Dansk Industri lancerer nyt udtryk med fællesskabet i centrum
Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, lancerer for første gang i 15 år en helt ny brandstrategi, visuel identitet og kommunikationsplatform. I hjertet af det nye DI-brand er virksomhedernes centrale betydning for Danmark som samfund - et fællesskab der er mere end summen af delene, og hvor ”1 plus 1 er 11”.

I 185 år har Dansk Industri og ikke mindst organisationens medlemmer været med til at udvikle Danmark. Erhvervslivet har de senere år i stigende grad opsøgt en ambitiøs aktørrolle i samfundet, og det skal DI’s udtryk og visuelle identitet afspejle.
Derfor lancerer Dansk Industri nu den mest omfattende nye brandstrategi og -platform i mange år, der skal tydeliggøre virksomhedernes stigende betydning for fællesskabet i Danmark. Det nye udtryk bliver konkret foldet ud i bl.a. et nyt logo og en ny film.
- Behovet for at erhvervslivet indtager en mere aktiv rolle i samfundet har næppe nogensinde været større end lige nu. I DI har vi i stigende grad tilstræbt lige præcis den position, både politisk og strategisk. Nu er det på tide, at vores udtryk gør det samme. Så vi tydeligt og tidssvarende kommunikerer virksomhedernes værdiskabelse for fællesskabet, siger Morten Høyer, kommunikationsdirektør i Dansk Industri.
Helt centralt for den nye kommunikationsplatform og DI’s nye udtryk er en film instrueret af Christoffer Boe:
- Filmen ”1 plus 1 er 11” er et billede på den styrke, der opstår i fællesskabet, når alle bringer noget til bordet og finder løsninger sammen. Når man løfter i flok og rykker lidt tættere sammen, gror en større fællesmængde end de enkelte dele hver for sig. Og man får mere med hjem, end man kom med. Derfor giver 1 plus 1 i hænderne på dansk erhvervsliv nærmere 11 end to, siger Didrik Fjeldstad, underdirektør for Brand & Marketing i DI.
Det komplette redesign af DI’s visuelle identitet og kommunikationsplatformen er skabt i samarbejde med NoA – herunder designbureauet Bold Scandinavia og det kreative kommunikationsbureau &Co.
- DI har haft høje ambitioner for, hvordan en ny visuel identitet kan være et stærkt brandstrategisk værktøj og fortælle historien om DI’s væsentlige rolle i det danske samfund. Sammen med DI har vi tilstræbt at vise et fællesskab fyldt med dynamik og kreativitet. Et fællesskab, hvor nu 20.000 medlemmers forskelligheder driver relevante løsninger for hele Danmark. Og det har været en stor og spændende udfordring på tværs af NoA, fortæller Trine Eisinger, Client Service Director i &Co. /NoA.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt underdirektør Didrik Fjeldstad på tlf. 3142 4260 eller difj@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum