Netto og Too Good To Go når milepæl med 1. mio. madspildsposer
29.9.2023 07:30:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Netto og madspildsorganisationen Too Good To Go har sammen med kunderne rundet et skarpt hjørne med over 1. mio. reddede TGTG-poser fyldt med fødevarer, som ellers var på vej i skraldespanden som madspild.

Pålæg, konserves, bagerbrød og juicebrikker, der nærmer sig sin udløbsdato eller bedst-før anvendelse samt frugt og grønt med et par brune pletter eller en usædvanlig form, ender i langt højere grad hjemme på spisebordet rundt om i danske hjem fremfor i skraldespanden. Eksemplerne er blot et lille udpluk af de mange fødevarer, som Netto og madspildsorgansationen Too Good To Go har reddet i TGTG-poser siden 2020.
For nyligt rundede de to en stor milepæl, da Too Good To Go-pose nummer 1 million fyldt med fødevarer til nedsat pris blev reddet i stedet for at ende som madspild.
I dag kan Netto-kunder reservere poser via deres Too Good To Go-app og hente dem i deres nærmeste Netto. Kunderne kan benytte muligheden og bidrage til at mindske madspild i næsten alle landets Netto-butikker, der som kæde har et mål om at halvere sit samlede madspild inden 2030 sammenlignet med 2015.
- Vi er selvsagt enormt stolte over, at vores gode samarbejde med Too Good To Go gør en aktiv og mærkbar forskel i indsatsen for at mindske vores samlede madspild. Kunderne har for alvor fået øjnene op for den prisvenlige mulighed, som pt. er særlig relevant i en tid med høje udgifter, der presser hverdagsbudgetterne, siger Braw Bakir, direktør i Netto.
Netto og Too Good To Go står derudover bag initiativet Madspildshjælpen. Et initiativ, hvor de to partnere brugte en dag på at dele gratis overskudsmad ud på Brøndby Stadion for at sætte fokus på stigende fødevareusikkerhed sat op imod madspild.
I skrivende stund har Netto og To Good To Go rundet 1,1 mio poser – hvad der i runde tal svarer til at undgå, at 2.800 tons CO2e udledes forgæves. Omregnet er det lig med godt 304 danskeres årlige CO2-udledning.
På én måned afsætter Netto i gennemsnit 35.000 Too Good To Go-poser – godt 98 procent af alle de poser, som sættes til salg i Netto, bliver hentet af kunderne. Dermed holdes samarbejdets madspild på et absolut minimum.
- Vi står i dag i en situation, hvor en tredjedel af al den mad, vi producerer, ender i skraldespanden. Det svarer til, at du går ud af et supermarked med tre poser varer, taber den ene og så ikke samler den op. Hele 10 pct. af den globale CO2-udledning kan tilskrives madspild og må næsten være den mest meningsløse af alle vores klimaudfordringer. Derfor er vi glade og stolte over samarbejdet med partnere som Netto, som virkelig gør noget for at løfte den store opgave, det er at komme madspild til livs, siger landedirektør i Too Good To Go, Heidi Boye.
I løbet af indeværende år har Netto og Too Good To Go samlet set afsat over 26 % flere poser sammenlignet med 2022.
- Madspildsagendaen har virkelig taget fart i løbet af det seneste år, i takt med at hverdagsudgifterne er blevet højere. Om end det er på en baggrund, der udfordrer rigtig mange, så håber vi, at den kan gøre os alle bevidste om, at vi skal udnytte alle fødevarer fuldt ud, inden de ender i skraldespanden, siger Braw Bakir, direktør i Netto Danmark.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum