UNICEF skal have ny programchef i Grønland
3.10.2023 11:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Programchef Maliina Abelsen, som har stået i spidsen for UNICEF Danmarks kontor i Grønland de seneste tre år, har valgt at gå nye veje, og derfor søger UNICEF nu en afløser.
Som programchef har Maliina Abelsen de seneste tre år intensiveret arbejdet for børns rettigheder på tværs af sektorer, organisationer og virksomheder i Grønland. Hendes tilgang med at samle forskellige interesser har været med til at sikre væsentlige fremskridt for børns rettigheder. For eksempel kan nævnes fejringen i maj 2023 af Børnekonventionens 30-års jubilæum i Grønland, hvor Maliina Abelsen samlede politikere, relevante myndigheder, organisationer og UNICEF i et stærkt samarbejde.
”Vi har været utrolig glade for Maliinas store indsats og det fokus, hun er lykkedes med at sætte på børns rettigheder i Grønland. Jeg har stor forståelse for hendes ønske om blandt andet at fokusere på sine bestyrelsesposter og er taknemmelig for de gode år og det gode samarbejde, vi har haft i nogle vigtige år med opbygning af et stærkt UNICEF-kontor i Grønland,” siger Susanne Dahl, generalsekretær, UNICEF Danmark.
”Det har været et privilegie at bistå med at sætte fokus på børns rettigheder som en del af UNICEF. Børns tryghed her i landet er nøglen til et bæredygtigt samfund. Kontoret står stærkt i dag og derfor kan stafetten også gives trygt videre,” siger Maliina Abelsen.
Maliina Abelsen fratræder stillingen hos UNICEF ved udgangen af oktober, men vil være tilknyttet i en rådgiverrolle i en periode fremover.
Som leder af UNICEFs kontor i Grønland har Maliina Abelsen været ansvarlig for NAKUUSA, som er et samarbejde mellem UNICEF Danmark og den grønlandske selvstyreregering Naalakkersuisut.
Hun har desuden stået bag opstart af nye samarbejder, blandt andet ”Ataatsimoorluta Aalasa” med Grønlands Idrætsforbund, støttet af Nordea Fonden. Denne indsats har haft til formål at få flere børn ind i fællesskaber, hvor bevægelse i trygge miljøer er omdrejningspunkt. Det var også Maliina Abelsen, som sidste år kunne overlevere nyheden til den grønlandske børnerettighedsinstitution MIO om, at den var modtager af den årlige UNICEF Pris.
Afsøgningen af, hvem der fremover skal lede UNICEF i Grønlands arbejde, sættes i gang med det samme.
Nuværende programleder Aviaaja Barlach Pregaard konstitueres pr. 1. november som leder af UNICEF Danmarks kontor i Nuuk, der har fem medarbejdere. Kontoret samarbejder blandt andet med Naalakkersuisut om at udbrede Børnekonventionen i Grønland.
Kontakter
Programchef, Maliina Abelsen, mabelsen@unicef.dk
Head of External Communications, Maria Westh, mwesth@unicef.dk
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
Deepfake-overgreb er overgreb4.2.2026 15:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF slår alarm over en markant stigning i antallet af AI-genererede seksualiserede billeder, herunder tilfælde hvor billeder af børn manipuleres og seksualiseres ved hjælp af kunstig intelligens.
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
Efter to år: UNICEF får endelig adgang til Gaza med legetøj og skolematerialer til børn23.1.2026 15:05:23 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end to års ventetid har UNICEF nu fået tilladelse til at bringe fritids- og aktivitetsmaterialer ind til børn i Gazastriben. Materialerne indeholder blandt andet legetøj og læringsredskaber, der kan støtte små børns læring, trivsel og mulighed for at komme sig efter krise og konflikt
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår samarbejde for at give flere børn lyst til at gå i køkkenet21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår et nyt samarbejde med fokus på børns adgang til nærende måltider og deres relation til mad, både i Danmark og globalt. Samarbejdet tager udgangspunkt i det fælles måltid som et vigtigt samlingspunkt for trivsel, læring og sundhed. I Danmark har vi fokus på at inspirere flere børn til selv at være med i køkkenet og udvikle et naturligt forhold til råvarer, smag og måltider. Internationalt bidrager samarbejdet til UNICEFs indsats for at sikre, at børn verden over får adgang til sund og varieret mad. Sammen inviterer vi nu familier med på en “smagsrejse”, hvor børn og voksne gennem fortællinger, samlekort og aktiviteter lærer om råvarer, madkultur og børns madvilkår forskellige steder i verden. Initiativet er integreret i Aarstidernes måltidskasser hen over foråret. “Når vi samles om et måltid, handler det om meget mere end at blive mætte.Det handler om relationer, nærvær og fællesskab. Når børn inviteres med i køkkenet, får de mulighed for at tage ans
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum