NORDENS STØRSTE HALLOWEEN EVENT ÅBNER I FORLYSTELSESPARKEN LISEBERG, GØTEBORG
4.10.2023 09:37:19 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Aldrig har man fået så meget gys for pengene som i år, når den prisbelønnede forlystelsespark Liseberg slår portene op til årets Halloween-oplevelse 6. oktober. Parken byder på sjov for både store og små, bangebukse og de modige. Liseberg i Gøteborg, som for nylig blev udnævnt til Europas bedste forlystelsespark i den prestigefyldte Park World Excellence Awards 2023, har fuldstændig skiftet udseende i en vild efterårsstorm, og gæsterne bliver mødt af både hyggelige gys, fugleskræmsler, slikmysterier, masser af græskar og skræmmende sjove oplevelser.

Fem Scare Houses , to skrækzoner, 35 forlystelser, 250 skuespillere, 110 tons græskar og slik og ballade til alle børn. Det er, hvad der venter de besøgende, når dette års Halloween-sæson begynder. I år vender også en tidligere favorit tilbage – det klassiske spøgelseshus Haunted Mansion. Ligesom tidligere år vælger gæsterne selv, hvor meget uhygge de vil opleve.
- Under Halloween i Liseberg forvandles hele parken til en farverig efterårsstorm af sjov, ballade og rigtig uhyggelige oplevelser. Vi vil tilbyde Skandinaviens bedste Halloween-oplevelse med skræmmende god underholdning, og lige nu er den svenske krone rekordbillig for danskerne, så man har aldrig før fået så meget gys for pengene som i år, siger Andreas Andersen, direktør i Liseberg.
Halloween-sæsonen åbner 6. oktober og holder åbent til 5. november. I den danske efterårsferie er der åbnet 13.-15. oktober og 20.-22. oktober.
Skræmmende oplevelser med positive psykologiske effekter
Hos Liseberg tager man skræmmende underholdning seriøst. I forbindelse med årets Halloween-satsning udfører Liseberg et eksperiment i samarbejde med forskere ved Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet. Liseberg vil med eksperimentet blive endnu klogere på gys og skræk, for i fremtiden at kunne levere skræddersyede og underholdende gyseroplevelser til flere mennesker i alle aldre. Selvom det at blive skræmt normalt forbindes med negative oplevelser, har forskning vist det modsatte:
- Skræmmende underholdning kan have en række positive psykologiske effekter; det kan faktisk være godt for os at lege med frygten ved at se gyserfilm eller udsætte os selv for andre skræmmende oplevelser. Denne type underholdning kan fungere som en slags skrækvaccine, der opbygger modstandsdygtighed over for stress og angst. Det gør man ved at forsøge at kontrollere sine følelser og udvide sine grænser, siger Mathias Clasen, ph.d. og co-director for Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet.
Eksperimentet har fået stor international opmærksomhed og bliver gennemført 11. oktober.
Halloween på LIseberg
- Åbningsdage: 6-8., 13-15., 20-22., 26-29. oktober og 30. oktober til 5. november. Totalt 20 åbningsdage.
- Åbne attraktioner: 35
- 110 tons græskar, (ca. 30.000). Dyrket i Skåne, som bliver til biogas efter sæsonens afslutning.
- Børnevenlige områder: Kaninlandet, Stigen og Luna Park.
- Scare Houses: 7, Korthuset, Zombie, Skoven og Vinden (Loftrummet).
- Skrækområder: Cirkus Bizar og Dæmonernes skygge.
- Antal gyserskuespillere: ca. 250.
Haunted Mansion - en virkelig skræmmende forlystelse (åbner 13. oktober)
Noget virkelig skræmmende er flyttet ind i dette forladte hus. Gør dig klar til halsbrækkende nærkontakter med dit værste mareridt.
Skrækområder:
Cirkus Bizar
Et mærkeligt cirkusselskab er flyttet ind i havneområdet, hvor der er sære showartister og onde klovne. Oplev det skæve repertoire, men husk, at de tager underholdning blodigt alvorligt.
Bio Skräck (i Cirkus Bizars skrækområde)
Inde i det forladte teater har et cirkus søgt ly og åbnet en gyserbiograf. Her vises et udvalg af kortfilm, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig og udfordrer alle dine sanser. Og så er biografdirektøren lidt mystisk... Biografen har en aldersgrænse på 15 år.
Dæmonernes skygge
I dæmonens skygge har kampen mellem godt og ondt fundet sted, og det onde har vundet en knusende sejr. De faldne engle græder hjerteskærende i dæmonernes greb, og de fortabte sjæle drukner i de hviskende hvæs fra dæmonerne, der lover dig alt ondt.
Scare Houses:
Zombie
Zombier har invaderet et kontor på Liseberg. Vinduet er knust, og kampen for overlevelse begynder indenfor.
Vinden (Loftrummet)
Bag den forseglede loftsdør har tiden stået stille. I næsten hundrede år har de børn, som ingen længere leder efter, været låst inde. Når døren åbnes, og du træder indenfor, er de ude efter hævn.
Korthuset
Morderiske klovne er flyttet ind på spøgelseshotellet Gasten og har lavet en blodig kunstudstilling. Træk et kort, måske er du kunstværket.
Skoven
I den udendørs skræklabyrint Skoven bliver du taget med på en rejse gennem mørke, ond natur og morderiske væsner.
7
Syv dage. Syv ord. Syv have. Syv bakker. Og syv dødssynder. Synden er i beskuerens øje, og syv gange vil den blive gentaget. Syv gange vil du møde dine værste sider. Syv gange vil du blive fristet. Syv gange vil du falde. Men du får kun én chance for at modstå. Tag den, eller mist dig selv for evigt.
Læs mere om Halloween og åbningstider
Om Liseberg
Liseberg er en af de førende forlystelsesparker i Europa og tilbyder underholdning, attraktioner, restauranter og overnatning af højeste kvalitet. Hvert år byder parken omkring 3 millioner gæster velkommen, hvilket gør Liseberg til den mest besøgte destination i Sverige. Liseberg er en af de mest prisbelønnede parker i Europa, og fik i september 2023 hædersprisen "Best of the Best" i den prestigefyldte Park World Excellence Awards 2023.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder









Links
Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Dansk kok vinder nordisk paella-semifinale og skal repræsentere Danmark i Valencia17.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jimmy Holm fra Los Socios i Aarhus har vundet den nordiske og baltiske semifinale i World Paella Day Cup 2026. Den 20. september skal han repræsentere Danmark og Norden i finalen i Valencia, hvor kokke fra hele verden dyster om at lave den bedste paella i rettens fødeby.
Fra højmose til kystlandskab: Småland får to nye signaturruter for vandrere15.6.2026 09:37:58 CEST | Pressemeddelelse
Svenska Turistföreningen har udpeget to nye signaturruter i Sverige – og begge ligger i Småland. Med 160 kilometer kvalitetssikret vandring gennem nationalpark, skove, søer og kystnær kulturhistorie føjer regionen nye muligheder til et outdoor-udbud, der også tæller bynær natur i Kalmar, guidede nationalparkvandringer, gravelcykling og glamping med udsigt over Vättern.
Havila Voyages: Stigende efterspørgsel på fleksible, bæredygtige og autentiske naturoplevelser8.6.2026 12:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Havila Voyages, der med et markant fokus på bæredygtighed driver kystruten langs den norske kyst, melder om nye rejsevaner, hvor gæsterne efterspørger mere fleksibilitet uden at gå på kompromis med komfort, kvalitet og ansvarlighed.
Valencia bringer World Paella Day Cup til København2.6.2026 10:16:09 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni bliver Skovshoved Havn i København samlingspunkt for paella, spansk gastronomi og valenciansk madkultur, når den nordiske og baltiske semifinale i World Paella Day Cup 2026 afholdes hos i Skovshoved havn. Kokke fra Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen dyster om en plads i den internationale finale i Valencia den 20. september.
Ny sightseeing i Göteborg: Kør selv gennem byen i mini-hot rod1.6.2026 09:33:55 CEST | Pressemeddelelse
Göteborg har fået en ny sightseeingoplevelse, hvor gæster selv kører små ensædede mini-hot rods gennem byen eller ud i skærgården med guide. Nyheden føjer sig til en række anderledes måder at opleve Sveriges næststørste by på – fra amfibiebus og kajak til historiske sporvogne – hvor transporten ikke bare bringer gæsterne rundt, men bliver en del af oplevelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum