3F: EU's asbestreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning

Del

”Vi skal ikke hjem, vi skal videre,” siger formanden for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, der vil have øget fokus på asbest herhjemme.

Et flertal i Europa-Parlamentet har netop stemt ja til EU’s asbestreform, der blandt andet sænker grænseværdien for asbest i arbejdsmiljøet i EU-medlemslande fra de nuværende 100.000 fibre pr. kubikmeter til 2.000 over en periode på seks år.

- Det er et super vigtigt skridt på vejen for at beskytte de europæiske arbejdstagere mod udsættelsen for asbest. Jeg er særlig glad for det styrkede uddannelseskrav og den lavere grænseværdi. Det øger det generelle beskyttelsesniveau, og vi håber, at det vil smitte af særligt på de udenlandske kolleger, der kommer til Danmark og fjerner asbest i nattens ly og mørke, siger formanden for Byggegruppen i 3F, Claus von Elling, i en kommentar.

- Byggegruppen i 3F har arbejdet med denne sag de seneste 30 år. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at det store arbejde nu bærer frugt. Vi skylder en særlig tak til de danske medlemmer af Europa Parlamentet, som har forhandlet og lyttet til vores ønsker og prioriteringer – både gennem vores europæiske bygningsarbejderforbund, der er lykkedes med at rejse dagsordenen i EU og fra os i 3F, siger Claus von Elling.

Omkring 90.000 mennesker dør hvert år af asbestrelaterede sygdomme i EU. Det nye direktiv sætter nye standarder for krav om det rigtige sikkerhedsudstyr og autorisation til at fjerne asbest.

- Asbest er et kæmpe samfundsproblem, som kan ramme alle vores medlemmer og andre borgere både herhjemme og internationalt. Derfor er det et kæmpe skridt mod et sundere samfund, at parlamentet nu har sagt ja til et sæt fælles spilleregler om at beskytte borgere og arbejdstagere mod de farlige fibre, siger 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl.

Claus von Elling mener, at det nye direktiv er en god begyndelse, men at vi langtfra er i mål.

- Kampen for et asbestfrit Danmark er langt fra slut. Derfor arbejder vi videre blandt andet med at færdiggøre autorisationsordningen, men også for fortsat at sætte asbest på den politiske dagsorden herhjemme. Det kan for eksempel ske gennem ønske om en tilskudsordning til boligejere og et fortsat ønske om at indføre et forbud mod indkapsling,” siger Claus von Elling.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt Claus von Elling tlf.: 20 96 21 85,
Esther Keller tlf.: 61 67 20 67, Lene Krabbe Dahl tlf.: 20 51 56 90 eller 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

3F-ros til forslag om at styrke ”Arne-pension”1.5.2024 08:22:48 CEST | Pressemeddelelse

Forbundsformand Henning Overgaard er meget positiv over for forslaget fra SF og Enhedslisten om at styrke retten til tidlig pension, så flere vil kunne få denne ret og på bedre vilkår: ”Stor ros til forslagene fra SF og Enhedslisten, hvor prioritet nummer 1 er at få boltet ”Arne-pension” fast til den pensionsalder, vi har i dag. Dermed skal retten til tidlig pension udvides i samme takt, som pensionsalderen kommer til at stige.” Den politiske aftale om, at pensionsalderen skal løftes i takt med den gennemsnitlige levealder, har tydelig social slagside, fordi der både er en markant social ulighed i levealder og antallet af senior-år uden alvorlige og begrænsende helbredsproblemer. De to partier foreslår, at aftalepartierne bag retten til tidlig pension allerede nu går i gang med den aftalte evaluering af ordningen. SF og Enhedslisten ønsker i den forbindelse at styrke finansieringen af ordningen med 1 mia. kr., bl.a. til brug for en højere ydelse til de danskere, der vælger at gøre brug

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye