Den Kongelige Samling

Quiz på Amalienborg om monarkiets historie

Del

Nyt event: Kongelig historiequiz på Amalienborgmuseet fredag 6. oktober.

Historiequiz om monarkiets historie på Amalienborgmuseet.
Historiequiz om monarkiets historie på Amalienborgmuseet. Foto: Daniel Hjorth

Hvor mange kvadratmeter boede H.M. Dronning Margrethe på, da hun boede på Kollegium 9 ved Aarhus Universitet? Hvad er navnet på den imponerende have, der omgiver Rosenborg Slot? Og hvilken dansk konge opgav enevælden og banede dermed vejen for den første grundlov og det danske demokratis indførelse? Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på, hvis man deltager i et nyt event på Amalienborgmuseet med navnet ”Kronede Øjeblikke. ” Begivenheden, der finder sted fredag 6. oktober kl. 17.00-19.00 i Christian VIII’s Palæ, giver deltagerne mulighed for på en sjov og underholdende måde at udforske monarkiets historie. Deltagerne dyster i en quiz i hold mod hinanden. Der vil være sjove kategorier og spørgsmål om vigtige kongelige begivenheder, personligheder og traditioner. Undervejs kan man vinde præmier og i pausen serveres bobler og snacks.

Amalienborgmuseet, der drives af Kongernes Samling,  holder ekstraordinært åbent en time inden quizzen starter, så som en del af quizbilletten har man også mulighed for at besøge museet i Christian VIII’s Palæ – et af de fire palæer, som siden 1794 har været kongefamiliens hjemsted i København. Her kan man bl.a. træde indenfor i de glücksborgske kongers arbejdsværelser og opleve Fabergékammeret.

PRAKTISK INFORMATION
”Kronede øjeblikke  - kongelig historiequiz” på Amalienborgmuseet
Fredag 6. oktober 2023 kl. 17.00 – 19.00
Pris: 195 kr. / 150 kr. for studerende og årskortholdere

Læs mere  her: https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/post/kongelig-quiz/

Kontakter

Billeder

Historiequiz om monarkiets historie på Amalienborgmuseet. Foto: Daniel Hjorth
Historiequiz om monarkiets historie på Amalienborgmuseet. Foto: Daniel Hjorth
Download
Foto: Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth
Download
Historiequiz om monarkiets historie på Amalienborgmuseet. Foto: Daniel Hjorth
Historiequiz om monarkiets historie på Amalienborgmuseet. Foto: Daniel Hjorth
Download

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Koldinghus inviterer til gratis åbningsfest 20. juni17.6.2025 12:44:27 CEST | Pressemeddelelse

Fredag 20. juni åbner Kongeparret en ny, permanent udstilling på Koldinghus. Udstillingen KONGEBARN er skabt særligt til børn og børnefamilier og inviterer til leg, læring og historiske oplevelser i børnehøjde. I den anledning inviterer Koldinghus alle borgere i Kolding og omegn til en festlig åbningsaften med gratis adgang fra kl. 16.30 til 19.00. Den officielle åbning finder sted tidligere på dagen, når H.M. Kongen og H.M. Dronningen ankommer til Koldinghus kl. 15. Her vil Kongeparret efterfølgende deltage i indvielsen af udstillingen.

H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstilling med Koldinghusgobeliner i Paris12.6.2025 13:30:47 CEST | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling har i går for første gang åbnet en udstilling uden for Danmarks grænser. Det skete i Grand Palais i Paris 11. juni, hvor H.K.H. Prinsesse Marie forestod åbningen af Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises. Efter åbningen deltog Prinsessen i en officiel gallamiddag med deltagelse af bl.a. den franske kulturminister Rachida Dati og de danske kunstnere bag gobelinerne. Udstillingen er resultatet af et otte år langt samarbejde mellem fire danske samtidskunstnere og franske vævere bestilt af Ny Carlsbergfondet, og den præsenterer 15 nyvævede gobeliner skabt til Koldinghus.

Nye oplevelser på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ3.6.2025 14:56:22 CEST | Pressemeddelelse

Denne sommer inviterer Den Kongelige Samling på en helt ny formidlingsoplevelse på Amalienborgmuseet, der ligger i Christian VIII’s Palæ, som er et af de fire palæer, hvor Kongefamilien har residens, når de bor i København. Gennem lyd, fotos, film og autentiske genstande kan besøgende dykke ned i Palæets historie og brug – og komme tættere på de dronninger og konger, som har levet og regeret her.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye