Kasper Holten fortsætter som teaterchef
En enig bestyrelse på Det Kongelige Teater har forlænget aftalen med Kasper Holten.

Kasper Holten tiltrådte stillingen som teaterchef for Det Kongelige Teater i 2018 på en kontrakt gældende til sommeren 2024. Det glæder Det Kongelige Teaters bestyrelse at kunne meddele, at hans kontrakt er blevet forlænget frem til sommeren 2027.
Bestyrelsesformand, Bertel Haarder udtaler: ”Et af Det Kongelige Teaters stærkeste aktiver er, at Kasper Holten er teaterchef. Med sikker hånd om både det kunstneriske og det administrative. Nu har jeg den store glæde som formand for teatret at kunne forlænge ham helt frem til d. 31. august 2027. Jeg takker både ham og Kulturministeriet for, at der har kunnet opnås enighed om tilfredsstillende vilkår for hans forlængelse.”
Kasper Holten ser frem til at fortsætte arbejdet med at udvikle Det Kongelige Teater som nationalscene for alle i Danmark.
”At være chef for Det Kongelige Teater er et utroligt meningsfuldt job. Da jeg startede for fem år siden, havde vi næppe kunnet forestille os, at en pandemi ventede på os forude. Det har været nogle vilde år, men jeg er stolt af, at vi sammen lykkes så fantastisk med at få mange mennesker i teatret – flere end nogensinde før i teatrets historie – for vi er hele Danmarks nationalscene, og der er mere brug for levende kunst og fælles liveoplevelser end nogensinde før. Jeg føler slet ikke, at vi er færdige med den nyfortolkning af, hvad det vil sige at være en nationalscene, som vi er i gang med. Derfor er jeg uhyre glad for bestyrelsens tillid og for at få lov til at stå i spidsen for teatret i den næste fase,” udtaler Kasper Holten.
Kasper Holten har været teaterchef for Det Kongelige Teater siden september 2018. Han var fra 2000-2011 operachef på Det Kongelige Teater, og stod i denne periode i spidsen for åbningen af Operaen på Holmen. Fra 2011-2017 var Kasper Holten operachef på Royal Opera House Covent Garden i London.
Kasper Holten har opsat mere end 80 operaer, skuespil og musicals i en række europæiske lande såvel som USA, Rusland, Israel, Australien, Argentina, Kina og Japan. Han har iscenesat på førende scener som Wiener Staatsoper, Royal Opera House Covent Garden, Deutsche Oper Berlin, Teatro alla Scala i Milano og Teatro Colón i Buenos Aires. I årene 2003-2006 var han instruktør på den første opsætning af Richard Wagners Nibelungens ring på Det Kongelige Teater siden 1912.
Kontakter
Michael JannerupPR- og pressechef
Tlf:25517739mija@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
Det er i Dyrehaven, det sner25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrehaven bliver til sommer forvandlet til et magisk vinterlandskab, når Kim Fupz Aakeson gendigter H.C. Andersens eventyr Snedronningen til en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker. I front står Mille Hoffmeyer Lehfeldt som den iskølige snedronning.
Vivaldi får operadebut på Det Kongelige Teater (ny med rettelse)14.4.2025 08:15:25 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde opfører Det Kongelige Teater en opera af Vivaldi. På scenen til operaen Griselda står stærke, internationale baroksolister ledsaget af barokensemblet Concerto Copenhagen. Operaen opføres på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
Barrison-feberen smitter igen i nyskrevet, dansk musical11.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1890'erne forførte og forargede fem danske søstre Europa med tvetydige sange, vovet dans og høj cigarføring – og blev symboler for en ny, kvindefrigørende tid. Nu vækker Det Kongelige Teater de skandaløse Barrison Sisters til live igen i et festfyrværkeri af en musical baseret på den virkelige historie om de banebrydende varietéstjerner, der brød grænserne for, hvad kvinder må.
Publikumsfavoritten Den glade enke 2.0 vender tilbage1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten og Adam Prices anmelderroste gendigtning af Lehárs operette er en morsom og musikalsk kommentar til kulturlivets udfordringer – og nu kan den igen opleves i Operaen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum