Danmark åbner ambassadekontor i Mykolaiv
2.10.2023 09:22:32 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark er frontløber med nyt tiltag i Ukraine. Ved et uformelt møde for EU’s udenrigsministre i Kyiv i dag har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) annonceret, at Danmarks ambassade i Kyiv åbner et ambassadekontor i Mykolaiv.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte Ukraine, og vi kan ikke vente til krigen er slut med at genopbygge landet. Derfor åbner vi nu et ambassadekontor i Mykolaiv, som Danmark er blevet givet et særligt ansvar for at genopbygge af præsident Zelensky.
Det gør en kæmpe forskel, at vi har øjne og ører på jorden, når Danmark skal hjælpe byen med at komme på fode igen. Ambassadekontoret er et vigtigt symbol på det meget tætte partnerskab, der har udviklet sig mellem Danmark og Mykolaiv,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.”
Konkret skal kontoret sikre en tæt dialog med regionale og lokale myndigheder. Ukrainske behov for genopbygning skal matches med danske civilsamfundsorganisationer og virksomheders særlige kompetencer og kommercielle løsninger inden for vand-, energi- og affaldssektoren.
Udenrigsministeren annoncerer også, at Danmark vil give et bidrag på 20 millioner kroner til at støtte Ukraines cybersikkerhed. Rusland har særligt siden 2014 gennemført flere cyberangreb mod den ukrainske regering og civile infrastruktur, og niveauet er blevet intensiveret siden invasionen sidste år.
”Der er stort behov for at skabe en mere robust digital infrastruktur i Ukraine. Rusland bruger cyberangreb til at forsøge at ødelægge kritisk infrastruktur og underminere tilliden til myndighederne. Det er på den baggrund, vi nu går ind og støtter Ukraines cybersikkerhed med 20 mio. kr. i tæt partnerskab med USA”, udtaler Lars Løkke Rasmussen.
Baggrund
Mykolaiv husede inden Ruslands ulovlige angrebskrig 500.000 mennesker. Russernes vedvarende angreb har fået adskillige borgere til at forlade byen, så der nu er cirka 230.000 tilbage.
Den fysiske placering af ambassadekontoret i Mykolaiv er identificeret, og en dansk diplomat, der skal lede ambassadekontoret, er udpeget. I den kommende tid vil en række lokalt ansatte blive rekrutteret. Når ambassadekontoret er fuldt bemandet og funktionelt, vil udenrigsministeren forestå den officielle åbning af ambassadekontoret på en senere rejse til Mykolaiv.
Det nye ambassadekontor i Mykolaiv er forankret under den danske ambassade i Kyiv. Ambassadekontoret vil sammen med ambassaden i Kyiv udgøre Danmarks diplomatiske tilstedeværelse i Ukraine.
For yderligere information kontakt presserådgiver Carl-Emil Søe på carlem@um.dk eller +45 2163 8986
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum