Voldsomme skybrud giver vand i kommunale bygninger
3.10.2023 13:50:43 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag morgen ramte voldsomme skybrud Varde Kommune. Det er gået hårdt ud over flere kommunale bygninger, hvor vandet er trængt ind i kældre og på lofter.
VEJR
Varde Kommunes pedeller og øvrige beredskab har lige nu travlt med at danne sig et overblik over de skader, som tirsdagens voldsomme vejr har forårsaget.
Der er primært tale om vand i kældre og på lofter, men nogle steder giver vandmængderne også el-problemer. Følgende bygninger er ramt:
- Borgercenter Varde
- Dalgashus, socialpædagogisk tilbud i Varde
- Lerpøthus, sygeplejens lokaler i Varde
- Plejecentret Carolineparken i Varde (Det Danske Madhus har samme adresse og har måttet lukke produktionen)
- Lykkesgårdskolen i Varde
- Alslev Skole
- Daginstitutionen Østervang i Varde
- Botilbuddet Samstyrken på Østervang i Varde
Forventningen er, at listen over ramte bygninger kan blive længere i de kommende dage.
Varde Kommune er i tæt kontakt med skadeservice, men da det ikke blot er kommunale bygninger, som er påvirket af uvejret, vil arbejdet komme til at tage tid.
Upåvirket trafik
Først på dagen udfordrede vandmægnderne trafikken, men her til eftermiddag er der ingen spærrede eller ufremkommelige veje i kommunen.
Dog skal bilister og cyklister være opmærksomme på, at der fortsat kan være vand og sand på vejene flere steder.
Citat
Hans Peter Due, chef for Teknik og Miljø i Varde Kommune:
”Vi håber på tålmodighed fra de mange mennesker, som har deres hverdag i de ramte bygninger. Vi arbejder så hurtigt, som vi overhovedet kan, men der er tale om omfattende skader, og det vil tage tid, inden vi er i mål med arbejdet.”
Kontakter
Hans Peter DueChef for Teknik og Miljø
Tlf:29 31 82 21hdue@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Børnehavebørn vender retur til Svalehuset17.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et skærpet tilsyn i Børnehaven Svalehuset medførte i januar, at børnehavebørn midlertidigt flyttede til en børnehave i Oksbøl. Nu er der rettet op på forholdene, og flere af børnene kan se frem til at vende retur til deres vante rammer i Janderup til maj.
Fest, farver og fandango: Se hele programmet til GAK14.4.2026 09:50:33 CEST | Pressemeddelelse
Et magisk træ, medrivende fortællinger og fjollede oplevelser står i kø, når GAK - Danmarks skøreste festival løber af stablen lørdag den 18. april i Varde. Kun fantasien sætter grænser, og alle er inviteret med.
Vaskeklude, tøjklemmer og terninger styrker bevægelse og fællesskab i dagplejen9.4.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle dagplejere i Varde Kommune deltager i et nyt uddannelsesforløb udviklet i samarbejde med DGI Sydvest. Formålet er at skabe bevægelsesglæde og styrke fællesskabet i hverdagen for både børn og dagplejere.
Ny planchef i Varde Kommune7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Malene Munch som ny planchef.
Nyt initiativ skal gøre det nemmere for vardensere at finde vej til byens fællesskaber16.3.2026 12:13:59 CET | Pressemeddelelse
Der findes mange stærke fællesskaber, aktiviteter og foreninger i og omkring Varde by. Med det nye initiativ Fællesskabsby Varde bliver det nemmere at finde vej ind i dem – og få flere med i byens fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum