1. oktober må vandhunden være løs på stranden
Fra den 1. oktober må hunde igen gå uden snor på de danske strande. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til, at man kun slipper hunden løs, hvis man har fuld kontrol over den.
I vinterhalvåret mellem oktober og marts må danskerne slippe deres hunde løs på de fleste danske strande, hvilket kan være til stor glæde for hunden. Det er dog vigtigt, at hunden er trænet til at komme, når ejeren kalder på den.
- Stranden er et populært sted at give sin hund nye oplevelser og masser af motion. Det er dog vigtigt at have fuld kontrol over hunden, da en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr langs kysten og kan også skræmme andre strandgæster. Derudover skal man altid samle op efter sin hund, og smide posen i en skraldespand, så plastikken ikke ender i naturen, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Tjek din lokale strand, før du slipper hunden løs
Naturstyrelsens retningslinjer siger, at hunden som udgangspunkt skal være i snor, da der mange steder i Danmark også tages hensyn til andre arter. Hunde kan stresse det vilde dyreliv eller i værste fald jage det væk fra dets territorie. Der er derfor stadig kyster, efter 1. oktober, hvor reglen om, at hunde må løbe fri, ikke gælder. Derfor skal man holde øje med den lokale skiltning omkring løse hunde på sin strand.
Naturstyrelsen har mere end 250 etablerede hundeskove rundt omkring i Danmark. I hundeskovene må hunde altid løbe uden snor, men de specifikke regler for skovene er fastsat af grundejeren. Tjek derfor altid den lokale skiltning ved både strande og hundeskove, inden den firbenede ven slippes løs.
- Selvom man lufter sin hund i en hundeskov, så bør man altid kun slippe sin hund løs, hvis man har fuld kontrol over den. Hunden må hverken skræmme eller skade skovens øvrige dyr og gæster, siger Jens Jokumsen.
For en komplet oversigt over hundeskove, kan man hente app’en ”Hundeskove”, som samler alle i Danmark.
[FAKTABOKS] Med hunden på stranden
I sommerhalvåret, fra april til og med september, skal hunde være i snor på stranden. I vinterhalvåret, fra oktober til og med marts, må hunde derimod være løs på stranden, men kun hvis den ikke risikerer at forvolde andre skade.
På en række strande er det dog helt forbudt at medtage hunde – læs derfor altid den lokale skiltning.
Læs mere om reglerne for hunde i naturen på Naturstyrelsens hjemmeside.
Kilde: Naturstyrelsen
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkOm Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene15.5.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, fratræder som præsident for World Federation for Animals. Organisationen accelererer arbejdet for at få dyrevelfærd anerkendt som en del af FN’s verdensmål.
Hvalpe hører ikke til i et yogastudie14.5.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse advarer imod trend med yoga kombineret med hvalpe. Det kan være skadeligt for hvalpene og er ikke en ansvarlig måde at omgås dyrene på.
Dyrenes Beskyttelse inviterer de mindste til ’En dag på dyreinternat’8.5.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyre- og Naturskolen inviterer de mindste til at bruge ’En dag på dyreinternat’ i Århus. Tilbuddet er gratis og giver børn i alderen 3-12 år mulighed for at besøge dyreinternatet og blive klogere på dets beboere.
Gennembrud: Stamtavler for racehunde åbnes for nye sunde gener7.5.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.
Dyrevelfærdsrapport: Voldsomt mange regelbrud, men afsløring af grisetransporter overrasker mest3.5.2024 07:24:58 CEST | Pressemeddelelse
30 procent af svinebesætninger og 40 procent af kvægbesætninger i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol havde ikke styr på dyrevelfærden, viser ny rapport. Men usikkerhed om varmen i dyretransporter er særligt skræmmende, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum