Trekløver-samarbejde giver studerende erfaring indenfor digitalisering
Professionshøjskolen UCN, BusinessAalborg og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har dannet et samarbejde, som giver UCN-studerende på uddannelsen digital konceptudvikling projekterfaring med virkelighedens digitale udfordringer.

Digitalisering er på dagsordenen i et nyt samarbejde mellem Professionshøjskolen UCN, BusinessAalborg og AKKC. Intet mindre end 40 studerende på UCN-uddannelsen digital konceptudvikling får i efteråret mulighed for at arbejde helt konkret med en digitaliseringsudfordring fra virkelighedens verden – og faktisk bliver det allerførste gang, at et helt semester på uddannelsen bliver bygget op omkring ét konkret projekt og et samarbejde med en virksomhed.
I AKKC glæder man sig til det nye samarbejde, som tager udgangspunkt i det nordjyske kongres- og kultur hus’ ønske om at udvikle sig i en endnu mere digital retning.
- I et stort hus som AKKC med mere end 500.000 gæster som året, mange forskellige afdelinger og utallige arrangementstyper vil vi gerne optimere vores arbejdsprocesser. Og her er digitalisering nøglen. Vi ser derfor meget frem til, hvad de studerende finder frem til af spændende løsningsforslag, siger Søren Kabbel Dalgaard, teknisk chef og projektansvarlig for digitalisering i AKKC.
Netværk skaber værdi
For at få hjælp og sparring til at overskueliggøre husets digitale potentiale, kontaktede AKKC Rene Wiebenson fra BusinessAalborg. Han gik straks i gang med at få afdækket husets behov og fik dannet et godt overblik over den nuværende digitale status. Og herefter var det gennem BusinessAalborg, at kontakten til den konkrete uddannelsesretning på Professionshøjskolen UCN blev etableret.
- Nok er Danmark et af de mest digitaliserede lande i verden, men særligt for nordjyske virksomheder er der et stort potentiale for at øge deres konkurrenceevne ved at tage næste skridt på digitaliseringsrejsen, og vi vil rigtig gerne være stifinder på den rejse. Og så er det bare ren win-win, at vi kan bygge bro mellem virkelighedens digitale udfordringer og den værdifulde viden og kompetencer, som findes hos vores lokale uddannelsesinstitutioner, fortæller Rene Wiebenson, digital erhvervskonsulent hos BusinessAalborg
Professionshøjskolen UCN fandt emnet og samarbejdet med AKKC så interessant, at de besluttede sig for at bygge videre på det og implementere det direkte i deres undervisning. Det bliver derfor første gang, den populære nordjyske uddannelsesinstitution har bygget et semester på digital konceptudvikling op omkring et virksomhedssamarbejde og konkret projekt. Digital konceptudvikling er en overbygning på uddannelserne markedsføringsøkonom, designteknologi og multimediedesign, og de studerende kan næsten ikke vente med at komme i gang.
- Vi har store forventninger til, at vores studerende kan komme med nogle stærke forslag til AKKC, som kan være med til at skubbe på den store digitale udvikling, de allerede er i gang med, og som kan optimere og lette medarbejdernes arbejdsgange, fortæller Claus Stig Christensen, adjunkt på Professionshøjskolen UCN og underviser på digital konceptudvikling.
Studerende med ny viden og energi
AKKC har i forvejen stor erfaring med at samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, hvor de gennem de seneste 15 år har haft utallige projekt- og praktiksamarbejder. Derfor kender de også til den værdi, de studerende bringer i spil.
- Vi har den største respekt for, at de studerende ofte sidder med den nyeste viden, en idérigdom og et gåpåmod til at turde at tænke helt nye veje. Derudover er vi også som en stor institution i Aalborg og Nordjylland bevidste om, at vi har muligheden og ressourcerne til at lære fra os til de studerende, så de også kommer ud på den anden side med nogle rigtig gode værktøjer, når de skal have jobs på den anden side af uddannelsessystemet, forklarer Søren Kabbel Dalgaard.
Udover trekløver-samarbejdet med Business Aalborg og Professionshøjskolen UCN, har AKKC på nuværende tidspunkt de to projektansatte, August Kirkegaard og Johan te Pas, fra studielinjen MSc Management Engineering på Aalborg Universitet, som arbejder med at lave en digital strategi for huset. Også denne kontakt blev etableret gennem Rene Wiebenson og BusinessAalborg.
Når alle løsningsforslagene fra de 40 UCN-studerende er fremlagt, kommer der en intern proces i AKKC med at finde ud af, hvilke eventuelle digitale løsninger, der skal indkøbes og implementeres.
Kontakter
Anna HøjenPressechefAalborg Kongres & Kultur Center
Tlf:+4528700090ah@akkc.dkBilleder

Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Michel Lycoops overtager AKKC-restaurant og vinder forpagtningsaftale1.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Han har været en del af ejergruppen de sidste fire år, men fremadrettet er det kun den erfarne kok og forretningsmand Michel Lycoops, der vil fungere som restaurantdirektør og ejer i AKKC Restaurant ApS. Michel Lycoops har samtidig vundet udbuddet af forpagtning og forplejning i Nordjyllands største kongres- og kulturhus for de kommende fire år – en position, der altid har været hans store drøm.
AKKC certificeret med Svanemærket27.6.2025 11:25:01 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har i årevis været helt i front, når det gælder arbejdet med bæredygtighed i branchen. Nu har Nordjyllands største kongres- og kulturhus nået en ny milepæl, da de i dag er blevet certificeret med Svanemærket.
Historisk stor aftale mellem KL og AKKC25.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrakten er netop underskrevet. Det betyder, at Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har vundet udbuddet om at afholde hele 24 KL-konferencer i løbet af de kommende fire år. Det er den hidtil største aftale AKKC har lavet med KL, som betyder, at flere tusinde erhvervsgæster kommer til Aalborg om året.
Syngende Træer forvandles til festlig EU-park15.5.2025 08:35:30 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fejrer EU-formandskabet i Aalborg med en folkelig dimension. De forvandler nemlig parken med De Syngende Træer til en festlig EU-park, hvor gæsterne i parken kan høre EU-landenes nationalmelodier og få information om hvert enkelt medlemsland.
Unikt bæredygtighedsinitiativ giver erhvervsgæster fri transport14.3.2025 08:02:04 CET | Pressemeddelelse
Efter en vellykket lancering af fri offentlig transport til kulturarrangementer udvider Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Nordjyllands Trafikselskab (NT) nu ordningen. Fremover kan erhvervsgæster rejse gratis med bus og tog til udvalgte messer og konferencer – et unikt initiativ, som ingen andre eventhuse i Danmark har formået at realisere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum