3 og Fastspeed indgår partnerskab
I et nyt partnerskab med 3 lejer internetudbyderen Fastspeed sig ind på 3’s netværk for at kunne tilbyde både privat- og erhvervskunder trådløse internetløsninger.
![](/data/images/public/13561616/13728401/d96301f5-1089-431b-ad32-aafb79a6f94a-w_720.jpg)
Den fremadstormende internetudbyder Fastspeed har i de seneste år haft stor succes med at tilbyde lynhurtige faste internetforbindelser til en skarp pris og har på kort tid sat sig på en stor del af det danske internetmarked.
Men nu vil Fastspeed gerne udvide produktporteføljen og satse på mobilt bredbånd. Derfor har Fastspeed i et stykke tid set sig om efter en partner, der kunne hjælpe dem med at indfri denne ambition, herunder at blive fuldt landsdækkende med højhastighedsforbindelser. Her er valget faldet på 3, der som det eneste teleselskab i Danmark satser 100% på at levere mobile internetforbindelser gennem sit 5G-netværk.
Ifølge Jens Raith, der er administrerende direktør i Fastspeed, var partnerskabet med 3 et naturligt valg, da begge selskaber tilbyder innovative produkter af høj kvalitet til danskerne:
“Jeg er yderst tilfreds med, at vi nu kan løfte sløret for vores nye samarbejde med 3. Vi har været på udkig efter en partner, der kunne matche vores ambitioner for, hvad en trådløs internetløsning skal kunne ift. kvalitet, hastighed og stabilitet. Vi er gået efter at få en partner, der deler samme tilgang til kvalitet og kundeservice, og ligesom os agerer som en udfordrer i markedet - og med deres prisvindende 5G-netværk var det derfor helt naturligt at indgå i et partnerskab med dem,“ siger han.
Gennem partnerskabet får Fastspeed mulighed for at leje sig ind på 3’s netværk og derigennem tilbyde deres kunder mobilt internet.
Morten Christiansen, CEO for 3 i Danmark og Regional CEO for 3 i Sverige og Østrig, hilser også det nye samarbejde velkomment.
“Vores nye samarbejde med Fastspeed understreger, at der er efterspørgsel i markedet efter vores stabile og hurtige 5G-netværk, som er kåret til at være Danmarks stærkeste. Samtidig vidner det om, at trådløse internetforbindelser er et superattraktivt produkt for de danske internetkunder, som vægter kvalitet, hurtighed og stabilitet højt,” siger Morten Christiansen.
Med Fastspeed var muligheden ideel, forklarer Anders Högsell, Head of Carrier Business & Wholesale for 3 i Skandinaven:
”Vi har fra sidelinjen set, at Fastspeed har haft succes med at sælge faste internetforbindelser, og vi håber, at de får lige så stor succes med at sælge mobilt bredbånd i de områder, hvor fiberforbindelserne endnu ikke er nået ud,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkLinks
Om 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,5 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i et Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Om Fastspeed
Fastspeed er Danmarks hurtigst voksende bredbåndsselskab og førende på Trustpilot blandt de anerkendte internetudbydere med den bedste kundeoplevelse og service. Yderligere har Fastspeed den førende dækning i Danmark ift. at kunne levere højhastighedsbredbånd til flest danske husstande.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 hyrer velkendt ansigt som ny CFO19.2.2025 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Nicolai Heineke er 3’s nye CFO. Det er dermed en kendt kapacitet, der nu vender tilbage til 3, hvor han tidligere har bestridt forskellige stillinger i 3’s finansafdeling, senest som Deputy CFO.
3 går frem i fjerde kvartal og runder året af med uafbrudt kundevækst i 202423.1.2025 08:35:32 CET | Pressemeddelelse
Teleselskabet 3 præsenterer i dag regnskabstal for fjerde kvartal i 2024 og dermed sit samlede årsresultat. 3 runder således året af med en kundetilvækst på knap 20.000 nye kunder i årets sidste kvartal. Samlet set når 3 derfor op på at have 1,659 mio. kunder i 2024.
Knap 50% flere så med på regentens nytårstale på 3's netværk2.1.2025 11:03:39 CET | Pressemeddelelse
Nytårsaften skød hele Danmark traditionen tro det nye år ind. Som en del af den traditionsrige nytårsaften leverede regenten sin første nytårstale. Nu har 3 tal på, hvor mange, der så med via deres netværk, da talen blev holdt.
Tronskiftet var den mest streamede begivenhed på 3’s netværk i 202428.12.2024 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
2024 har budt på mange store begivenheder, men ifølge en intern opgørelse blev tronskiftet d. 14. januar den mest streamede begivenhed i år på 3´s netværk. Her blev der brugt hele 642 Terabyte streaming-data på en enkelt dag.
OiSTER lancerer fordelsapp til kunderne - sparer penge på mobilregningen22.11.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
OiSTERs abonnenter har lige fået et hav af nye gode grunde til at glæde sig over at være kunder hos mobilselskabet. I dag lancerer OiSTER nemlig sin fordelsapp, OiSTER Bonus, hvor kunderne automatisk sparer penge på mobilregningen via appen, når de bruger tilknyttede betalingskort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum