Atter fremgang i bilsalget
1.10.2023 06:55:19 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
September bød på endnu en vækst i bileslaget for 9. måned i træk. Elbilsalget fordoblet ift. sidste år.

Danmark blev 14.885 nye personbiler rigere i september, hvilket er en fremgang på 14 procent i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen gjorde september til den 9. måned i træk med vækst i antallet af nyregistreringer. Siden januar har bilsalget måned for måned været større end samme måned året forinden. I tredje kvartal voksede antallet af nye biler med 12 procent, hvor der blev indregistreret 39.679 antal biler mod 35.578 biler i tredje kvartal 2022. År til dato er der blevet nyregistreret 123.998 biler, hvilket udgør en fremgang på 14 procent.
”Ved årets begyndelse var der stor usikkerhed omkring, hvad vi kunne forvente af bilåret 2023, men vi er blevet positivt overraskede over udviklingen i de tre første kvartaler og forventer nu et totalmarked for 2023 på over 170.000 biler hvilket er en væsentlig forbedring fra 2022, hvor niveauet var knapt 150.000 biler” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Elbilsalg fordoblet - men udvikling kan stagnere
Elbilsalget udgjorde 6.360 stk. i september 2023 mod 3.006 stk. i samme periode sidste år. Elbilerne og plug-in hybrider udgjorde med 51 procentover halvdelen af de nye biler i september. hvilket betyder, at hver 2. nye bil i Danmark var opladelig. For tredje kvartal var andelen af elbiler biler på 37 procent, hvilket var en markant udvikling i forhold til 3. kvartal af 2022, hvor 21 procent af de registrerede biler var elbiler. År til dato er der kommet 40.809 nye elbiler ud på de danske veje.
Det stigende antal lav- og nulemissionsbiler er positivt for den grønne omstilling, men der foreligger en stor risiko for, at der kan ske en opbremsning i udviklingen i forbindelse med de kommende afgiftsstigninger i 2026:
”Vi frygter, at andelen af solgte elbiler vil stagnere i det næste stykke tid. Der mangler lige nu et større udbud af elbilmodeller i en billigere prisklasse, og der er udsigt til, at elbilerne bliver dyrere hver år pga. afgifter, og særligt fra 2026 hvor afgiften stiger markant. Vi håber derfor, at politikerne vil holde afgiften på elbiler i ro, så danskerne fortsat kan være i med til den grønne omstilling af bilparken." siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Top 10 solgte biler september 2023
| Placering | Mærke | Model | Antal |
| 1 | Tesla | Model Y | 2.389 |
| 2 | Peugeot | 208 | 666 |
| 3 | Opel | Corsa | 455 |
| 4 | Ford | Mustang Mach-E | 342 |
| 5 | Ford | Kuga | 338 |
| 6 | Citroen | C3 | 329 |
| 7 | Skoda | Enyaq iV | 306 |
| 8 | Nissan | Qashqai | 265 |
| 9 | Volkswagen | Polo | 239 |
| 10 | Polestar | 2 | 238 |
Top 10 solgte elbiler september 2023
| Placering | Mærke | Model | Antal |
| 1 | Tesla | Model Y | 2.389 |
| 2 | Ford | Mustang Mach-E | 342 |
| 3 | Skoda | Enyaq iV | 306 |
| 4 | Polestar | 2 | 238 |
| 5 | Audi | Q4 e-tron | 182 |
| 6 | Volvo | XC40 | 169 |
| 7 | Volkswagen | ID.4 | 167 |
| 8 | BMW | IX1 | 139 |
| 9 | Mercedes-Benz | EQA | 139 |
| 10 | BMW | IX | 132 |
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: bilstatistik.dk
Pressefoto
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Forlig i sag om krænkende brug af bilmærkers logoer16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har på vegne af en række medlemmer indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer på forhandlernes hjemmeside i forbindelse med salg af brugte biler.
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum