5.000 ton spuns forvandles til byggegrube til Nordhavnstunnelen
28.9.2023 13:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed
Lige nu bliver der sejlet spuns til Nordhavn, som snart skal placeres i traceet til den kommende Nordhavnstunnel. I alt bliver 5.000 ton spunsjern sejlet ind til projektet og skal over de kommende seks måneder sættes som Nordhavnstunnelens ”vægge” gennem Svanemøllehavnen, Kalkbrænderiløbet og Nordhavn.

Vejdirektoratets entreprenør skal sætte i alt cirka 4 kilometer spuns med en højde på omkring 15 meter. Det arbejde går i gang i de kommende uger, og byggegruben vil stå færdig i foråret 2024. Byggegruben bliver entreprenørens arbejdsområde til støbning af den kommende tunnel.
”Spunsen sætter entreprenøren på hver side af tunneltraceet, så vi skaber en vandtæt byggegrube som vi støber tunnelen indenfor. Lige nu får vi sejlet jern ind – i alt 5.000 ton - det svarer til vægten af 1.000 elefanter, så det er virkelige store mængder, der skal bruges,” siger Mette Stender, projektleder i Vejdirektoratet og ansvarlig for anlæg af Nordhavnstunnelen.
Vejdirektoratets entreprenør BESIX – MTH JV går i gang flere steder samtidig for at forkorte perioden med støj fra projektet. De starter inderst i Svanemøllehavnen og arbejder sig mod øst ud mod Kalkbrænderiløbet. Samtidig arbejder entreprenøren på landsiden i Nordhavn og mod øst.
Spunsen bliver sejlet til Nordhavn, og det første fragtskib kom i august. I starten af oktober kommer andet læs og tredje og sidste læs kommer i midten af november. Spunsen er produceret i Tjekkiet og herfra fragtet til Tyskland, hvor det læsses på et fragtskib og sejles til Danmark.
Vi kommer til at støje
Spunsen skal både vibreres ned og hamres ned. De cirka 4.000 meter spunsjern med en højde på cirka 15 meter skal enkeltvis i første omgang vibreres 2/3-del ned med en vibrator hængende fra en kran, og herefter rammes den til den endelige placering med en 9 tons hammer.
”De kommende seks måneder bliver nok de værste i hele projektet for vores naboer. Det er nu, vi kommer til støje, og i perioder vil der være vibrationer, som kan mærkes i husene. Vibrationer fra arbejdet er ufarlige, men det kan føles voldsomt. Vi støjer i vinterhalvåret og skulle meget gerne være færdige med den del inden det igen bliver tid til at nyde det gode vejr i haver og på havnen,” siger Mette Stender.
Der er opsat vibrationsmålere, som hele tiden monitoreres af entreprenøren, og der bliver arbejdet indenfor de gældende støjgrænser og arbejdstider for særligt støjende arbejder i Københavns Kommune, som er hverdage mellem kl. 8.00 og 17.00. Entreprenøren forventer at arbejde mandag til fredag.
Sådan er arbejdet planlagt
Spunsarbejdet er lige nu planlagt på følgende måde, men der vil kunne ske ændringer i planlægningen:
Svanemøllehavnen – markeret med rødt på kortet – går efter planen i gang i uge 40 og fortsætter frem til uge 11 i 2024.
Arealet ved Baltikavej – markeret med blåt på kortet – går efter planen i gang i uge 40 og fortsætter til uge 9 i 2024.
Arealet ved Færgehavnsvej – markeret med gult – går i gang i uge 43 og forventes at fortsætte til uge 2 i 2024.
Kontakter
Mette StenderSenior projektleder
Tlf:72442725Tlf:51352725mste@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærringer ved <55> Horsens N udskydes til efter Kristi Himmelfartsdag13.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet flytter døgnspærringer af nordgående til- og frakørsler ved <55> Horsens N til efter Kristi Himmelfartsdag på grund af vejret.
Til- og frakørsler spærres ved <58> Hedensted og <59> Hornstrup på E45 forskellige dage i maj og juni13.5.2026 13:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges slidlag på strækningerne forbi <58> Hedensted og <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej, og det giver spærringer af til- og frakørsler døgnet rundt nogle dage.
Vejdirektoratet etablerer adgangsvej og anløbsplads til forundersøgelser i Limfjorden i forbindelse med det kommende tunnelbyggeri13.5.2026 13:39:17 CEST | Pressemeddelelse
De forberedende anlægsarbejder med etablering af en adgangsvej og en anløbsplads til skibe syd for Egholm skal sikre adgang til, at de geotekniske og arkæologiske undersøgelser på lavt vand kan gennemføres. Adgangsforholdene er ved Egholm komplicerede på grund af de lave vanddybder.
Frederikssundsmotorvejen får ny asfalt mellem Rødovre og Ballerup13.5.2026 10:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på Frederikssundsmotorvejen mellem motorvejskryds Rødovre og motorvejskryds Ballerup i vestgående retning.
Stort asfaltarbejde skifter retning på E45 ved Aarhus13.5.2026 10:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at lægge det sidste lag asfalt på udbygningen af E45 mellem Aarhus V og Tilst fortsætter nu i nordgående retning. Vejdirektoratet minder om ændrede forhold fra mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum