det betyder meget, for vi er ikke eksperter f.eks. på det tyske marked, og vi synes, vi har rigeligt at gøre”, siger Laila Finding.
Læs hele casen om Nordic Gluten Free Bakery her
Flere tal fra rapporten:
- Fødevaresektoren i Midtjylland har haft en omsætningsvækst ca. 9 procent i perioden 2016 til 2021
- Fremstillingserhvervet indenfor den midtjyske fødevaresektor har haft en omsætningsvækst på ca. 30 procent i perioden 2016 til 2021. Det er ca. 19 procent over den nationale vækst.
- Fremstillingserhvervet samt støtte- og serviceerhverv indenfor den midtjyske fødevaresektor har hver skabt ca. 1.000 nye fuldtidsjobs i perioden 2016 til 2019
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Links
Om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum