Nu kan du nemt og sikkert give dine gamle mobiler til genbrug
28.9.2023 12:46:55 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
En brugt mobiltelefon der samler støv i skuffen eller en gammel bærbar computer bagerst i skabet. De fleste af os har brugt elektronik liggende, som vi aldrig bruger, men heller ikke har fået givet videre. Det er elektronik, der ellers kan genbruges. Derfor starter Københavns Kommune fra i dag et forsøg sammen med miljøvirksomheden Ragn-Sells, hvor aflåste elektronikbokse bliver stillet op 15 centrale steder i byen.

Mobiltelefoner, tablets og bærbare computere. Mange af os har brugt elektronik liggende, som vi aldrig bruger, men heller ikke har fået givet videre. Det er den elektronik, som Københavns Kommune nu vil opfordre københavnerne til at levere til direkte genbrug. Derfor starter Københavns Kommune fra i dag et forsøg sammen med miljøvirksomheden Ragn-Sells, hvor aflåste elektronikbokse bliver stillet op 15 centrale steder i byen. De kommer til at stå på udvalgte genbrugsstationer, biblioteker og butikscentre. Boksene har et brevsprækkeindkast, så man kan lægge elektronikken skånsomt ind i boksene, men ikke tage noget ud af dem.
Tre ud af fire har en mobil i skuffen
I en undersøgelse udført af Norstat for Københavns Kommune i 2020, blev 1000 Københavnere spurgt til elektronik i hjemmet. Heraf svarede tre ud af fire, at de havde en mobiltelefon eller flere liggende, som de ikke bruger. To ud af fire svarede også, at de havde en bærbar computer liggende, som de ikke bruger.
Mobiltelefoner og bærbare computere bliver hurtigt udskiftet. I undersøgelsen svarede 59 %, at de skiftede deres mobiltelefon indenfor tre år. Og 60 % svarede, at de udskiftede deres bærbare computer indenfor fem år. Enten fordi de var gået i stykker, havde fået et dårligt batteri eller fordi de oplevede, at styresystemet var blevet for langsomt.
Vigtigt at genbruge
Danskerne har ifølge Eurostat, World Economic Forum og FN´s The Global E-waste Monitor 2020 verdens 3. højeste forbrug af elektronik og dermed også i generering af elektronikaffald. Vi bliver kun overgået af Island og Norge.
Ifølge teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er det vigtigt, at vi bliver bedre til at genbruge dyrebar elektronik som mobiltelefoner, tablets og computere.
”Jeg tror, at mange af os kender det, at vi ikke ved, hvordan vi bedst og sikkert kommer af med gamle mobiltelefoner, tablets eller computere og derfor samler de støv i en skuffe. Når en smartphone bliver produceret, udleder det en stor del CO2. Derfor er det også enormt vigtigt, at vi bliver bedre til at få afleveret og genbrugt den slags elektronik. Det er samtidig også vigtigt, at al information bliver slettet fra enhederne, så det er sikkert for den enkelte. Og jeg er rigtig glad for, at vi med denne løsning gør det nemmere og sikkert at sende elektronik videre til et nyt liv. Både for københavnernes og for klimaets skyld,” siger Line Barfod (EL) teknik- og miljøborgmester.
Forsøget med boksene er et samarbejde mellem Københavns Kommune og miljøvirksomheden Ragn-Sells. Charlotte Scott Larsen, adm. direktør i miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark, siger.
”De ressourcer, i form af f.eks. guld, kobber og nikkel, som kræves for at lave elektronik, er knappe ressourcer, som jorden er ved at løbe tør for, og som belaster klimaet og især CO2-regnskabet at udvinde. Derfor giver det mening, at vi forlænger levetiden på de elektronikprodukter, vi allerede har, og som andre kan få gavn af, frem for at de ligger i skabe og skuffer og samler støv”.
Fakta:
• Elektronikboksene vil blive sat op 15 steder i byen på udvalgte lokationer, hvor der kommer
mange mennesker forbi.
• Ragn-Sells står for at drifte elektronikboksene og indsamle elektronikken til genbrug. Al persondata bliver slettet inden de elektroniske produkter bliver solgt videre i andre Europæiske
lande.
• Danskerne har verdens 3. højeste forbrug af elektronik og dermed også i generering af
elektronikaffald. Vi bliver kun overgået af Island og Norge. Det betyder, at vi danskere i
gennemsnit hver især smider 24,8 kg. elektronikaffald ud om året. Det ligger markant over
(40%) den gennemsnitlige EU-borger, der årligt smider 17,7 kg. elektronikaffald ud om året.
Eurostat, World Economic Forum og FN´s The Global E-waste Monitor 2020.
• Elektronikaffald er globalt set den hurtigst voksende affaldsfraktion, som i dag ligger på 61
mio. tons og forventes at stige til 75 mio. tons i 2030, som er en stigning på 23 % på 7 år.
FN-rapport The Global E-waste- Monitor 2020.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavnske borgmestre i opråb: Det haster med ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet21.5.2026 18:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Det haster med en ny regering og ny lovgivning, der kan sætte skub i boligbyggeriet, mener overborgmesteren og klima-, miljø- og teknikborgmesteren i København. Over 4.000 nye almene boliger venter bare på ny lovgivning for at komme i gang.
Københavns Kommune vil lukke magasinet AffaldKBH28.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil nu stoppe med at producere og uddele det fysiske magasin AffaldKBH til byens husstande. Beslutningen blev truffet i går på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde og kommer som følge af markant stigende distributionsomkostninger.
Nu starter byrumsforsøget på Vesterbro Passage14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. maj 2026 lukkes Vesterbro Passage for biltrafik. Det skal give plads til et byrumsforsøg, der undersøger, hvordan området kan fungere med mindre trafik – og mere plads til mennesker og ophold. Strækningen vil være lukket for biltrafik indtil december.
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum