23 børn skaber kæmpe sanse- og oplevelseshave ved Clevers nye lynladestation i Billund
29.9.2023 08:58:27 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Når Clever åbner sin nye lynladestation i Billund i foråret 2024, kan de danske elbilister se frem til at gå på opdagelse i en 2.200 kvadrameter stor sanse- og oplevelseshave. Haven bliver skabt sammen med 23 børn fra 4.B på Lynghedeskolen i Grindsted.

Hvad sker der, når 23 børn får mulighed for at skabe en 2.200 kvadratmeter stor sanse- og oplevelseshave? Det er Danmarks største ladeoperatør, Clever, ved at finde ud af sammen CoC Playful Minds.
Normalt arbejder Clever med professionelle og prisvindende arkitekter og landskabsarkitekter, men denne gang har ladeoperatøren rakt ud til 4.B fra Lynghedeskolen i Grindsted.
Opdraget til projektet er at skabe en have med fokus på bæredygtighed, biodiversitet og levesteder. Et sted hvor alle sanserne bliver bragt i spil. Børnene i 4.B har åbnet Clevers øjne for, hvor meget der er at hente, når man skaber noget sammen med børn.
”Børn ved noget, som vi voksne har glemt. Vores samskabelse med børnene har derfor været starten på en helt vildt lærerig proces, hvor vi har fået øjnene op for, hvor meget kreativitet, fantasi og iderigdom der kommer til bordet, når man arbejder ligeværdigt med børn,” siger Mette Nøhr, som er Customer Experience Officer hos Clever.
Oplevelseshave står klar inden sommerferien 2024
Børnene har siden april 2023 været med til at drømme, ideudvikle, skitsere og designe. Børnenes processer og prototyper bliver nu overdraget arkitektfirmaet Cobe og Clevers landskabsarkitekter. De mange timers arbejde træder derfor fasen, hvor haven skal blive til virkelighed.
Planen er, at sanse- og oplevelseshaven står klar inden sommerferien 2024.
”Det har været fedt at få lov til at lave noget, som bliver til virkelighed. Vi har lært mange nye mennesker at kende, og så har vi fået lov til at kaste os ud i nye ting. For eksempel da vi skulle lære, hvordan man designer noget helt fra bunden,” fortæller børnene fra 4.B.
Samskabelsen med børnene har været en kæmpe inspiration for Clever.
”Nu går vi fra prototype til virkelighed. Det glæder vi os til, fordi hvis det bare bliver halvt så fedt, som prototyperne viser, så har de danske elbilister noget at se frem til. De 30 minutter, det typisk tager at lynlade en elbil, kommer i hvert fald til at flyve afsted, når man først går på opdagelse i haven,” siger Mette Nøhr.
Et synligt bevis i Børnenes Hovedstad
Det er ikke tilfældigt, at sanse- og oplevelseshaven skal gro i Billund. Billund Kommune er nemlig Børnenes Hovedstad. CoC Playful Minds, som arbejder for at realisere visionen om Børnenes Hovedstad, er én af landets førende aktører, når det kommer til samskabelse med børn. Clevers oplevelseshave er et af de største steds- og byrumsudviklingsprojekter, der indtil nu er skabt mellem børn og virksomheder.
”Vi tror på, at børn kan deltage ligeværdigt i projektforløb med virksomheder om udvikling af fælles steder eller sager, selvfølgelig med forskellige forudsætninger. At skabe ligeværdighed i samarbejdet kræver en tro på børnenes kompetencer og deltagelse samt en tro på, at processen inden for en klar rammesætning udvikler sig til noget værdifuldt, som ingen kunne have skabt alene. Arbejdet med oplevelseshaven er et godt eksempel på, hvad der sker, når både virksomheden og børnene går all in,” siger Karin Møller Villumsen hos COC Playful Minds.
Kontakter
Stephen Kastberg HaarCommunications Lead
Tlf:30 90 08 99press@clever.dkBilleder
Om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke lademulighederne i hele landet.
Clever har Danmarks største ladenetværk, som kun vokser og vokser. I dag finder du over 25.000 ladepunkter fordelt rundt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



