10 millioner kroner til nye kvantevirksomheder
28.9.2023 14:41:16 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Københavns Universitetet investerer risikovillig kapital, for at flere nye kvantevirksomheder kan se dagens lys. Universitetets forskere får dermed bedre mulighed for at etablere egne firmaer.

Københavns Universitet vil nu sætte skub i udviklingen af kvanteteknologier. Der kommer bedre rammer for forskerne i kvantemiljøet. Det skal føre til nye virksomheder til gavn for samfundet.
Københavns Universitet styrker sit kommercielle ben inden for kvanteforskningen. Universitetet overfører 10 millioner kroner til sit eget investeringsselskab UCPH Ventures. De skal matches af flere penge fra venturefonden PSV DeepTech (inkuberet hos PreSeed Ventures). Det skal føre til investeringer i en række nye kvantevirksomheder med teknologi udviklet på Københavns Universitet.
Der laves samtidig en standard-ekspreslicens for spinouts, hvor vilkår for samarbejde er klarlagt på forhånd. Det skal give en hurtigere overførsel af teknologi til de nye virksomheder. Forskerne får også adgang til rådgivning af eksterne eksperter i markedet for kvanteteknologi.
Københavns Universitet tilbyder samtidig regeringen, at en række af Niels Bohrs gamle lokaler på Blegdamsvej fremover kan huse regeringens Quantum House Denmark. Huset vil have moderne laboratoriefaciliteter samt tiltrække investorer og nye virksomheder.
Behov for praktiske kvanteløsninger
- Med den hastige udvikling inden for kvanteteknologi er det afgørende, at vi, ud over at fokusere på forskning, også kommer med svar på, hvordan den kan omsættes til praktiske løsninger for samfundet. Dette initiativ vil give iværksættere og dygtige forskere bedre rammer og flere ressourcer til at bringe deres gode idéer og nye teknologier fra laboratorierne ud i samfundet,” siger rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener.
Målet er, at flere af Danmarks og Københavns Universitets forskere på kvanteområdet kan få succes med at skabe innovative, nye kvanteteknologier, løsninger og virksomheder. Initiativerne bliver taget på baggrund af regeringens nye nationale strategi for kvanteteknologi (Del II).
- Studerende og forskere fra Københavns Universitet er nogle af de dygtigste i verden inden for kvanteområdet, og de spiller en vigtig rolle i at drive Danmarks udvikling af kvanteteknologi frem. Regeringen har netop præsenteret en national strategi for kvanteteknologi, hvor et af målene er, at vi effektivt kan omsætte vores forskningsmæssige styrkeposition til konkrete løsninger i samfundet. Derfor glæder det mig at se Københavns Universitets udmelding, der vidner om høje ambitioner for kvanteområdet,” siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Kvantecomputere, kvantemåleinstrumenter og kvantekryptering. Det er blandt de teknologier, som forskere på Københavns Universitet allerede er i fuld gang med at udvikle og kommercialisere. Alene eller sammen med verdensførende virksomheder.
Universitetet udpeger samtidig en kvantekoordinator, som kan arbejde for at koordinere arbejdet mellem forskningsmiljøerne, regeringen og det hurtigtvoksende kvantemiljø. Det bliver den tidligere institutleder på Niels Bohr Institutet Jan W. Thomsen.
- Vi står foran en kvanteteknologisk revolution. Med initiativerne ønsker vi at sikre, at Danmark er i front og klar til at udnytte de utallige muligheder, som kvanteteknologi bringer, siger Jan W. Thomsen.
Initiativerne bliver gennemført i 2023 og årene frem. KU vil i implementeringen af hele kvantepakken have fokus på sikkerhed i forbindelse med nyttiggørelse af kvanteforskning og -teknologi i tæt dialog med myndighederne.
Nøgleord
Kontakter
Kristian GranovSeniorkommunikationsrådgiverKommunikation og presse
Tlf:31171499kgr@adm.ku.dkAndreas Blohm GraversenVicedirektør for innovation og erhvervssamarbejde
Tlf:93 56 52 69agr@adm.ku.dkDavid Dreyer LassenProrektor for forskning
Tlf:35324412dreyer.lassen@adm.ku.dkJan W. ThomsenKøbenhavns Universitets kvantekoordinatorCOO for Novo Nordisk Fondens Quantum Computing Programme
Tlf:35 33 27 14jwt@nbi.ku.dkBilleder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
KU-forskere indtager forsiden af Nature: Løser mysteriet om universets røde prikker14.1.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden James Webb-teleskopet gik i luften, har røde prikker på billederne forundret videnskabsfolk verden over. Nu kan forskere fra Københavns Universitet forklare de gådefulde prikker, som gemmer på de voldsomste kræfter i universet skjult i en puppe af gas. Opdagelsen er udgivet i Nature i dag (onsdag d. 14/1.)
Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum