En ny iltsvindsrapport, som er lavet på opdrag af Miljøministeriet, fra Aarhus Universitet viser, at iltsvindet i de indre danske farvande blev markant forværret i løbet af september, og at iltsvindet er det hidtil næststørste registreret for september, siden målingerne begyndte i 1990’erne.

Den nye rapport, som dækker perioden 24. august til 21. september, viser, at iltsvindet blev forværret på grund af blandt andet høj vandtemperatur. I flere områder er situationen meget kritisk for både bundlevende dyr, fisk og planter.

”Det er alarmende forhold, og som miljøminister er det min hovedopgave at rette op på det. Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Miljøministeren vil indkalde en række eksperter og organisationer til møde, som skal sikre, at alle relevante værktøjer er i brug. 

Kritisk for bundlevende dyr

Den primære årsag til iltsvind er tilførslen af store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at der bliver udledt mindre kvælstof til vores vandmiljø.

Et bredt politisk flertal blev med landbrugsaftalen 2021 enige om, at udledningen af kvælstof i alt skal reduceres med ca. 13.000 tons årligt. I den nye Vandområdeplan 3 er der aftalt indsatser, som nedbringer udledningen med 10.400 tons årligt.

”Vi skal sørge for bedre forhold for økosystemet og fiskene i vores hav- og vandmiljø. Med de nye vandområdeplaner nedbringer vi udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Det vil være med til at mindske risikoen for og hyppigheden af kraftige iltsvind. Og det er en bunden opgave, at vi skal nå vores kvælstofmål. Derfor har vi aftalt en miljøgaranti, som er en garanti for, at vi når hele kvælstofreduktionen. Hvis vi ikke når i mål ved, at landbruget søger nok frivillige ordninger, så kommer der større krav til, hvordan landmanden skal dyrke sine marker.” siger Magnus Heunicke.

Fakta

• Iltsvindets udbredelse i september 2023 var det næststørste registret for september nogensinde. Det var på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og kun overgået af iltsvindet i 2002.
• I mange af de hårdest ramte iltsvindsområder var der iltfrit i bundvandet, der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden, og en stor del af vandvolumenet i disse områder er påvirket af overvejende kraftigt iltsvind.
• I flere områder var situationen meget kritisk for især bundlevende dyr, fisk og planter. Der blev observeret døde fisk i Limfjorden og lig-lagen på bunden i flere områder. Lig-lagen kan opstå ved kraftigt iltsvind, hvor svovlbakterier dannet et hvidt lag på havbunden.
• For første gang siden 2008 var der udbredt iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat.
• Arealet i september i 2023 var en faktor otte større end i august i år og godt og vel dobbelt så stort som i september sidste år.

Vandområdeplan 3 indeholder bl.a.:

• Indsatser der nedbringer udledningen af kvælstof med 10.400 tons årligt. Det kommer vandmiljøet langs kysterne og i fjordene til gavn.
• Genslyngning af omkring 450 km vandløb – og samlet set lokale projekter, der vil sikre naturen bedre vilkår i 5.500 km vandløb.
• Restaurering af 41 søer, som får genetableret et sundt vandmiljø, med klart vand og en naturlig fiskebestand.